Halal smelter sammen med bæredygtighed

Halal bliver tit forstået som synonym til en bestemt form for slagtning, men begrebet er bredere end som så - og det er ved at ændre betydning. I den klassiske islamiske jura betyder halal blot ”tilladt”, men begrebet om halal vokser, så det nu også handler om bæredygtighed og ansvarlighed

Mange muslimer er optaget af det juridiske og moralske i at gøre det tilladte og gode, og derfor bekymrer de sig i det daglige om spørgsmålet om, hvad der er tilladt. Det kan være spørgsmålet om halal i slagtning, men også mange andre forbrugsgoder kan være halal, hvis de er produceret i overensstemmelse med de islamiske principper. Man ser også eksempler på halalinvestering, som ikke går imod islamiske principper. Det kan være halalturisme, hvor rejsedestinationerne tilbyder halal alternativer, eksempelvis ferieresorter med halalkød, mulighed for bøn og uden alkohol. Halal bliver på den måde et brand og et livsstilsvalg.

Seneste udvikling i takt med klimabevidsthed og samtalen om grøn omstilling er, at halal er begyndt at blive ensbetydende med bæredygtighed. Ideen er ganske kort, at hvis det ikke er i overensstemmelse med det bedste for Guds skaberværk, især jorden, dyrene og mennesker, så er det ikke halal.

Den forandring er bemærkelsesværdig. At noget i traditionel forstand er halal tager udgangspunkt i en religionsretlig vurdering som bunder i Koranen, Muhammeds eksempler og den islamiske retsfilosofi. Hvis Muhammed gjorde det, må muslimer også gerne, og så fremdeles. Men princippet om bæredygtighed og hele bevidstheden om det er tydeligvis noget, der har inspiration fra de aktuelle samfundsdebatter.

De mange muslimer, der nu mener at halal betyder bæredygtighed, tolker så aktivt tilbage i teksterne og kilderne og finder belæg for deres synspunkt. Kort forklaret bliver argumentet, at det hele tiden har været meningen, at halal også skulle rumme bæredygtighed - det er bare først nu, mennesker er begyndt at forstå det.

Dermed bliver halal vendt på hovedet. Fra at være noget, der kom fra retskilderne og derfor er vigtigt for muslimer i dag, er ideen om halal blevet noget, der kommer fra muslimer i dag og som derefter genfortolkes ud af kilderne.

Europas første øko-moske
Man skal ikke lede længe på sociale medier eller møde mange unge muslimer i storbyerne, før man bliver mødt af muslimske forbrugergrupper og miljøforkæmpere, der argumenterer med, at bæredygtighed er halal, god etik og endda en pligt.

Det bedste eksempel hentet fra den virkelige verden er den nye, store moske, som netop er færdigbygget i Cambridge i England. Cambridge Central Mosque er et møde mellem det moderne engelske og det traditionelle islamiske både i design, brug og konstruktion, og grundideen var at bygge en engelsk moske til det 21. århundrede. Her er princippet om bæredygtighed helt centralt.

De bærende søjler er fra bæredygtig skovdrift, de er designet så det ligner træer, og moskeen skal inden for få år være helt CO2-neutral med voldsomt reduceret energi- og vandforbrug. Moskeen er dermed en klar sammensmeltning af halal og bæredygtighed, og så tydelig er signalet til unge, engelske muslimer, at moskeen endda kalder sig Europas første øko-moske.

Niels Valdemar Vinding er cand.mag., ph.d. og postdoc ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.