Hvad er hatha-yoga?

I dag forbinder de fleste yoga med fitness og velvære. Men oprindeligt var hensigten med øvelserne at opnå overnaturlige kræfter og undslippe fra genfødslernes kredsløb, skriver Nikolaj Holme Hansen

I dag dyrker de fleste yoga for at opnå velvære, få en sund krop og finde indre ro, men historiske tekster fra haṭha-yogatraditionen beretter, hvordan yoga kan gøre udøveren udødelig og udfri ham fra genfødslernes uendelige kredsløb.

Haṭha-yoga

Haṭha betyder kraft eller stræben på det indiske hellige sprog sanskrit. Ordet kan dateres til omkring det 11. århundrede. Haṭha-yoga ligger i forlængelse af en hinduistisk yogatradition, som har rødder tilbage til bl.a. det kulturelt betydningsfulde epos "Mahābhārata" og tekstsamlingen "Patañjalis Yoga Sutras" fra år 400 e.Kr., der samler brudstykker fra en allerede gammel yogatradition.

Hatha-yoga er et supplement til forfatteren Patañjalis den traditionelle yogaform (aṣṭānga yoga). Målene og resultaterne i haṭha-yoga er det samme som i andre yogatraditioner – at opnå overnaturlige kræfter (siddhis) og frigørelse (mukti) fra genfødslernes uendelige kredsløb, som er forbundet med lidelse i hinduisme og buddhisme. Igennem haṭha-yoga kan yogien, det vil sige den, der praktiserer yoga, realiserer sin iboende identitet med det absolutte i dette liv.

Vejen til udødelighed

I den tidlige periode for haṭha-yoga (1000-1400 e.v.t.) forsøgte yogierne at konservere livskraften, som man mente konstant flød fra hovedet og nedad, ved mænd identificeret med sæd (bindu) og ved kvinder med menstruation (rajas). At miste sæd eller at have menstruation blev anset som det at miste noget af livskraften, og ved at tilbageholde blod og sæd kunne man blive udødelig.

Sæd og menstruationsblod kunne tilbageholdes på to måder: Ved omvendte stillinger(viparītakaraṇī), som f.eks. at stå på hovedet (śīrṣāsana) hvorved bindu og rajas føres tilbage til hovedet, eller ved hjælp af ens vejrtrækning.

Haṭha Yoga Pradīpikā

En fundamental tekst inden for haṭha-yoga er Svātmārāma's Haṭha Yoga Pradīpikā fra det 15. århundrede. Teksten indeholder beskrivelser af kropsstillinger (āsanas), mudrās, som er særligt kraftfulde krops- og håndstillinger, renselsesøvelser (ṣaṭkarmāni) og vejrtrækningsøvelser (prāṇāyāma).

Yogien forsøger igennem disse øvelser at vække Kuṇḍalinī, slangegudinden, som ligger sammenrullet ved den nederste del af rygsøjlen. Hvis Kuṇḍalinī vækkes og stiger op igennem mennesket centrale energisystem (suṣumnā), som løber fra den nederste del af rygsøjlen til toppen af hovedet, igennem de seks cakraer (energicentre), vil det gøre yogien udødelig og føre til frigørelse, mukti.

Svātmārāma introducerer også en forberedende fysisk renselsespraksis (ṣaṭkarmāni) til yogapraksissen, hvor yogien renser kroppen igennem f.eks. at stirre på en genstand indtil der kommer vand ud af øjnene (trāṭaka) eller renser den nederste del af tarmen ved at suge vand ind og ud igennem anus (jala basti).

Kropsstillinger

Af de 15 kropsstillinger der nævnes i Haṭha Yoga Pradīpikā er otte af stillinger liggende eller siddende meditationsstillinger, mens syv af stillinger er ikke-siddende yogastillinger, såsom dhanurāsana, bue-stillingen.

I dag består et yogahold ofte udelukkende af kropsstillinger, men i det middelalderlige Indien var kropsstillinger blot et led i yogapraksissen sammen med renselsesøvelser, mudrās og vejrtrækningsøvelser på yogiens vej mod udødelighed og frigørelse (mukti).