LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Indføring

Hinduismens guder kræver årvågenhed og særlig behandling

Denne Ganesh er lys i huden, som er et tegn på at han er meget velsignende. Fraværet af lykkesymboler og det, at han holder rituelle våben i hænderne, samt at hans følgedyr, musen, sidder ved hans fødder, viser dog, at han stiller krav til de troende om at være præcise i deres bønner og ofringer, for ellers vil han sætte forhindringer i vejen for dem. Foto: Mohnish Langde/Pixabay

Er guden vred? Eller er guden krigerisk, velsignende eller glad? I hinduismen fortæller et indviklet system af symboler de troende om deres guder. Guderne har mange personlighedstræk, og det er symbolerne der fortæller, hvordan manifestationen af guden er

I hinduismen er guderne altid til stede i samtlige af deres indviede gudestatuer. De troende kan dermed møde deres guder i templerne og udveksle darshan – de kan møde gudens blik, se guden og blive set af guden, og derigennem kan de opnå velsignelse. Men de hinduistiske guder har mange forskellige personlighedstræk og ét er ofte mere fremtrædende end andre i de forskellige gudestatuer og templer.

At forstå gudens fremherskende personlighedstræk i det enkelte tempel er afgørende for at kunne tilbede guden korrekt, samt for at kunne opnå velsignelse. Disse variationer ville svare til at Jesus-statuer i den danske folkekirke varierede afgørende fra sogn til sogn, både i udseende og dermed i den måde han skulle bedes til.

Vrede guder forbander
De mange hinduistiske guder tilbedes af næsten 1 milliard mennesker på verdensplan, men selvom guderne bringer velsignelse i form af økonomisk gevinst, kærlighed eller fjerner forhindringer på tilbedernes vej, kan det modsatte også ske, hvis de tempelbesøgende ikke tilbeder guderne på den måde, der tilfredsstiller guddommen. Det er derfor vigtigt at tilbede guderne korrekt.

Hver morgen i templet vækker brahmin, de hinduistiske tempelpræster, guderne blidt, bader dem og giver dem rene klæder, inden tempeldørene åbnes for besøgende. Guddommen skal passes som man ville passe et lille barn, for føjes guden ikke, kan den blive hidsig og skabe ulykke for præsterne og templet.

I løbet af dagen strømmer folk til templerne for at opnå darshan og udfører puja, ofringer til guden, for til gengæld at modtage gudernes velsignelse. De forskellige guder har forskellig smag, så det er vigtigt at have den rigtige ofring med til guden. Guden Shiva foretrækker for eksempel mælk eller søde sager lavet på mælk, og hans søn, guden Ganesh, foretrækker modaka, der er en sød riskage.

Udføres puja ikke korrekt, eller ofrer man det forkerte til guden, kan de tempelbesøgende risikere at vække guddommens vrede og dermed modtage forbandelse i stedet for velsignelse. Eksempelvis kan den, de er forelsket i, falde for en anden, hvis Lakshmi tilbedes forkert, eller Ganesh kan finde på at lægge forhindringer i vejen for det projekt, man ønsker at starte på, i stedet for at hjælpe en godt på vej.

Nogle guder er mere strikse omkring korrektheden af puja, og det er her, de tempelbesøgende skal observere og tyde symbolerne på statuerne.

Attributter afslører personlighed
Attributterne på statuerne, altså de særlige kendetegn i form af symboler, farver, udsmykning, det guderne holder i hænderne og deres følgedyr, fortæller hvilken personlighed guden i lige præcis den fremstilling har. Selv håndstillingerne har symbolsk betydning og fortæller hvilken type velsignelse, guddommen kan give.

Store maver, som den elefantguden Ganesh ofte har, er et symbol på fertilitet. En lotusblomst symboliserer skabelse: For eksempel holder gudinden for rigdom, Lakshmi, lotusblomster og skaber ofte guldmønter ud af sin ene håndflade. Det tredje øje hos guden Shiva symboliserer verdens undergang. Et svastika-symbol betyder, at guden bringer lykke, og er guden med symbolet hvid i huden, er der særlig meget lykke at opnå for de troende, der ofrer til guddommen. En rød hudfarve symboliserer derimod en mere vred guddom, idet farven ofte er et symbol for blod fra en fjende, som guden har nedkæmpet.

Fremtræder en mandlig gud sammen med sit kvindelige modstykke, eller sin gudindehustru, kan korrekt puja og tilbedelse af guden medføre velsignelse af gudinden. Gudernes følgedyr har også stor betydning: Alt efter om Ganesh er tilfreds med den puja der ofres, kan guden få sit følgedyr, der er en mus, til enten at fjerne forhindringer eller skabe dem for den ofrende.

Viser symbolerne på gudestatuen, at guden er krigerisk og bestemt, kan det være helt særlige gaver eller mantra, der skal udføres efter strikse regler, som guder godtager. Er pujaen ikke udført godt nok, vil guden blive vred og skabe ulykke for den ofrende. Er gudestatuen derimod lys i huden og har en række lykkebringende symboler på sig, er reglerne for korrekt puja løsere, for dermed er guden nemmere at behage, og det er nemmere at opnå velsignelse.

Dog mener brahmin-præsterne for de strengeste af guderne, at netop på grund af de strikse regler bliver den velsignelse, der gives, så meget større, at det er det hele værd for tilbederne. Det er derfor vigtigt, at de troende kan tyde det komplekse symbolske sprog, man finder på de hinduistiske gudestatuer.