Baggrund

Der er oliestegt mad på bordet, når jøder fejrer ældgammelt mirakel

Når jøder fra 2. december og otte dage frem markerer højtiden hanukkah, er der tradition for at spise mad stegt i olie. De fedtede retter er en festlig påmindelse om et ”olie-mirakel”, der fandt sted i Israel for mere end 2000 år siden

I den mørkeste tid falder en populær lysfest i den jødiske kalender: hanukkah. Festen starter i år søndag den 2. december ved solnedgang, og den varer i otte dage.

Hver dag tændes et nyt lys i en særlig hanukkah-lysestage med ni arme. Det hedder en ”chanukia”. Lystændingen kombineres med sociale sammenkomster, hvor man spiser oliestegte retter.

Oliestegte kartoffelpandekager og friturestegte gærboller er nogle af de mest populære retter til den jødiske højtid hanukkah.

Hanukkah-madens olierede tilberedning genfortæller den jødiske oldtidsberetning om en lille dosis olie, der på mirakuløs vis varede i otte dage.

Olien, der varede i otte dage

Ifølge historien skete miraklet, da makkabæerne, en jødisk oprørsgruppe, i år 164 f.Kr. tilbageerobrede templet i Jerusalem, som var faldet i hænderne på en græsk-syrisk diktator.

Som en del af templets genindvielse skulle templets lysestage tændes. Det krævede en særlig olivenolie, som man kun havde en ganske lille dosis tilbage af, efter at grækerne havde plyndret templet.

Lysene i den hellige stage skulle brænde konstant, men med den lille beholdning af olie var der kun nok til, at flammerne kunne holde en enkelt dag. Ifølge legenden blev lysene dog på mirakuløs vis ved med at brænde i otte dage - præcis den tid det ville tage at fremskaffe en ny portion olie.

Fede delikatesser styrker jødisk identitet

Ifølge mad- og kulturekspert Louise Schmedes er det i alle kulturer og religioner udbredt at højtidsmad, udover at være et hyggeligt samlingspunkt, handler om tilhørsforhold.

”Mad bestyrker vores identitet. Maden fortæller en historie, der bekræfter, hvor man kommer fra. ”

Det er Silja Vainer enig i. Hun er jøde og holder foredrag om jødisk mad, og hun fortæller, at de symbolske hanukkah-retter - sammen med de andre traditioner, der knytter sig til højtiden – handler om at gentage fortællingen om miraklet til kommende generationer.

”Det er vigtigt, så vi kan fastholde den jødiske identitet. For mig er det først og fremmest en frihedshistorie, der handler om retten til at leve som jøde. Det er en bekræftelse af, at vi nok skal klare den.”

En af de mest udbredte hanukkah-spiser er oliestegte kartoffelpandekager kaldet ”latkes”. Silja Vainer fortæller, at retten stammer fra det østeuropæiske jødiske køkken.

”Jøderne østfra var fattige og derfor lavede man de her pandekager baseret på kartofler, som var det, man havde råd til. For at markere højtiden skulle det dog også være lidt anderledes end hverdagen - og det er så her, at olien kommer ind.”

Silja Vainer, hvis jødiske bedsteforældre stammer fra henholdsvis Polen og Rusland, fik i sin barndom serveret latkes som en sideret til sur-sød hvidkålssuppe. Hun beretter dog, at den neutrale pandekage efter behag kan kombineres med forskellige smage:

”I min svigerfamilie har man ladet sig inspirere af det omgivende samfund og har gjort det til en tradition at spise latkes sammen med glögg. Det kan ikke undgås, at der på den måde sker en afsmitning fra andre traditioner.”

Den mest almindelige måde at spise latkes på i Danmark er dog ifølge Silja Vainer med sukker og syltetøj til kaffe, te eller varm chokolade.

Friturestegte gærboller

En anden udbredt hanukkah-spise er ”sufganiot” – en dybstegt kage eller gærbolle, der minder om donuts eller berlinere. Sufganiotter er særlig elsket af israelere, og derfra har traditionen bredt sig til jøder i resten af verden.

Som endnu et eksempel på hvordan madtraditioner smelter sammen på tværs af kulturer, fortæller Silja Vainer, at julespisen æbleskiver ofte nydes til hanukkah som et alternativ til de fede sufganiot.

”Det er jo en tung sag at spise sufganiot. Der er æbleskiver lidt lettere i det og samtidig nemmere at få fat på.”

Æbleskiver er også blandt danske jøder i udlandet blevet en madtradition, der knytter den jødiske højtid sammen med hjemstavnen Danmark. Det er tilfældet for Silja Vainers datter, der er bosiddende i Israel.

"Hvert år til hanukkah mødes hun med en gruppe danskere - og sammen spiser de æbleskiver. Der ikke én af de jøder dernede, der ikke ejer en æbleskivepande."