Serie: Askese i religionerne

Hinduer fravælger kød for gudernes skyld

Askese i hinduismen er med til at forbedre forholdet til guderne. Eksempelvis faster medlemmer af Hare Krishna for at oparbejde et tættere forhold til deres gud. På billedet her ses et barn udklædt som Krishna under festivalen Janmashtami, der markerer Krishnas fødsel. Foto: Mohammad Ponir Hossain/Reuters/Ritzau Scanpix

I hinduismen udføres askese for at forbedre forholdet til guderne. For at kommunikationen med guderne kan have et positivt afkom, vil mange troende hinduer mene, at man skal være ren i krop og sind, fortæller forsker Marianne Qvortrup Fibiger. For munken Gaura-Nitai Das handler fravalgene om at oparbejde et tættere forhold til guden Krishna

Hinduismen er en alsidig religion, med mange forskellige grupperinger. Hver gruppe har sin eller sine guder og forskellige traditioner og ritualer. Nogle grupper beder til mange af de hinduistiske guder, andre, som Hare Krishna-bevægelsen, beder kun til guden Krishna, som de mener skabte verden. Fælles for alle hinduer er dog at de mødes og kommunikerer med deres guder.

Inden hinduer skal møde deres guder, eksempelvis ved at besøge dem i templerne, udfører de en form for askese eller afholdelse.

”Når hinduer fravælger noget, så handler det om at møde guden i ren eller ikke forurenet tilstand,” fortæller Marianne Qvortrup Fibiger, lektor og ph.d. i religionsvidenskab ved Aahus Universitet.

Det er dog forskelligt hvor meget og hvor ofte, der praktiseres afholdenhed.

”Brahminerne, de hinduistiske præster, lever vegetarisk altid, fordi de hele tiden er i nærheden af det guddommelige, i gudernes boliger, templerne. Almindelige hinduer kan godt spise kød til hverdag, men vælger ofte at afstå fra det, når de skal besøge guderne i templer eller eventuelt også ved deres mindre ved husaltre,” fortæller Marianne Qvortrup Fibiger og fortsætter:

”Det varierer meget hvorfor og hvornår der udføres askese, eller snare afholdelse. For nogle er det på grund af at det er en tradition, fordi det nu engang er sådan, man gør om fredagen, der er den ugentlige helligdag i hinduismen. Det er mest blandt de unge. Men for andre, for de mere religiøst orienterede, handler det om en renselsesproces af kroppen, inden man møder guden eller helligdagen.”

Gaura-Nitai Das er munk ved Hare Krishna-bevægelsen. Han fortæller, at han har fravalgt flere ting sit liv:

”Jeg lever i cølibat og indtager hverken kød eller rusmidler. Askese er at afholde sig fra visse ting, som man måske har lyst til, men som man ved er skadelige for ens højere bevidsthed. Samtidig bør man gøre visse ting, man ikke nødvendigvis har lyst til, som at stå tidligt op om morgenen, meditere, tale sandt og holde orden i sine omgivelser, da det gavner bevidstheden og forholdet til Gud.”

Urene kroppe ødelægger ritualerne
Inden hinduer skal møde deres guder, udfører de afholdenhed, hvor de fravælger både kød og krydret mad, for at rense kroppen. Marianne Qvortrup Fibiger fortæller:

”Askese kommer fra en tankegang om rent og urent. Ifølge hinduismen kan man være uren i både kroppen og i sindet. Ved at udføre askese og fravælge noget, for eksempel kød, udfører man en renselsesproces af kroppen inden helligdagen, for på helligdage skal hinduer møde deres guder i ren tilstand, både i tanke og i krop.”

Sindet renses via meditation, bønner til guderne og hellige sange. Det gør de både ved den ugentlige helligdag, om fredagen, og i forbindelse med højtider eller overgangsritualer, som for eksempel navngivning eller bryllup. Hinduer møder alle helligdagene i ren tilstand, ved ikke at være kød-spisende.

”Det er vigtigt at møde det guddommelige i ren tilstand, for ellers mener mange hinduer, at man ellers ikke kan have ordentlig kommunikation med den transcendente verden – altså med guderne,” fortæller Marianne Qvortrup Fibiger og fortsætter:

”Det har også betydning for om formålet med kommunikationen og ritualerne får den tilsigtede positive virkning. Det er derfor, det er vigtigt at udføre renselsesprocessen inden.”

Det gælder både, hvis hinduerne skal besøge guderne i templerne, eller hvis de skal besøge guderne ved husaltrene i hjemmet. Hinduerne tror nemlig på, at deres guder er til stede i alle afbildninger af dem. Så selvom husaltret måske blot består af en lille gudefigur, eller måske en gudeplakat, og noget røgelse, så er guden stadig til stede, og hinduerne skal derfor også være rene i kroppen, når de beder til dem i hjemmet.

Sjælens tilfredshed kan opnås ved at glæde Gud
I Hare Krishna-bevægelsen mener man, at der er forskel på krop og sjæl.

”Vi søger alle tilfredshed. Men når vi søger tilfredshed ved ekstern stimulans, som eksempelvis ved sex eller ved at spise bestemte madvarer, er det et symptom på, at vi ikke er tilfredse i os selv,” fortæller Gaura-Nitai Das og uddyber:

”Så længe vi ikke finder fred i sjælen, er vi nødsaget til forgæves at forsøge at tilfredsstille vores sanser. Men sanserne kan kun tilfredsstilles midlertidigt, for de er grådige og vil altid have mere, og den eksterne stimulans er overfladisk og giver ingen substans for sjælen.

Hvis man derimod forsøger at tilfredsstille Gud, som vi kalder Krishna, vil sjælen, som er forbundet med Gud, naturligt tilfredsstilles, ligesom en plantes blad næres ved, at roden vandes.”

For Gaura-Nitai Das er det centralt, at man opnår tilfredshed i sjælen, hvis man tilfredstiller Gud, og det gør den asketiske livsstil meget nemmere:

”Det er hele pointen, at hvis ens askese rent faktisk glæder Gud, føles det ikke som askese, for sjælen har det godt.”