Ultra-ortodokses rettigheder skaber fattigdomsproblem i Israel
De ultra-ortodokse jødiske mænd hverken arbejder eller aftjener værnepligt. Deres livslange studier er finansieret af staten og isolerer dem fra resten af befolkningen. Men statskassen er tom, og mens de religiøse mænd lever under fattigdomsgrænsen, raser det resten af Israel over det uretfærdige system
I busser. I synagoger. Ja selv på gaden. Overalt i Jerusalem står de ultra-ortodokse jødiske mænd med næsen i bøgerne, så kun den høje sorte hat og de curler-perfekte krøller stikker frem. Mændene bruger størstedelen af døgnets vågne timer på at studere, og deres religiøse forpligtelser er så vigtige, at de hverken arbejder eller aftjener værnepligt.
LÆS OGSÅ: Ultraortodokse jøder kan være på vej i hæren
Deres studier er finansieret af staten gennem legater, men på grund af krisen er der ikke mange penge til det stadig stigende antal ortodokse mænd, der siden statsdannelsen i 1949 er vokset fra 400 til 70.000. Situationen har nu skabt et overhængende fattigdomsproblem og en ulmende vrede blandt resten af israelerne, der ikke kan forstå, hvorfor deres skattepenge skal gå til en befolkningsgruppe, der hverken anerkender eller bidrager til staten.
Rabbinerne har hver deres tolkninger af de hellige skrifter, og nogle af dem holder fast i, at de ortodokse mænd ikke må arbejde, fordi de er forpligtet til at studere på fuld tid. Rabbinerne klamrer sig til kransekagen og det nuværende system, hvor de kan få penge af staten uden at bidrage til samfundet. De kan jo i princippet gå i skole til de er fyrre og få penge for det uden at lave noget, siger Allan Sørensen, der er Kristeligt Dagblads korrespondent i Israel.
Bliver betragtet som snyltere
Selvom problemet er stort nu, vil det kun vokse sig større i fremtiden. I dag udgør den ultra-ortodokse del af den israelske befolkning 12 %, men fordi de ortodokse familier i snit får ti børn, vil antallet af ortodokse i 2050 være oppe på 30 %. Den resterende del af befolkningen skal altså forsørge det stadig stigende antal ortodokse, som hverken anerkender staten Israel eller arbejder. Og det vækker harme.
De ortodokse overhoveder er bange for, at integration i samfundet vil nedbryde ortodoksien og hermed også deres økonomiske privilegier. Kampen mellem de ortodokse og resten af Israel bliver mere og mere tydelig. Der er ved at udvikle sig et had mellem de to grupper. De almindelige israelere foragter de ortodokse, fordi de ikke spytter noget i statskassen, de ser dem som snyltere og omtaler dem med en meget hård tone og meget hårde beskyldninger, siger Allan Sørensen.
Overrabbiner i Mosaisk Troessamfund i Danmark Bent Lexner bakker op:
Det er en gruppe af sekulære jøder, som synes, det er et uretfærdigt system og mener, at de ortodokse nasser på samfundet, og det skaber en utilsigtet splid mellem de forskellige grupper, siger han.
Problemet bliver ikke mindre af, at de ortodokse i forvejen bliver tilgodeset økonomisk af den israelske stat.
Den israelske stat bruger næsten 5 milliarder kroner årligt bare på at betale for de skoler, de ortodokse går på, og så kommer legaterne oveni. De ortodokse bliver støttet af de religiøse højrefløjspartier, der blandt andet har indført en børnepengelov, som betyder, at familier først får et stort bidrag ved femte barn, hvilket har en stor betydning for en ortodoks familie, der som regel får otte, siger Allan Sørensen.
Loven på deres side
De ultra-ortodokse overhoveder holder imidlertid fast i, at de har loven på deres side.
"Den, de referer, til blev indført allerede i 1949, da Israels første premierminister David Ben-Gurion skulle danne sin første regering og indgik en aftale med de religiøse partier. Aftalen gik ud på, at staten for at opretholde sin jødiske arv skulle fritage 400 unge mænd fra militærtjeneste hvert år, for at de i stedet kunne studere fuldtid. Problemet er så bare, at de 400 mænd i dag er blevet til 70.000 , siger Allan Sørensen.
LÆS OGSÅ:De ti vigtigste ting at vide om jødedom
Udover at antallet af ultra-ortodokse jøder i Israel stiger, er der også en tendens til, at de religiøse unge mænd aktivt vælger militæret fra.
Problemet er, at flere og flere lever et religiøst praktiserende liv, og færre melder sig til militæret, siger Bent Lexner.
Finanskrisen har imidlertid betydet, at midlerne til de ultra-ortodokse familier er blevet færre, og selvom problemet er politisk, er det de færreste politikere, der har lyst til at lægge sig ud med de magtfulde religiøse partier.
Ingen af Israels regeringer har turdet at gøre op med loven. De religiøse partier er kendt for at støtte en regering, hvis bare de får støtte til deres mærkesager, til gengæld vælter de den, hvis de ikke får midler. Derfor tør ingen gøre noget. Men nu er regningen ved at blive for stor, det er ved at blive et valgemne, og mange har lyst til at gøre op med systemet, siger Allan Sørensen.
Integration kan løse problemet
Debatten har længe fyldt de israelske medier, men løsningen på den tilspidsede situation lader tilsyneladende vente på sig.
Det er ikke nogen god ide at presse de religiøse partier. En løsning kunne i stedet være at lave en gradvis integration af de ultra-ortodokse mænd. Fra det officielle Israels side kunne man sluse de ortodokse ind i institutioner, ikke ved tvang, men over perioder, for eksempel ti tusind ortodokse mere hvert år. Og så kunne man tilgodese deres specifikke behov ved eksempelvis at lave afdelinger kun for mænd eller kvinder. Nogen enheder i hæren er allerede kønsopdelte, siger Allan Sørensen.
Og netop militæret er måske et godt sted at starte integrationen, da militærtjenesten for de fleste israelere er udgangspunktet for deres fremtidige sociale og professionelle relationer.
Integrationsapparat i militæret ville være et rigtig stort skridt i den rigtige retning. Så ville de ortodokse blive en del af samfundet og integrere sig socialt, men det er ikke et uproblematisk projekt. Det ville kræve, at militæret havde særlige enheder og steder med særlige retningslinjer for eksempel i forhold til kosher og kvinder, siger Bent Lexner.
Integrationen er dog ikke et umuligt projekt. Flere steder i verden findes der eksempler på at ultra-ortodokse jøder forener arbejde og religiøse studier.
I London og New York driver de ortodokse jøder forretninger og nøjes med at studere om søndagen, og det går fint. I Israel ved de også godt, at det nuværende system ikke kan bære i det lange løb. De ortodokse bliver simpelthen nødt til at tage mere del i samfundet, end de har gjort tidligere, siger Allan Sørensen.