Ny russisk helligdag møder modstand

Den nye helligdag markerer dagen for anerkendelsen af kristendom for mere end tusind år siden

Rusland har netop fået en ny officielt helligdag. Ved den årlige markering af Ruslands anerkendelse af kristendommen i år 988 meddelte Kreml, at den 28. juli fremover er officiel helligdag, som skal markere den historiske begivenhed. Det skriver Washington Post.

Beslutningen er det seneste udtryk for den støtte, som den russiske stat yder den russisk-ortodokse kirke. Kirken, der var undertrykt under Sovjetstyret, har siden dets sammenbrud fået en stadig mere magtfuld position i det russiske samfund.

Menneskeretsgrupper i Rusland har kritiseret beslutningen om en officiel helligdag og frygter, at det underminerer forfatningens bestemmelse om en sekulær stat. Og medlemmer af landets store muslimske mindretal protesterer, fordi beslutningen udelukker dem som fuldt accepterede borgere.

Den første markering af den nye helligdag fandt sted i Kiev, der er hovedstad i Ukraine og var centrum i det middelalderlige rige Kiev Rus, hvis leder, prins Vladimir, gjorde kristendommen til statsreligion for mere end 1000 år siden. Kiev Rus anses som forløber for det moderne Rusland, Ukraine og Hviderusland.

Begivenheden blev markeret af patriark Kirill ved en liturgisk gudstjeneste i Kievs historiske Pe-Cherska Lavra Kloster. Patriarken erklærede foran flere tusinde troende, at Rusland konfronteret med en aggressiv ateisme og genopblussende hedenskab vil stå fast i troen på Gud.