Horoskoper og håndlæsning hitter hos de unge

Ungdomsbladet Vi Unges specialmagasin ”Masser af mystik”, der udkom i januar, vidner om en stigende interesse for mystik hos teenagere. Ifølge religionsforsker kan den stigende interesse for mystik tyde på, at unge mærker større pres fra samfundet

Alle skal igennem dem: De uundgåelige identitetsskabende teenageår, hvor man går fra at være barn af sine forældre til et selvstændigt individ. For mange er det en tid med turbulente perioder og rebelsk oprør, men det er også en tid fyldt med selvopdagelser og nye måder at tænke om verden på.

Jagten på identitet
Kigger man på teenagere i dag, ser man dem i høj grad stille spørgsmål ved deres identitet, mener redaktionschef for ungdomsmagasinet Vi Unge, Cecilie Rosfort-Nees:

”Pigerne efterspørger tests, som kan fortælle dem, hvordan de er, og hvad de har lyst til, men især hvad de ikke har lyst til. Ved at få disse svar kommer pigerne til at reflektere over, hvordan andre opfatter dem, og hvordan de selv gør,” fortæller hun.

Vi Unge læses hovedsageligt af piger mellem 12 og 17 år. Magasinet oplever, at de unge læsere netop efterspørger ting, der bringer dem tættere på en forståelse af sig selv.

Skimmer man titlerne på Vi Unges forside, finder man også hurtigt en god håndfuld guides og tests: ”Dette fortæller din frisure om dig”, ”Sådan opnår du dine mål i 2020” og ”10 klimavenlige tiltag til din hverdag”. De fleste artikler handler om kærlighed, venskab og stil. Men i januarudgaven af magasinet introduceredes også titler som: ”Find din krystal” og ”Tyd dine drømme”.

Mystikken trender
Hvis man spørger Vi Unge, ser det nemlig ud til, at mystiske elementer som krystaller og drømmetydning er blevet populært blandt de unge teenagere. Derfor introducerede de i år specialmagasinet ”Masser af mystik”, der var et tillæg til Vi Unges januarnummer.

”Generelt ser vi en tendens til, at det mystiske og alternative trender blandt unge mennesker, og vi får altid meget positiv feedback, når vi omtaler mere ’mystiske’ emner på vores platforme,” forklarer Cecilie Rosfort-Nees.

Men hvad ligger bag mystikkens trend hos de unge mennesker? Og er det overhovedet godt for en 14-årige pige at beskæftige sig med drømmetydning og håndlæsning?

En del af præstationskulturen
Lars Ahlin er lektor emeritus i religionssociologi fra Aarhus Universitet og er blandt andet specialiseret i spiritualitet i den senmoderne verden. For ham er den høje interesse for mystik blandt de unge ikke nødvendigvis et tegn på en positiv udvikling:

”Der er virkelig mange i dag som i sociale sammenhænge føler sig påvirket af kræfter, som de ikke har kontrol over. Hvis man har dårlige sociale erfaringer, prøver nogle derfor at få dem retfærdiggjort gennem troen på anonyme kræfter som for eksempel astrologiens horoskop,” forklarer han.

Lars Ahlin kategoriserer blandt andet denne brug af horoskoper som moderne folketro. Det, der hovedsageligt karakteriserer moderne folketro, er, at individet bliver set som et passivt objekt og ikke et aktivt subjekt som i andre former for spiritualitet. Ifølge Lars Ahlin er det netop idéen om det passive individ, som appellerer til mennesker, der ikke har succes i hverdagen.

”Jeg kan forestille mig, at de, der virkelig tror på denne her type af mystiske fænomener, er dem, der føler, at de ikke har været tilstrækkeligt gode i det almindelige konkurrencesamfund,” forklarer Lars Ahlin og henviser til en undersøgelse lavet i Sverige, hvor det netop var folk fra lavere samfundslag, der viste sig at være tiltrukket af folketro.

Med andre ord tiltrækker folketroen mennesker, som har oplevelsen af at ”fejle” i samfundet, fordi den, ifølge Lars Ahlin, tager ansvaret væk fra den enkelte.

”I horoskopet er individet et objekt for en kraft uden for sig selv. En kraft, der afhænger af det tidspunkt, hvor du bliver født, er ikke noget, du kan påvirke.”

Lars Ahlin fastslår dog, at der er brug for mere forskning for at kunne sige noget konkret om unges forhold til folketro i Danmark.

Redning eller krykke?
Men hvad siger det om folketroens virkning på unge teenagere? For hvis den moderne folketro er et symptom på en sygdom, kan den så stadig være et gavnligt redskab for en teenagepige?

Hos Vi Unge mener man, at mystikken kan have en positiv effekt på de unge. Det kan nemlig hjælpe dem til netop at distancere sig fra præstationskulturen.

”Temaet er tænkt som 32 sider, der kan underholde og opfordre til at kigge indad – uden at skulle sammenligne sig med andre,” fortæller Cecilie Rosfort-Nees.

Lars Ahlin vil heller ikke udelukke, at mennesker, der søger folketro på grund af pres fra samfundet, kan finde gavn i de mystiske fænomener:

”Det enkelte individ kan muligvis få psykologisk gavn af at tro, at dets samfundsmæssige erfaringer er legitimeret,” forklarer han, men indrømmer, at der dog er en lille fare for, at troen på horoskoper og lignende også kan passivisere individet.

”Hvis man oplever, at man er født i det forkerte stjernebillede, kan man hurtigt konkludere, at der ikke findes noget at kæmpe for,” uddyber Lars Ahlin.

Cecilie Rosfort-Nees mener dog ikke, at Vi Unges brug af mystik har nogle negative konsekvenser for deres unge læsere:

”Vi tænker ikke, at det spirituelle indhold har negative konsekvenser. Vi overvejer altid vores indhold meget nøje – i det mystiske tillæg har vi meget fokus på, at det hele skal tages med et gran salt – ligesom hele tillægget har en udelukkende positiv vinkel,” forklarer hun.