Hare Krishna-munk: Social kontrol er en nødvendighed

Jeg har oplevet meget mere ubehagelig social kontrol i det sekulære samfund end i religiøse miljøer. Den sociale kontrol er der hele tiden, men den er der specielt, hvis nogen afviger fra normen og for eksempel bliver religiøs, mener Hare Krishna-munk Leif Asmark

Social kontrol foregår overalt, hvor der er mennesker, nogle steder endda i ekstrem grad. Det sker for eksempel i militæret.

Social kontrol er ikke altid dårligt. Tværtimod er det nødvendigt, når mange mennesker skal fungere sammen som i familier eller samfund. Det er godt for børn at være under social kontrol, fordi deres selvstændige valg kan bringe ulykke over dem, eller fordi de bare ikke har det nødvendige perspektiv til at kunne tænke langsigtet med deres liv, men har brug for voksne til at gøre det for dem.

Mange voksne ville også have godt af at være mere under kontrol. Over 800.000 danskere har et sygeligt alkoholforbrug. Mere social kontrol ville være bedre for dem.

Social kontrol bliver et problem, når personer udøver indflydelse over andre, ikke for at gavne, beskytte eller hjælpe dem, men for at udnytte dem til deres egen egoistiske interesse (økonomisk, fysisk, emotionelt og lignende), eller når de bare ikke er kvalificerede til at beskytte og hjælpe andre, men prøver at gøre det alligevel. Det kan man støde på i alle sammenhænge.

I religiøse grupper eller samfund oplever man også den form for social kontrol, hvilket jeg godt kunne give nogle eksempler på. Ikke desto mindre har jeg ikke oplevet, at det dominerer religiøse miljøer i udpræget grad. Tværtimod. I de religiøse miljøer jeg er kommet i, har jeg generelt oplevet en større andel af mennesker, der i højere grad er mere frigjorte og selvstændigt tænkende end de fleste andre steder.

Sådan burde det vel også være. Ikke kun fordi det at være religiøs er et mere rationelt valg end ikke at være det, men også fordi et personligt religiøst valg kræver en høj grad af selvstændighed. Det kræver mod at træffe et valg uden at lægge under for, hvad andre mener, specielt når det religiøse valg går imod normen i det omgivende samfund.

Ubehagelig social kontrol har jeg oplevet meget mere i det normale såkaldte sekulære samfund. Den sociale kontrol er der hele tiden, men den er der specielt, hvis nogen skulle afvige fra normen – for eksempel ved at blive religiøs.

Da kan der tages alle former for social kontrol i brug for at få den religionssøgende person ind på det rette sekulære og ateistiske spor igen. Den form for social kontrol foregår mennesker imellem, den foregår i familier, og den udføres på højeste niveau på det politiske plan, i skolerne og i medierne.

Et eksempel er, når der fra politisk niveau køres kampagner om, hvordan social kontrol er et stort problem i religioner. Er en sådan kampagne ikke bare endnu en måde at udøve social kontrol over den brede befolkning for at afskrække folk fra religion? Sådan virker det i hvert fald på mig. Derfor forbeholder jeg mig selvfølgelig også retten til ikke at forholde mig særlig seriøst til den.

Indenfor Hare Krishna, hvor jeg har det meste af min daglige gang, lever vi på basis af læren i Indiens klassiske hellige skrifter som Vedaerne og Bhagavadgita, hvis fundamentale livssyn er en ide om absolut frihed imellem Gud og sjæl. Hele formålet er at genoplive det naturlige spontane kærlighedsforhold, vi som sjæle alle har til Gud. Kærlighed forudsætter frihed, for så snart der er nogen form for tvang, kan der ikke være kærlighed.

Blandt dem, der følger en sådan vedisk livsfilosofi, ligger frihed så højt på værdilisten, at selv den sociale kontrol, der udøves, har som mål at fremelske den absolutte frihed, vi som sjæle alle har iboende i os.

Derfor virker den form for social kontrol ikke som ubehagelig eller dårlig, men snarere som en god hjælp i et overgangsstadie til at komme til det egentlige frie niveau med frie forhold til andre sjæle inklusive mennesker og til Krishna eller Gud. Det er idealet, og derfor får selv misbrug af social kontrol, når de forekommer, for det meste kun en kort levetid.

Leif Asmark Jensen er forfatter og Hare Krishna munk.