500 år gammelt ritual: Ruller sig i madrester

Her ses deltagere i Made made snana for tre år tilbage. Ritualet indebærer, at man ruller sig i madrester for at få kureret hudsygdomme. Foto: Scanpix.

Trods voldsom kritik er et 500-gammelt ritual igen i år blevet vakt til live i det sydlige Indien. Deltagerne i ritualet ruller sig i madrester for at kurere hudsygdomme

I denne uge praktiseredes et meget omtalt og kritiseret ritual i Kukke Shabranam Templet i Indien. Ritualet, der kaldes Made made snana, udføres ofte som en del af den årlige Champa Shasthi Festival og går ud på, at indere, traditionelt fra lavere kaster, ruller sig over madrester, der er placeret i bananblade på templets gulve. Madresterne kommer fra rigere borgeres bord. 
 
Made made snana, der ordret betyder "at bade sig i madrester" finder sted i flere templer i staten Karnataka i det sydlige Indien. Men udførslen i Kukke Subramanya Templet er særligt kendt, og i år deltog mere end 800 i rulningen. 

Ritualet siges at være over femhundrede år gammelt og skal kurere hudsygdomme hos de deltagere, der ruller sig i maden. Tradionelt har man ment, at de højere kasters spyt kunne kurere sygdomme. Efter rulningen vaskes madresterne af ved bad i floden Kumaradhara. Herefter anses ritualet for afsluttet.

Kritikken af Made made snana skyldes, at nogle indere mener, at ritualet udover at præsentere en gammeldags overtro, holder liv i det gamle kastesystem. Derfor blev ritualet overvåget af vagter, der skulle sørge for fred og ro, hvis demonstranter skulle møde ritualets deltagere. 

I dag deltager indere fra forskellige sociale lag i det gamle ritual, hvor man bogstavelig talt ruller sig i rester fra de riges bord. Foto: © Corbis. All Rights Reserved.
Den 26. november udførtes Made made snana under politiovervågning i Kukke Sri Subrahmanya Templet. Foto: © Corbis. All Rights Reserved.
Her ses deltagerne i ritualet foran bananblade med madresterne. Mere end 800 deltog i resultatet i år. Foto: © Corbis. All Rights Reserved.
Her ruller deltagerne i lange rækker i Kukke Subramanya Templet. Foto: © Corbis. All Rights Reserved.
Også tilbage i 2011 blev der demonstreret mod ritualet, der alligvel blev vakt til live i Subrahmanya Templet. Foto: Scanpix/ AFP PHOTO/STR