OL-arrangører imødekommer atleters religiøse behov

Forberedelserne til OL 2012 i London har været i gang længe og har inkluderet alle tænkelige områder. Også mange religiøse problemstillinger og krav har skullet foregribes, hvortil en specialiseret religiøs arbejdsgrupper er blevet nedsat. Her ses et nedtællingsarrangement på det olympiske stadion i London i maj 2012. Foto: KyodoMAXPPP

Hvordan tager man bedst hensyn til de religiøse atleters ønsker og behov under De Olympiske Lege i London? En arbejdsgruppe har sørget for bederum, præster og break-a-fast-madpakker til muslimer, der holder ramadan

Under OL i London, som starter fredag den 27. juli, vil der officielt være 9 religioner repræsenteret blandt atleterne: kristne, muslimer, hinduer, sikher, jøder, bahá'íer, jainister, buddhister og parsier fra religionen zoroastrianisme.

Alle er velkomne i det nybyggede multireligiøse center i OL-byen, hvor der vil være individuelle områder til de fem største religioner med flest repræsentanter: kristendom, islam, jødedom, hinduisme og buddhisme.

Men er det muligt at efterkomme alle religioners krav og ønsker ved et OL?

Ifølge BBC er der en række emner, man bør tage stilling til for at kunne svare på spørgsmålet. Sidste efterår blev det eksempelvis afgjort, at udøvende sikh-atleter og publikummer må bære kniv, i form af den kendetegnende kirpan-daggert, under OL. Men hvilke krav stiller det, når muslimske atleter faster i forbindelse med ramadan, som i år falder sammen med OL-konkurrencerne? Og skal der anlægges specifikke områder, hvor bøn og fordybelse er muligt?

LÆS OGSÅ: Sikher får lov til at gå med kniv til OL

Religiøs arbejdsgruppe løser konflikter
Til at tage sig af de religiøse forberedelser og foregribe eventuelle problemområder udpegede komitéen London Organising Committee of the Olympic and Paralympic Games (LOCOG) den anglikanske præst Canon Duncan Green som leder af de religiøse tjenester.

Green fik til opgave at samle et råd og arbejdsgruppe med medlemmer fra Englands ni største religioner, som kunne rådgive omkring religiøse emner og sørge for de religiøse deltagere, publikum og officials, for at sikre, at alle får den bedste oplevelse til OL i London.

Op til 350 religiøse personer søgte om at blive en del af arbejdsgruppen, som kun havde plads til 193 personer. Gruppen er en religiøs milepæl, udtaler Canon Green til BBC.

Der vil være præster og religiøse ledere til stede i OL-byen og ved ronings- og sejlsportsområderne i Weymouth og Egham. Derudover er der bederum på alle idrætsområder ud over det multireligiøse center i OL-byen.

Ramadan bliver en olympisk udfordring
I år falder den muslimske fastemåned ramadan sammen med OL, hvilket har konsekvenser for de op mod 3.000 muslimske deltagere. Under ramadanen faster muslimer og må ikke drikke fra solopgang til solnedgang en væsentlig længere periode i sommerhalvåret end om vinteren, hvor ramadanen også kan ligge.

LÆS OGSÅ:10 vigtigste ting at vide om ramadanen

For eliteudøvere, som dem der deltager i et OL, vil faste og væskemangel i dagtimerne utvivlsomt få indflydelse på deres fysiske kunnen. Derfor har nogle atleter valgt at udskyde deres 30 dages ramadan og lægge dem i forlængelse af vinterens ramadan i stedet, grundet de helt specielle omstændigheder som et OL er.

Andre muslimske deltagere ønsker dog ikke at udskyde ramadan og træner hårdt for at indstille kroppen på de ekstra anstrengelser. Det kan eksempelvis være holdspillere, som har mulighed for at blive afløst under en konkurrence.

Også ramadan har det religiøse råd fundet en måde at gøre nemmere for de fastende muslimer til OL: med såkaldte break-a-fast-madpakker (bryd fasten). Efter en hel dags faste kan fordøjelsessystemet gå i en slags dvaletilstand og derfor ikke tåle, at man om aftenen bryder fasten med et stort, solidt måltid som det første.

Når man bryder fasten, er det god praksis at starte med at spise frisk frugt og drikke frisk, pasteuriseret grøntsags- eller frugtjuice. Det vil hjælpe kroppen med at komme af med de toksiner og affaldsstoffer, der frigøres i kroppen under faste. Dadler er også en populær spise i forbindelse med ramadan.

Spisestederne i OL-byen holder desuden åbent hele døgnet, så atleterne kan spise før daggry.

Det er forfriskende at arbejde på tværs af tro
Arbejdet i den religiøse arbejdsgruppe er gået over al forventning ifølge Canon Green. Alle trosretninger vil blive betjent under OL, og det har været sundt for medlemmerne af arbejdsgruppen at mødes omkring noget andet end diskussioner om, hvem der tror på hvad, mener han.

Vi har i stedet talt om, hvordan vi bedst betjener de Olympiske Lege, udtaler Green.

Om de religiøse forskelle og gnidninger, man forestiller sig opstå ved at sådant arrangement, svarer Green:

Sport er god til at udjævne, fordi den giver folk en følelse af fællesskab og fortsætter:

"Når man deltager i OL, tager man de olympiske værdier til sig, og respekt er en af dem, samt at værdsætte de mennesker, du arbejder med. Det har været forfriskende at arbejde i dette miljø."

LÆS OGSÅ: Religion spiller klar rolle på banen

Man kan tale om, at sporten bliver samlingspunkt og får en forenende effekt på tværs af folkeslag og trosretninger. I 1935 udtalte grundlæggeren af de moderne Olympiske Lege, Baron Pierre de Coubertin:

"Det første egentlige karaktertræk ved de moderne Olympiske Lege er, at ligesom de Olympiske Lege i antikkens Grækenland udgør de en religion.