Unge franskmænd på verdensturné med tværreligiøs solidaritet i rygsækken

Fem unge franskmænd er taget på verdenstour for at promovere styrken i tværreligiøse aktiviteter og blive klogere på, hvordan man kommer fremmedfjendskhed og snæversyn til livs. Forleden var gruppen i København for at mødes med danske tværreligiøse og fredsbevarende organisationer

I et helt år skal fem franskmænd i alderen 19 til 28 år rejse rundt i verden på en såkaldt Interfaith Tour (tværreligiøs tour, red.) for at fremme et, for dem, helt grundlæggende begreb: aktiv sameksistens. Ti måneder skal gå med at besøge knap 100 forskellige lande, og de sidste to måneder vil blive brugt på at rejse rundt i Frankrig og dele deres nyerhvervede viden med skoler, forskere, embedsmænd og andre interesserede. Religion.dk mødte dem, da de forleden var i København.

LÆS OGSÅ: Vores tro og religiøse praksis udfordres i mødet med det religiøst anderledes

Det er en yderst sammensat gruppe fyre, hvis eksistensgrundlag peger i fem forskellige retninger i kraft af, at Ismael Medjdoub er muslim, Ilan Scialom jøde, Samuel Grzybowski kristen, Josselin Rieth agnostiker og Victor Grezes ateist. Men hvor andre ville se potentiale til intern konflikt, anser gruppen deres forskellighed som en styrke og et levende eksempel på, at tværreligiøse fællesskaber kan fungere.

Vi har hver især en forskellig definition af religion, men har respekt for hinanden og gør vores bedste for ikke at skabe problemer internt i gruppen, fortæller den 19-årige Ismael Medjdoub.

LÆS OGSÅ: Er man religiøs, hvis man tilhører en religion?

Som et eksempel fortæller ateisten Victor Grezes, hvordan gruppen for nylig skulle nå et fly fra lufthavnen i Berlin, men Ismael Medjdoub skulle finde en moské og bede en rejsebøn før de kunne tage videre. Det havde de andre i gruppen respekt for og ventede på ham, mens han bad sin bøn. Omvendt valgte Ismael Medjdoub i en anden situation at udsætte sin rejsebøn, da det ville have forhindret gruppen i at nå et tog videre på deres rejse.

Det er netop nøglen til sameksistens. En overvejelse over, hvor langt jeg kan gå i forhold til at dyrke min religion, og hvor jeg skal stoppe, så jeg ikke skaber unødig frustration hos andre, forklarer den 21-årige Victor Grezes.

På deres tur rundt i Europa skal mange lande dækkes. Derfor har gruppen delt sig op i to hold, hvor kun tre af de fem har lagt vejen omkring Danmark. Her tilbringer de fem dage, hvor de mødes med foreninger som Tro i Harmoni, Danske Kirkers Råd, Danmission og København i Dialog.

LÆS OGSÅ: INITIATIVPRIS: Her mødes unge og taler om religion

Vi bryder os ikke om passiv tolerance
Det er i en tid, hvor tro ofte bliver forbundet med religiøs fundamentalisme og ekstremisme, at de fem franskmænd ser et behov for at tage aktiv del i arbejdet for forståelse og solidaritet blandt forskellige religiøse grupper. På den baggrund ønsker gruppen at opsøge organisationer og religiøse figurer i udlandet, der via forskellige metoder også arbejder for tværreligiøs sameksistens, og tage erfaringer og ny viden med hjem til et Frankrig, der selv kæmper med religiøse konflikter.

LÆS OGSÅ: Kampen om Frankrigs sjæle

Frankrigs politiske system er bygget op omkring laïcité (sekularisme/verdslighed red.), hvor der eksisterer en klar adskillelse mellem religion og politik, hvilket også indebærer, at alle har ret til at tro på og praktisere den religion, de ønsker. I teorien er det en smuk ting. Problemet er bare, at laïcité-konceptet langsomt er rykket fra det politiske over til privatsfæren, hvor folk argumenterer for, at der heller ikke må ytres eller vises nogle form for religiøs sympati i det offentlige rum det hører til inden for hjemmets fire vægge. Alle skal altså klæde sig og forholde sig neutrale i det offentlige rum uden at vise sympati for det, de tror på, fortæller Ismael Medjdoub i en frustreret tone.

Gruppen betegner den form for tilværelse som passiv tolerance, hvilket befinder sig nederst på deres selvopfundne respekt-parameter, hvor begrebet aktiv sameksistens derimod befinder sig i den efterstræbelsesværdige top.

Det er derfor, vores tværreligiøse tour ikke kun handler om religion. Det er den samme problematik i forhold til folk med forskellig hudfarve, seksuel orientering og så videre. Tværreligiøse aktiviteter er grundlæggende en nøgle til social sammenhængskraft, hvilket er det, vi prøver at arbejde os hen i mod og fremelske på rejsen, siger Victor Grezes.

Det er blandt andet en oplevelse gruppen havde på Tahrir-pladsen i Egyptens hovedstad for en måned siden, der står som et lysende eksempel på, hvad aktiv sameksistens har af betydning for et samfund. Noget der bevæger sig ud over religiøs diversitet.

På pladsen demonstrerede både koptiske kristne, katolikker, muslimer og folk af flere forskellige trosretninger mod det Muslimske Broderskab. Disse mennesker var ikke imod Det Muslimske Broderskab på grund af dets religiøse overbevisning, men fordi de mente, at broderskabets politiske praksis var forkert. Her gik indbyggerne sammen om at skabe forandring på tværs af religioner.

LÆS OGSÅ: Ringe sympati for Broderskab trods vold

Bannerne til demonstrationerne reklamerer ikke med religiøse budskaber, men med ønsker om et bedre sundhedssystem og større social sammenhængskraft. Så det der foregår på Tahrir-pladsen lige nu er et eksempel på tværreligiøsitet, hvor det handler om mere end religion. Det handler om fællesskab på tværs af kulturer. Her hjælper kopterne eksempelvis med at helbrede og behandle sårede muslimer i en moské. Tværreligiøse fremskridt træder ofte tydeligere frem i verdens brændpunkter, hvor der bliver skrevet historie, fortæller Victor Grezes.

Vi vidste ikke det var umuligt, så det lykkedes
Den tværreligiøse tour arbejder ud fra tre aspekter, henholdsvis tværreligiøse aktiviteter, global sammenhæng og aktive unge. De to førstnævnte aspekter er selve grundpillerne til projektet, men det faktum, at det er unge mennesker, der tager initiativet, spille lige såvel en central rolle.

De fem rejsende og den franske ungdomsorganisationen Coexister, som står bag planlægningen af turen, ønsker alle at vise et eksempel med den tværreligiøse tour. De ønsker at vise, at selv om de er unge, kan de godt organisere sig og udrette noget.

Vi er ikke dovne og ligeglade, som mange voksne går og tror, selvom det til tider kan blive en selvopfyldende profeti, fordi unge ender med at tro på den opfattelse i stedet for at modbevise den, understreger den 20-årige Josselin Rieth og tilføjer:

I kraft af at vi er unge, er vi endnu ikke blevet fasttømret inden for bestemte holdninger og syn på verden. Vi er stadig åbensindede. Ikke at ældre personer ikke er åbensindede, men jeg tror, det er lettere for os at hoppe ud i nye bekendtskaber og rejse rundt på må og få i et år.

Til stor morskab for Josselin Rieth og Ismael Medjdoub bringer Victor Grezes et passende ynglingscitat på banen, som tilsyneladende er brugt til hudløshed.

Jeg bruger ofte det samme citat, når jeg skal beskrive styrken ved ungdommen. Det er Mark Twain, der oprindeligt har skrevet det. Det lyder De vidste ikke, at det var umuligt. Så derfor gjorde de det, citerer han stolt.

Victor Grezes vil ikke vove at påstå, at gruppen har gjort det umulige, men hentyder alligevel til, at de er godt på vej.

Ind til videre har gruppen været af sted i halvanden måned og besøgt Egypten, Israel, Palæstina, Spanien, Holland og Tyskland. I Egypten har de mødt centrale religiøse figurer såsom al-Azhar-moskeens imam, Ahmed El-Tayeb, og den koptiske pave, og i Israel/Palæstina bragte besøget dem i kontakt med alt fra ekstreme antimuslimske og antijødiske bevægelser, organisationer der arbejder for løsninger på konflikten til diplomater og politiske ledere.

Og det er kun begyndelsen på turen. De næste ni måneder ligger mange andre store kontinenter og venter på dem, heriblandt Afrika, Australien, Asien og Amerika. De erfaringer, de fem fyre får med herfra, skal alle bidrage til at forstå diverse religiøse konflikter bedre og blive klogere på, hvordan man i praksis kan arbejde hen mod større tværreligiøs tolerance og aktiv sameksistens.

Og den ungdommelige åbenhed og uvidenhed, som Victor Grezes citat hentyder til, var også årsagen til, at gruppen består af fem og ikke fire medlemmer.

To uger inden vi tog af sted på rejsen, var der to af de oprindelige medlemmer, der hoppede fra. Derfor var det kun otte dage inden afrejsen, at vi ringede til Ismael og spurgte om han ville med, fortæller Victor Grezes.

Ismael Medjdoub var på daværende tidspunkt i gang med at forberede næste års tværreligiøse tour og havde en stor afsluttende eksamen den efterfølgende dag, men valgte alligevel at sige ja til at tage med, på trods af at han aldrig havde mødt resten af gruppens medlemmer før. Som han selv siger:

Hvordan kan man sige nej til sådan en mulighed?