Indføring

Hinduerne fejrer guden Ganesha

Der findes en statue af Ganesha i næsten alle templer og hinduhjem. Foto: INDRANIL MUKHERJEE Denmark

Ganesha er den, der sørger for, at lykken tilsmiler dem, der beder til ham. Han er derfor en af de mest folkekære guder blandt hinduer. Den anden september er Ganeshas fødselsdag, og det fejres med ti dages festival

Ganesha er søn af guddommene Shiva og Parvati og har opnået en betydningsfuld plads i den mere folkelige hinduistiske religion. Guddommen afbildes ofte som en topmavet gul eller rød gud med fire arme og hovedet af en elefant med én stødtand.

Ganesha ses som visdommens, intelligensens og undervisningens gud og er hjælperen, der påkaldes ved alle nye forehavenders begyndelse.

På grund af sin funktion som hjælper findes der en statue eller et billede af Ganesha i næsten alle templer og hinduhjem. Enhver ceremoni, undtagen ved kremation, begynder med en henvendelse til Ganesha. Desuden ser man ofte et billede af Ganesha på indbydelser til for eksempel et bryllup.

Ganeshas fødselsdag
Fejringen af Ganesha, der er meget populær i det sydlige Indien, kaldes Ganeshotsav. Festen varer ti dage og starter med Ganesh Chaturthi, Ganeshas fødselsdag. I løbet af festen går man igennem både fysiske og psykiske renselsesprocesser i form af faste og bøn for at være forberedt til højtidens kulmination, som foregår på Ananta Chaturdashi. Her bliver Ganeshas gudsbillede nedsænket i vand, som en symbolsk handling.

"Visse steder i Indien og blandt hinduer i diaspora er det blevet almindeligt at konstruere en Ganesha figur til netop denne begivenhed. Den vil så blive båret ned til en flod eller til havet, hvor den kastes ud og langsomt forsvinder. Dette gør man for at symbolisere at det guddommelige princip, der ligger bag figuren, ikke kan billedliggøres," forklarer lektor i religionsvidenskab Marianne Qvortrup Fibiger.

Nedsænkningen i floden symboliserer også et guddommeligt exit fra den fysiske verden.

"Hinduerne har en idé om, at det bagvedliggende guddommelige princip, som ikke kan repræsenteres, vender tilbage til de umanifeste, når man nedsænker figuren i floden," forklarer Marianne Qvortrup Fibiger.

Elefanthovedet
Der er mange forskellige regionale historier om, hvordan Ganesha fik sit hoved. I den, der nok er mest almindelig kendt, blev Ganesha født, mens hans fader Shiva var borte fra landet. Da Shiva vendte tilbage, fandt han Ganesha vogtende sin moder, Parvati. Da Ganesha ikke ville lade ham gå ind i badet, mens Parvati var derinde, skar han Ganeshas hoved af. Da Parvati efterfølgende fortalte Shiva, at Ganesha var deres søn, gik Shiva ud og bad alle dyrene om at give deres hoved til Ganesha. Kun elefanten sagde ja. Shivas gave til elefanten som tak var enorm visdom.

De fleste hinduer tror dog ikke på, at Ganesha har et fysisk elefanthoved. Hovedet, ligesom mange andre af Ganeshas kendetegn, er blot et forsøg på at repræsentere gudens indre egenskaber, som repræsenteres gennem det fysiske.

Få eksempler på den billedlige symbolik er Ganeshas store hoved, som symboliserer hans intelligens, de store ører, der viser, at han lytter til tilbedernes bønner og hans runde mave, der er et symbol på hans vellevned og succes.

De danske hinduer
I Danmark findes der et tempel til Ganesha i Herning. Templet er det første hindu-tempel i Danmark og blev traditionen tro indviet til Ganesha i sin rolle som den, der rydder forhindringer af vejen, da han således skulle bane vejen for dyrkelse af hinduismens guder på dansk jord.

I Danmark fejres Ganeshas fødselsdag i mindre omfang, end den gør i Indien.

"Ganesha bliver dyrket i de danske templer specielt blandt de hinduer, der er shiva-tilhængere. I de templer, der er dedikeret til Ganesha, vil man ofre til ham hver dag, og der vil være øget aktivitet. Almindelige hinduer vil måske have en lille Ganesha-figur stående i deres hjemmealter, som de vil ofre eller bede til," forklarer Marianne Qvortrup Fibiger.