LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Spørg

Hvad er en moderat muslim?

Et problem for liberale muslimer er, hvordan man skal opfatte de såkaldte hudud-straffe, som er særlige straffe, der er nævnt i Koranen, skriver religionsforsker Kate Østergaard. Foto: Arne Trautmann/Panthermedia/Iris/Ritzau Scanpix.

I stedet for at tale om moderate muslimer vil jeg foreslå udtrykket liberale muslimer, og de kan inddeles i tre grupper, svarer religionsforsker Kate Østergaard

Spørgsmål

Kære brevkasse

Hvad er definitionen på en moderat muslim?

Hvilke islamiske dogmer og doktriner respekterer en moderat muslim aktivt og hvilke ikke?

Hvilke kerneværdier i det danske samfund, som de for eksempel er beskrevet i grundloven og dannelsesmålene for folkeskolens elever, efterlever en moderat muslim aktivt og hvilke ikke?

Hilsen Kirsten

Svar

Kære Kirsten

Tak for dit spørgsmål angående moderate muslimer. Det er et interessant spørgsmål, da der ofte tales om moderate muslimer i modsætning til ekstremister, og det tydeliggøres sjældent, hvad der menes.

Nogle gange tænkes der på muslimer, der ikke er religiøst engagerede i modsætning til religiøst entusiastiske muslimer, andre gange tænkes der på det religiøse indhold, eller midlerne der tages i anvendelse eksempelvis ikke-vold overfor vold.

Det er imidlertid heller ikke nogen let sag at definere, for der er jo ikke tale om en bestemt gruppe eller organisation, der mener noget bestemt. Desuden er selve ordet moderat ret udflydende og upræcist, fordi det ikke fremgår, hvilket emne der er tale om, og hvem der skal vurdere det.

Det er lidt ligesom med ordet ekstrem. Ekstrem eller moderat i forhold til hvad, i hvilken situation og set med hvilke øjne? I samtiden blev for eksempel kvindesagsforkæmpere, der kæmpede for kvinders valgret anset for ekstreme, og det samme gjaldt demokratitilhængere inden grundlovens indførelse.

I dit spørgsmål lægger du vægt på islamiske dogmer og doktriner i forhold til kerneværdier som beskrevet i grundloven og dannelsesmål i folkeskolen.

Det er nok kun religiøst engagerede muslimer, der går aktivt op i dogmer og doktriner, så derfor vil jeg koncentrere mig om synspunkter blandt disse. Desuden kan man vel oversætte centrale værdier i den danske grundlov til det liberale demokrati med dets frihedsrettigheder, hvilket følges op i folkeskolens mål om åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

I stedet for at tale om moderate muslimer vil jeg foreslå udtrykket liberale muslimer. Udtrykket kommer fra islamforskeren Charles Kurzman, der i sin bog ”Liberal islam” giver eksempler på engagerede og aktive muslimske tænkere, der fortolker sharia som kompatibelt med demokrati, liberale frihedsrettigheder og lighed mellem kønnene og tolerance overfor andre religioner og kulturer.

Hvis man er aktiv engageret muslim, så må man nødvendigvis gå ind for sharia forstået som den guddommelige vej til paradis. Sharia er ikke nogen bestemt lovsamling med konkrete love, men man må med udgangspunkt i autoritetsgivende skrifter som Koranen (Guds ord) og Profeten Muhammeds sædvane (nedskrevet af øjenvidner i hadithsamlinger) udlede, hvad der er Guds vej.

Kurzman inddeler derfor liberale muslimer efter tre tendenser i forhold til sharia.

  • Den liberale sharia (et synspunkt om at sharia i sig selv er liberal, hvis den forstås på den rigtige måde)
  • Den stille sharia (et synspunkt om at sharia slet ikke udtaler sig om en lang række emner, hvorfor det er Guds mening, at menneskets fornuft skal råde her)
  • Den fortolkede sharia (sharia er ikke en fast størrelse men ændres alt efter kontekst og mange forskellige tolkninger er mulige og ønskværdigt)

Eksempelvis kan man argumentere for demokrati ved at hævde, at det i virkeligheden er det, begrebet om rådslagning (shura) betyder i Koranen. Demokrati er derfor i virkeligheden at gå tilbage til et islamisk princip (den liberale sharia).

En anden mulighed er at hævde, at teksterne ikke udtaler sig om nogen bestemt regeringsform, og alt hvad der ikke er ekspliciteret er op til ens egen vurdering (den stille sharia).

Den sidste mulighed er at mene, at hver person og tid forstår teksten på sin egen måde, hvorfor der altid vil være talrige lige gyldige måder at fortolke på. Den bedste styreform kan derfor ændres alt efter konteksten. Samfundsmodellen under Muhammeds lederskab i Medina kan derfor ikke uden videre overføres til nutidige forhold.

Hvad angår spørgsmål om kønnenes ligestilling kan man på lignende vis argumentere.

Man kan således argumentere for, at sharia forstået rigtigt faktisk sikrer ligestilling mellem kønnene, eksempevis kan man hævde, at hele menneskesynet i Koranen er bygget op om, at kønnene er ligestillet lige fra skabelsesberetningen (hvor mennesket blev skabt som par og var ulydige overfor Gud, men blev tilgivet).

I den stille sharia kan man hævde, at der ikke står noget specifikt om kvindens rolle i samfundet, så derfor er det op til, hvordan man ønsker samfundet indrettet.

Med den fortolkede sharia kan man argumentere for at ulige forhold mellem kønnene, som for eksempel ulighed i adgangen til skilsmisse, til arv og til hvem, der er familiens overhoved, skal ses i forhold til et andet samfund i 600-tallet, hvor sådanne forhold var normen eller i nogle tilfælde faktisk progressivt, fordi kvinder tidligere havde været uden rettigheder i forhold til for eksempel arv og skilsmisse. I dag kan man tale for, at konteksten har ændret sig, så det, der var retfærdigt i 600-tallet, ikke vil være det i dag.

Mere generelt kan det påpeges, at liberale muslimer ofte vil fremhæve, at der ikke må være tvang i religionen (Koranen Sura 2 vers 256), og at det faktisk er Guds mening med pluralisme blandt mennesker:

”Hvis din Herre havde villet, kunne Han have gjort menneskene til ét fællesskab. Men de vil altid være uenige” (Koranen Sura 11 vers 118).

I forhold til situationen i Danmark og andre steder, hvor muslimer hovedsagelig er tilflyttere, er en central doktrin, at man følger sharia, ved at overholde de pagter, som man indgår. Tanken er, at når man bosætter sig i et land, så er man forpligtet til at overholde landets love og regler samt anstrenge sig for at være en nyttig og aktiv medborger, der positivt bidrager til samfundet.

Et problem for liberale muslimer er, hvordan man skal opfatte de såkaldte hudud-straffe, som er særlige straffe, der er nævnt i Koranen. Det gælder blandt andet håndsafhugning for tyveri og piskning for hor (i hadith er der tale om stening).

Straffene udgør et særligt problem for liberale muslimer i den forstand, at straffene er ekspliciteret i Koranen, og flere af argumentationstendenserne kommer til kort. Det er svært at hævde, at Koranen på dette punkt er liberal (liberal sharia), eller at den ikke udtaler sig om det (stille sharia).

Den fortolkende sharia kan derimod let argumentere med, at det, der skal fokuseres på, er de etiske principper om, at man ikke skal stjæle eller begå utroskab, men at straffene er kontekstbestemt.

I forlængelse af dette findes et synspunkt om, at der er tale om maksimum straffe. Man behøver således ikke at indføre hudud-straffe, når det ikke giver mening for én, i den tid man lever i. Man følger stadigvæk sharia, så længe man holder sig indenfor og ikke overskrider de grænser, der er udstukket af Gud.

Bedste hilsner
Kate Østergaard
Religionsforsker

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.