Har religiøsitet været en evolutionær fordel?

Meget tyder på, at religion har været en del af menneskets kultur helt tilbage i de tidlige landbrugssamfund. Men hvilken betydning har det haft for vores udvikling som art?

Lige siden vi mennesker begyndte at tale om religion, har det været et omstridt fænomen. Nogle mener, den menneskelige moral er funderet i religiøse traditioner, og at religion derfor er godt for os. Andre synes, religion mest af alt er skadeligt, fordi mange af verdenshistoriens store konflikter har været baseret på religiøse uoverensstemmelser.

Men hvad siger forskningen - er religion godt eller skidt for mennesket? Det er selvfølgelig et spørgsmål, der kan angribes fra et utal af forskellige vinkler. En af disse findes i det forskningsfelt, der undersøger, om det har været en evolutionær fordel for mennesket at tro på Gud.

Gudstro får os til at samarbejde
Som inden for ethvert andet forskningsfelt findes der lige så mange perspektiver på spørgsmålet, som der findes forskere, der beskæftiger sig med det. Alligevel kan man i grove træk inddele de forskellige argumenter i nogle overordnede grupper.

En af disse grupper argumenterer for, at religion er noget, der kodes for i vores gener.

En af de førende forskere på dette område er Dominic Johnson, professor i internationale studier ved universitetet i Oxford. Ifølge ham har religiøse mennesker helt tilbage i de tidlige landbrugssamfund haft en evolutionær fordel, fordi religiøsitet har øget evnen til at samarbejde. Grundlæggende lyder argumentet, at folk, der frygter Guds straf, i dette liv eller i det næste, vil holde sig fra at handle på måder, der kan resultere i hævn og dårligt omdømme i samfundet. Hvis man altså undlader at dræbe sine fæller og holder sig fra at spise de andres mad, øger man chancen for at finde en partner og reproducere sig, inden man dør.

Hvis generne således kan kode for tilbøjelighed til at gøre sig disse religiøse tanker, er de hermed videreført med hjælp fra den adfærd, religiøsiteten fremmer. På den måde mener denne gren af forskningen altså, at den biologiske evolution har sørget for, at alle mennesker i dag er religiøse i større eller mindre omfang.

Man fristes til at indvende, at der i dag er mange mennesker, der ikke er religiøse. Til en sådan indvending argumenterer forskere som Dominic Johnson for, at den religiøse tænkning dog stadig vil være til stede - blot kommer den måske til udtryk gennem overtro og spiritualitet frem for hvad vi normalt tænker som religiøsitet.

Ifølge lektor ved Aarhus Universitet Benjamin Purzycki er der lavet massevis af studier, der på overbevisende manér påviser en sammenhæng mellem religiøsitet og samarbejdsevne. Og der er også måder at teste Dominic Johnsons teori på, der synes at pege i retning af, at han har fat i noget. Benjamin Purzycki understreger dog, at det, ligesom med de fleste socialvidenskabelige teorier, er svært direkte at bevise, at Johnsons forklaring på, hvorfor vi ser denne sammenhæng mellem religiøsitet og samarbejdsevne, er korrekt.

Religion kan sammenlignes med en hammer
Benjamin Purzyckis egen forskning peger på, at der ikke bare er en sammenhæng mellem religiøsitet og samarbejdsevne i grupper og samfund - religion er også god til at tilpasse sig kulturelle problemstillinger i samfundene og hjælpe med at løse dem:

“Når en kultur støder ind i et problem, kan det resultere i, at den religiøse overbevisning ændrer sig - trosindholdet kan antage en ny form, der måske er bedre til at forklare eller løse kulturens problemer,” fortæller han.

Det er dog vigtigt for ham at understrege, at det ikke betyder, at religion er “godt” - bare at religion er god til at gøre forskellige ting.

“Når folk spørger mig, om jeg synes religion er godt, kunne de lige så godt spørge, om jeg synes en hammer er god. Og det kan jeg ikke svare på. For jeg kan både bruge den til at bygge et hus til en nødlidende familie, og jeg kan bruge den til at tæve min nabo,” forklarer han.

I modsætning til en hammer kræver det dog ofte mere af os at blive bevidste om, hvad det er, religion gør. Derfor kan religion også være et effektivt våben for karismatiske religiøse ledere, der lykkes med at overbevise en sekt om at begå masseselvmord, eller måske har held med at bruge religiøse argumenter for at gå i krig med en anden befolkningsgruppe.

Religion er et evolutionært biprodukt
En anden gruppe af forskere mener, at religion i dag er så udbredt et fænomen, ikke fordi det har givet mennesker en evolutionær fordel, men fordi det passer godt på den måde, vores hjerne har udviklet sig på.

Ifølge denne gren af forskningen kan menneskets tilbøjelighed til at tænke religiøse tanker forklares ved, at evolutionen har struktureret hjernen på en særlig måde, der, uden at det var det evolutionære formål, har givet os gode vilkår for at finde på og tro på guddomme. På den måde betegner denne gren af forskningen religion som et biprodukt af den biologiske evolution.

Evolutionspsykolog Pascal Boyer, en af de fremtrædende forskere på denne fløj, mener da også, at religion ikke har nogen egentlig funktion. Ifølge ham har evolutionen udstyret os med følelser, der styrer vores moral. Når vi handler moralsk, undgår vi ubehagelige følelser som skyld og skam, og vi tror, disse følelsesmæssige reaktioner er universelle.

Han mener desuden, at vi har et behov for at forklare, hvor denne intuitive, tilsyneladende universelle moral kommer fra, og her kommer guderne ind i billedet. For det første er de lette for os at opdigte, for det andet er de modintuitive. Det vil sige, at de ikke passer ind i vores umiddelbare forestilling om, hvordan verden hænger sammen, fordi vi ikke kan se dem eller bevise, at de eksisterer. Vi giver dem meget opmærksomhed, fordi vi gerne vil bruge dem som forklaring, samtidig med, at de er svære at forklare.

Teologien eksemplificerer, hvor grundigt vi diskuterer og forsøger at forklare vores forestillinger om guder. Ifølge Pascal Boyer er det netop fordi, forestillingerne både er lette at opdigte og samtidig er modintuitive, at de har overlevet frem til i dag.

Religion er som en virus, der inficerer hjernen
Der er også forskere på området, der mener, at religion er maladaptiv - altså en evolutionær fejl. En af disse er evolutionsbiologen Richard Dawkins. Også han mener, at religion er et evolutionært biprodukt, som har spredt sig blandt mennesker som en fængende idé.

Ifølge Richard Dawkins er disse religiøse idéer maladaptive, fordi de hævder at indeholde sandheden om verden, hvilket på ingen måde kan bevises. De inficerer så at sige den menneskelige hjerne som en virus af falsk information, der har en skadelig effekt på den inficeredes verdensopfattelse.

Benjamin Purzycki fortæller, at han er meget skeptisk over for denne position, særligt fordi Richard Dawkins’ religionskritik er baseret på en meget snæver forståelse af, hvad religion er.