LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Visuel guide

Guide: Gå på opdagelse i en katolsk kirke

Sankt Ansgars Kirke ligger på Bredgade i København og er fra 1842. Siden 1765 havde der været et katolsk kapel samme sted, men det var først i 1842, at den nuværende kirke blev indviet. Gå på opdagelse i kirkerummet her. Foto: Julie Meldhede Kristensen

Hvordan ser en katolsk kirke ud? Hvad er et relikvie? Og hvorfor opbevarer man nadverbrødet i en beholder? Indretningen i Sankt Ansgars Kirke fortæller en historie om den katolske trospraksis. Gå på opdagelse i kirkerummet i denne visuelle guide

For katolikker har kirkerummet en helt speciel betydning. Der er 61 katolske kirker og kapeller i Danmark, som hver danner rammen om den religiøse praksis hos den enkelte menighed. Her kan du gå på opdagelse i den katolske domkirke, Sankt Ansgars Kirke.

Kirken er åben for menigheden ved daglige messer og ved højmessen, samt ved overgangsritualer såsom dåb, bryllup og begravelse. Inden man træder ind i kirken, dypper man fingrene i en sølvskål med vievand og gør korsets tegn. Dette simple ritual illustrerer kirkens hellige status for den troende.

På billedet nedenfor kan du klikke dig rundt i Sankt Ansgars Kirke og læse om udvalgte dele, der har en særlig funktion i kirken. Du kan forstørre billedet ved at trykke på firkanten nederst i højre hjørne.

Når man træder ind i kirkerummet, er man i følge katolsk tro fysisk i samme rum som Jesus. Den røde lampe ved tabernaklet indikerer nemlig, at nadverbrødet i tabernaklet er indviet, hvilket betyder, at Kristus er nærværende i brødet. Ordet tabernakel kommer af det latinske ord tabernakulum, som betyder telt.

Sankt Ansgars Kirke er åben for menigheden hver dag. Kirken fungerer nemlig både som et sted, hvor menigheden kan samles, men også hvor den enkelte kan komme ind og tænde et lys, bede en bøn eller skrifte. Skriftemålet udgør ét af den katolske kirkes syv sakramenter.

Traditionelt har præsten siddet bag forhænget, mens den skriftende har knælet udenfor forhænget. I dag er det dog mest almindeligt, at præsten og den skriftende sidder overfor hinanden. Det skyldes ifølge kirketjener i Sankt Ansgars Kirke Ulla Elmquist, at folk har brug for mere snak og vejledning end tidligere.

Glasmosaikkerne på væggene lyser rummet op i alle regnbuens farver, når solen skinner på kirken. Hvert billede forestiller en helgen. Ulla Elmquist fortæller, at hver enkelt kirke vælger, hvilke helgener de vil have hængende. For tiden er Frans af Asissi populær, fordi han forbindes med klima, økologi og askese.

I Sankt Ansgars Kirke har man intet billede af Frans af Assisi, men derimod tre billeder af Jomfru Maria. Ovenfor ses Jesus i midten med sine disciple siddende til venstre og højre for ham. Under ham ses Jomfru Maria, som af mange katolikker betragtes som den vigtigste helgen.

Relikviet af St. Lucius den Første er Sankt Ansgars Kirkes eneste relikvie. Figuren, hvori relikviet er placeret, er lavet i 1920’erne i Tyskland. Et relikvie siges at være en fysisk del af en helgen eller en martyrs legeme og betragtes derfor som hellig. Dette relikvie er af St. Lucius den Første, som var pave i Rom omkring 200-tallet. Det er et af de få relikvier i Danmark, der overlevede Reformationen, hvor mange relikvier blev konfiskeret.

Prædikestolen har den samme funktion i en protestantisk og katolsk kirke. Prædikestolen bruges af præsten, når han skal holde sin tale. Den er hævet over menigheden, hvilket har den praktiske funktion, at hele menigheden kan se og høre præsten.

Bispestolen besiddes af den katolske biskop af København Czeslaw Kozon. Hver biskop har sit eget våbenmærke, som er placeret over bispestolen. Det er således kun biskoppen, der må sidde på bispestolen.

Døbefonten i Sankt Ansgars Kirke har et låg, som løftes under en dåb. På låget står der på latin ‘den som tror og bliver døbt, skal blive frelst’. Til påske indvier man dåbsvandet påskenat, hvor Kristus opstod af graven. Ligesom Jesus genopstod påskenat, er det katolsk tro, at man genopstår til et nyt liv gennem dåben.

Her ses skriftestolen i Sankt Ansgars Kirke. Præsterne sidder normalt klar til at vejlede de skriftende lørdag aften fra klokken 16 indtil messen begynder klokken 17. Foto: Julie Meldhede Kristensen
Her ses Sankt Ansgars Kirkes tabernakel. I tabernaklet opbevares indviet nadverbrød. Ved siden af tabernaklet lyser en rød lampe og indikerer, at Kristus er til stede i nadverbrødet. Foto: Julie Meldhede Kristensen
Glasmosaikken oplyser kirkerummet, når solen skinner ind ad ruderne. Mosaikkerne forestiller helgener. Foto: Julie Meldhede Kristensen
Jesus troner i loftet med sine disciple omkring sig. Under ham ses Jomfru Maria i midten og øvrige helgener ved siden af hende. Foto: Julie Meldhede Kristensen
St. Lucius den 1. var pave i 200-tallet. Eftersigende ligger dele af ham gemt i dette relikvie, som Sankt Ansgars Kirke har fået tildelt af Nationalmuseet. Foto: Julie Meldhede Kristensen
Fra prædikestolen taler præsten til menigheden under højmessen. Foto: Julie Meldhede Kristensen
Denne bispestol tilhører Czeslaw Kozon, der er biskop af København. Foto: Julie Meldhede Kristensen
Ved døbefonten genfødes den troende til et nyt liv med Kristus. På denne døbefont står skrevet: 'den som tror og bliver døbt, skal blive frelst’. Foto: Julie Meldhede Kristensen