Var Shakespeare katolsk pilgrim?

Portræt af William Shakespeare - eller er det måske i virkeligheden Gulielmus Clerkue Stratfordiensis eller Shfordus Cestriensis? Foto: Kilde: Arkivfoto

To Shakespeare-lignende navne i en gæstebog på et katolsk præsteseminarium i Rom har sat spekulationerne i gang: Var Shakespeare katolik?

På Roms Venerable English College, et engelsk præsteseminarium grundlagt i 1579, har to navne i en gæstebog for besøgende pilgrimme prikket til fantasien. Var Gulielmus Clerkue Stratfordiensis - William, sekretæren fra Stratford - måske den verdensberømte engelske nationalpoet William Shakespeare? Han kunne have været en af de pilgrimme, der søgte tilbage mod den gamle katolske religion fra et nyfødt protestantisk England.

William, sekretæren fra Stratford
En kopi af gæstebogen er til offentligt skue på udstillingen Non Angli Sed Angeli (Ikke angelsaksere, men engle, red.) på præsteseminariet. Den giver et bud på en del engelske katolikkers tråde til religionen gennem tiden. Seminariet fungerede som et opholdssted for engelske og walisiske præster og andre pilgrimme i eksil. Her kunne de uddanne sig i katolicismens doktriner, mens de afventede religionens eventuelle genindførelse i hjemlandet efter den engelske reformation i 1530erne.

Af særlig interesse er de to navne med den shakespeareanske aura. Pastor Andrew Headon, der er vicerektor for Venerable English College, forklarer til religion.dk:

- De to navneindførsler blev opdaget af en journalist og er siden blevet tolket af den tyske Shakespeare-forsker Hildegard Hammerschmidt-Hummel. Om Shakespeare virkelig besøgte Rom, ved vi af gode grunde ikke med sikkerhed, men det er ikke helt usandsynligt.

Gæstebogen røber, at Shfordus Cestriensis (tolket som Sh[akespeare fra Strat]ford [i stiftet] Chester) og Gulielmus Clerkue Stratfordiensis (udlagt som William, sekretæren fra Stratford) befandt sig i Rom i henholdsvis 1587 og 1589. Netop i de år - det vil sige i perioden 1585-1592 - ved man ikke, hvor digteren befandt sig.

- Et tredje navn, Arthurus Stratfordus Wigomniensis, var også under forskerens lup, men det har vist sig, at det ikke kunne være Shakespeare, siger pastor Headon.

Gæstebogen fortæller også, at kendte briter som digterne John Milton og John Evelyn besøgte seminariet i henholdsvis 1638 og 1644, da det sandsynligvis var det sted i Rom, man som englænder tog ophold på dannelsesrejsen. John Milton var erklæret protestant.

Shakespeare i katolikkernes lejr?
Hildegard Hammerschmidt-Hummel argumenterer i bogen The Hidden Life of William Shakespeare: Poet and Rebel in the Catholic Underground for, at Shakespeare voksede op i en katolsk familie omgivet af lærere og venner, der også tilhørte den gamle tro.

Også digterens første sandsynlige arbejdsgiver, Alexander Houghton på godset Lea Hall nær byen Preston i Nordengland, var katolik ligesom Shakespeares senere mæcen, Henry Wriothesley, den 3. jarl af Southampton. Hos Houghton skulle Shakespeare have opholdt sig som huslærer og skuespiller under navnet William Shakeshafte.

Den anti-katolske lovgivning, som blev indført efter den engelske reformation under dronning Elizabeth Is regeringsperiode i anden halvdel af 1500-tallet gjorde livet farligt for de af hendes undersåtter, der stadig bekendte sig til katolicismen. Det var nu strafbart at bekende sig til den gamle tro. I sagens natur skete en egentlig omvendelse af en hel nation dog ikke fra den ene dag til den anden.

Det er derfor ikke utænkeligt, at Shakespeare kan have været katolik i det skjulte eller have omgivet sig med familie og venner, der var, men beviserne er drilske og luftige.

Beviserne er gennemsigtige som Hamlets fars genfærd
Formanden for Det Danske Shakespeare Selskab, ekstern lektor ved Københavns Universitet Søs Haugaard, ser ingen klare og beviselige indikationer på, at William Shakespeare var katolik:

- Der eksisterer mange tolkninger af Shakespeares forhold til religion, men egentlige vidnesbyrd findes ikke. Vi ved dog, at John Shakespeare, digterens far, i 1592 måtte betale bøder til den protestantiske kirke, fordi han ikke kom til gudstjenesterne, men om sønnen fulgte farens adfærd, vides ikke.

Søs Haugaard, der som underviser i engelsk litteratur har de litterære rødder plantet langt nede i den perspektivrige shakespeareanske muld, tilføjer:

- Jeg ser ikke umiddelbart nogen endegyldige beviser på, at Shakespeares værker er påvirket i religiøs retning, og jeg finder heller ingen personlig religiøsitet i dem. Omvendt kan man sige, at han ikke så godt i al tydelighed kunne opponere mod kirken i og med, at han havde gode relationer til hoffet.

Shakespeare på rejse i virkeligheden eller kun i ånden?
Men er det mon muligt, at Shakespeare kunne have opholdt i udlandet i den periode af hans liv, man ikke kan redegøre for, hvad enten han så var katolik eller ej?

- Det findes ingen dokumentation for udlandsophold af nogen art, men det er ikke umuligt. Vi ved, at Shakespeare havde et godt kendskab til antikken, men ikke hvor han havde sin viden fra. Hans geografiske viden var ikke altid velfunderet: For eksempel beskriver han i et af sine stykker den skønne bøhmiske kyst hvilket må siges at være en fejlfortolkning, i og med at Bøhmen, hvilket vil sige Tjekkiet, jo ingen kyststrækning har.

Om William Shakespeare virkelig bekendte sig til katolicismen og rejste til Rom med den tro står derfor fortsat hen i det uvisse, omend navneindførslerne i gæstebogen på det engelske præsteseminarium har fået fantasien til at boble som heksenes gryde i Macbeth. Fremtiden må vise, om der kommer flere ingredienser i den magiske mikstur af fakta og fiktion.