Rebelsk nonne kåres som helgen
Den australske nonne Mary MacKillop blev smidt ud af kirken for at have angivet en præst for sexmisbrug. Men på søndag bliver hun kåret som helgen
Vatikanet har annonceret, at Mary MacKillop vil blive kåret som helgen den 17. oktober. Det er i sig selv ikke nogen sensationel nyhed. Mange mennesker før hende har opnået denne status. Men der er noget særligt over den romersk-katolske nonne MacKillop, der stiftede nonneordenen Sisters of St Joseph of the Sacred Heart, og som nu bliver den første australske helgen. For selv om hun er afholdt og respekteret over hele verden, er hun også en kontroversiel skikkelse, der udfordrede kirkens autoriteter.
Hele balladen startede ifølge den engelske avis The Guardian i 1870, da MacKillop fik for øre, at den katolske præst Patrick Keating misbrugte nogle skolebørn i et sogn nær hendes eget kloster i Adelaide i det sydlige Australien.
MacKillop og hendes søstre gik til deres overordnede og fortalte hvad der var sket. Det resulterede i, at fader Keating blev fyret og sendt tilbage til Irland. Officielt lød begrundelsen, at Keating havde alkoholproblemer. Men fyringen gav bagslag for MacKillop.
En af Keatings venner, fader Charles Horan, blev rasende og gik til den lokale biskop, Laurence Sheil, der på det tidspunkt var svækket af sygdom. Sandsynligvis krævede Horan, at MacKillop og hendes søstre blev smidt ud af kirken for ulydighed. Sheil støttede Horan. Årets efter Keatings afskedigelse blev MacKillop ekskommunikeret.
I mange måneder måtte hun ikke nærme sig kirken, iklæde sig nonnedragten eller modtage sakramenter. Forklaringen gik officielt på, at det skyldtes ulydighed og samarbejdsvanskeligheder. Men meget tyder på, at det blev iværksat af Horan, som havde et horn i siden på MacKillop.
"Præsten var ude efter Mary, han kunne ikke lide hende", siger søster Audrey Thompson, som er medlem af MacKillops nonneorden. Ifølge Thompson skyldtes det desuden, at MacKillop udfordrede kirkens autoriteter.
"Det hjalp ikke, at hun i forvejen havde været i konfrontation med kirkens autoriteter. Biskopperne var vant til at have ansvaret for nonnerne og bestemme over dem, men Mary havde en anden opfattelse. Hun ønskede, at nonnerne var selvstyrende, og at deres eneste overordnede var Rom [paven, red.]"
Fem måneder senere beordrede biskop Sheil på sit dødsleje, at MacKillop skulle have oprejsning. Hun fik dermed syndsforladelse og blev budt velkommen tilbage til kirken. Siden hen har en bispekommission renset hende for alle anklager. I 1995 blev hun saligkåret af pave Johannes Paul II. I 2009, 100 år efter hendes død, gav ærkebiskop Philip Wilson af Adelaide en offentlig undskyldning for den uretfærdige behandling af MacKillop.
Det kan ses som et tegn på, at den katolske kirke er blevet mere venligt stemt over for angivere og mennesker, der trodser de kirkelige autoriteter.
"Først for nylig er kirken begyndt at opfatte angivere som nødvendige - og hellige", skriver pastor James Martin i Hufftington Post.
Desuden kan helligkåringen af MacKillop ses som et forsøg på at imødekomme ofrene for katolske præsters sexmisbrug, idet de har fået en helgen foræret, skriver Martin.
"Nu kan ofrene for sexmisbrug og deres familier, og alle dem som ønsker forsoning og heling i kirken, bede til Mary MacKillop, som måske endda forstår dem bedre end nogen anden helgen. Måske er det bestemt af forsynet, at hun kommer ind på verdens scene igen."
Den australske nyhedskanal ABC News interviewede fader Paul Gardiner, der længe har advokeret for en helligkåring af MacKillop. Gardiner ønsker, at konflikten, som han kalder en "grim farce", ikke skal overskygge helligkåringenm, og han håber, at man i medierne ikke vil blæse det op til en skandale, men snarere fokusere på den store indsats hun gjort i sit arbejde som nonne.
"Det er en fodnote, en ubehagelig fodnote i en historie om heltemod."