Analyse

Helsemesser er et udtryk for en individualistisk tid

Fælles for de alternative terapier på messerne er, at de giver det enkelte individ en stor rolle i sin egen helbredelse, mens den etablerede medicin i modsætning hertil ser individet som et objekt, der skal behandles, påpeger lektor emeritus Lars Ahlin. Billedet er fra en messe i 2011. Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix.

På alternativmesserne findes repræsentanter for alternativ medicin, alternativ madholdning, alternativ religiøsitet, alternativ fysik og så videre. Det fælles for disse alternativer er, at de på forskellige måder understøtter individet i dets søgende efter udfoldelse, vurderer lektor emeritus Lars Ahlin

I begyndelsen af februar var der Krop-Sind-Ånd Helsemesse i København. På messens hjemmeside kan man læse, at ”helsemesserne er holistiske, oplevelsesorienterede messer inden for alternativ behandling, spiritualitet og sund levevis”.

Individet i fokus

I dag betragtes disse messer som noget helt naturligt og tiltrækker mange forskellige mennesker, men det ville have været helt utænkeligt for 30-40 år siden. Baggrunden for denne attitudeforandring er, hvad den canadiske filosof Charles Taylor formulerer som ”den subjektive vending”. Vendingen tog sin begyndelse under 1960’erne og blev yderligere accentueret i løbet af 1980’erne.

Denne vending har ført til, at vi i dag lever i et samfund, der er meget individualistisk, idet vi ikke underkaster os kollektiver eller andre ydre autoriteter. Omsat til hverdagssprog betyder den subjektive vending følgende: Det er i dag min, og kun min, opgave at styre mit liv. Det er mit ansvar, hvordan mit liv udfolder sig.

I 1993, året for den første Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Danmark, var individualismen blevet så omfattende, at det var kommercielt gangbart at etablere en messe, der gik ved siden af den etablerede videnskab og den etablerede religion, og hvor fokus lå på den enkelte og dets ret og muligheder til på alle planer at udfolde sig selv.

På årets messe var dette også meget tydeligt. Her blev besøgende på de næsten 300 stande tilbudt en mængde services og varer, hvori vigtige elementer mange gange var begreberne spiritualitet og selvudvikling (begge begreber uden nogen nærmere definition). Her kan nævnes de alternative terapier, der altid fylder meget, hvad enten det er spørgsmål om zoneterapi, healing, akupunktur eller noget andet. Fælles for disse terapier er, at de giver det enkelte individ en stor rolle i sin egen helbredelse, mens den etablerede medicin i modsætning hertil ser individet som et objekt, der skal behandles.

Prinsesse Märtha Louise som eksempel

Ved siden af de mange forskellige stande blev de besøgende tilbudt cirka 100 foredrag eller minikurser i løbet af de tre dage, messen varede. I år var der ét fremtrædende navn, som helt sikkert fungerede som et stort trækplaster. Det var den norske (eks-)prinsesse Märtha Louise, som både havde en workshop og holdt et foredrag.

At vendingen mod selvet har påvirket alle, er Märtha Louise et godt eksempel på. Hun ønskede at udfolde sig selv, og hun ønskede at udvikle de evner, hun følte hun havde. Det førte til, at hun var nødt til delvist at bryde med kongehuset. Dette brud var åbenlyst af en sådan vægt for hende, at hun sammen med prinsessetitlen også frasagde sin apanage – den årlige pengeydelse kongelige modtager. Næste trin for hende var at starte Engleskolen, der havde sit grundlag i hendes evne til at kommunikere med engle.

Dette event, Krop-Sind-Ånd Helsemesse, har været og er betragtet som et udtryk for den spirituelle søgen, der siges at optage mange danskere. Det er dog ikke korrekt at generalisere og kalde messen for en spiritualitetsmesse, eller for den del en new age-messe eller en messe for alternativ medicin. En mere korrekt betegnelse er snarere, at det er en alternativmesse. Her findes repræsentanter for alternativ medicin, alternativ madholdning, alternativ religiøsitet, alternativ fysik og så videre. Det fælles for disse alternativer er, at de på forskellige måder understøtter individet i dets søgende efter udfoldelse.

Lars Ahlin er lektor emeritus i religionssociologi. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.