Obamas kirkegang vakte opsigt

Religion spiller en afgørende rolle, når der skal vælges præsident i USA

Rygter om Barack Obamas religiøsitet huserer i USA, og hans deltagelse i en gudstjeneste gav derfor anledning til flere avisoverskrifter

At en amerikansk præsidentkandidat går i kirke er ikke noget særsyn. Det ville snarere være et særsyn, hvis han eller hun ikke gjorde det.

Det, som får mediernes interesse, er som regel, hvilket kirkesamfund præsidentkandidaten føler sig knyttet til. Det være sig Mondales tilknytning til metodisterne, Dukakis forbindelser til den græsk-orthodokse kirke, Bush-familiens nære bånd til Billy Grahams kirke, for blot at nævne nogle eksempler fra de seneste årtier.

Det er bånd, som kan give politisk indflydelse for et kirkesamfund og dermed måske i nogles øjne bliver forfordelt.

Obama er ikke muslim
Men da den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama gik i kirke søndag den 16. december var det anderledes. Her var det spørgsmålet om i det hele taget at tilhøre et kirkesamfund, som var oppe. Overskrifterne lød bl.a. i Boston Globe: Obama angriber rygter om, at han er muslim , i allheadlinenews.com: Obama går i kirke midt i rygterne om hans religiøse tilknytningsforhold.

Også Baltimore Sun har vist interesse for sagen og fremhæver, at Obama har valgt at opsøge en hvid kirke. Kirken the First Congregational United Church of Christ, Mason City, Iowa, er primært en kirke, hvor hvide protestanter mødes. Den menighed, Obama regner sig som en del af, er Trinity United Church of Christ fra den sydlige del af Chicago.

Som navnet afslører, drejer det sig om samme protestantiske kirkesamfund, men i modsætning til menigheden i Mason City er der tale om en sort menighed, hvor primært afroamerikanere kommer.

Rygtesmede blandt Hillarys stab
Barack Obama selv er mulat og med blandet religiøs baggrund. Han er søn af en sort muslimsk mand fra Kenya og en hvid ateistisk kvinde fra USA. Forældrene blev skilt, da Obama var lille, og han boede siden nogle år med sin mor og stedfar i Jakarta i Indonesien.

Stedfaderen var også muslim og sendte ham på en af Jakartas muslimske skoler med tilknytning til wahabisme. Udover at være statsreligion i Saudiarabien er wahabisme også blevet knyttet til islamistisk terror.

Det forhold kunne selvfølgelig være interessant at udnytte for politiske modstandere af Obama. To medlemmer af Hilary Clintons kampagnestab i Iowa fandt på at starte en kædemail, hvor de skrev: Lad os holde øje med Obamas forventede præsidentkandidatur muslimerne siger, at de har planlagt at ødelægge USA indefra hvorfor ikke starte på øverste sted?.

Disse bemærkninger blev fulgt at en opfordring til at sende mailen til venner og bekendte. Historien kostede siden de to kampagnemedarbejdere deres job.

Trods fyringen af de to, er rygtet nu ude og kan gøre stor skade på Obamas omdømme og dermed kandidatur. På Obamas hjemmeside gør man derfor et stort nummer ud af hans ikke-muslimske, kristne tilhørsforhold.

Guds eget land
Besøget i Iowa var ikke første gang Obama gik i kirke under valgkampen, men at det skete netop nu og i Iowa var næppe tilfældigt.

Præsidentkandidaters kirkegang har hermed fået en ny vinkel. Det er nu ikke længere blot et spørgsmål om, hvilke interessegrupper man tilgodeser ved sit kirkelige tilhørsforhold, men derimod om man i det hele taget kan regnes for en ægte amerikaner i Guds eget land.