Serie: Religion for øje

Den katolske kirke er i en kønsideologisk skærsild

Nutidens tanker om kvinders rolle, kønsidentitet og seksualitet er i høj grad inspireret af filosoffen Thomas Aquinas' værk Summa Theologiae fra 1274. Den katolske kirke kæmper med at fusionere hans forestillinger om, at kun samleje der leder til reproduktion er naturligt, med en moderne ide om, at ingen skal lide nød på grund af deres køn eller seksualitet. Foto: Mustafa Omar/Unsplash

I det 21. århundrede befinder den officielle katolske kirke sig i en kønsideologisk skærsild, hvor mere end 700 års eksistensgrundlag udfordrer postmodernistiske strømninger som feminisme og queer teori. Hvor stammer katolicismens grundlæggende idéer angående homoseksualitet og kvindesyn fra? Og hvordan kan Pave Frans’ nylige udtalelser angående homoseksuelles rettighed til at stifte familie både skabe håb og frustration i en splittet katolsk kirke?

For at få en historisk forståelse af den katolske kirkes problemstillinger angående køn, feminisme og seksualitet bør man vende blikket mod tænkeren Thomas Aquinas’ filosofiske betragtninger fra værket Summa theologiae. Den latinske titel kan løst oversættes til teologien opsummeret. Aquinas søger her at fortolke Bibelens budskaber om eksempelvis køn, krop og seksualitet og dermed fortælle katolikker, hvordan Bibelen og de katolske traditioner skal efterleves.

Har Gud skabt mænd bedre end kvinder?
Mennesket er skabt i Guds billede, ifølge Aquinas. Han fortolker dog dette bibelske budskab på en sådan måde, at der faktisk eksisterer to gudsbilleder. Det første er en intellektuel sjæl, som er uafhængig af køn. Dennes mål er ultimativ lykke, som hos Aquinas er evig tid hos Gud. Det andet gudsbillede er base­ret på myten om Adam og Eva, hvor Adam er skabt i Guds billede og Eva er skabt i Adams.

”Manden er Guds billede og ære, og kvinden er mandens ære, for Adam var ikke fra Eva, men Eva fra Adam, og Adam var ikke for Eva, men Eva for Adam” (St Thomas 1989, 144).

Aquinas argumenterer her for, at kvinden skal stå̊ ved mandens side og reproducere den menneskelige race. Aquinas forklarer, at Gud har skabt kvinden til at hjælpe manden med at lave børn. Derfor mener han, at sex er naturligt, men kun i det omfang, at det har til formål at reproducere mennesket og yderligere udføres indenfor et ægteskab. Eftersom sex skal resultere i børn for at være etisk forsvarligt, skal det altså foregå̊ mellem en mand og en kvinde.

Er homoseksualitet unaturligt?
Dermed kan man hurtigt udlede, at homoseksuel sex er unaturligt i Aquinas’ øjne. Det er dog primært den seksuelle akt, han ser som unaturlig, og der er altså̊ ikke tale om, at homoseksuelle mennesker ikke er skabt i Guds billede. Aquinas vil påpege, at man som homoseksuel bør afholde sig fra den seksuelle akt på lige fod med alle andre, så̊ længe der ikke er tale om at lave et barn.

”Men nogle forkerte handlinger er særligt unaturlige, fordi de går imod endda dyrenes natur. Homoseksuelle handlinger, for eksempel, der modstrider det naturlige samleje mellem mand og kvinde” (St Thomas 1989, 287).

Dette citat er et klart eksempel på, at Aquinas finder homoseksuel sex unaturligt, fordi det går imod den ’naturlige’ årsag til at have sex, nemlig at lave børn.

Er kvinder og homoseksuelle en trussel mod det fælles gode?
Aquinas er klar i mælet angående unaturligheden af homoseksuelle handlinger, og hans bibelske fortolkninger danner baggrund for indførslen af love, som forhindrer homoseksuelle handlinger. Ifølge Aquinas kan en handling forsvares moralsk, når den er for det fælles gode. Videreførelsen af den menneskelige race er for det fælles gode, mener han, og dermed skal sex have dette formål. Et menneske, der vælger at handle på sine homoseksuelle lyster, vil altså̊ true det fælles gode, da reproduktion ikke er mulig ved homoseksuelt samleje.

I forhold til kvinders rettigheder og oplevelser, må det antages, at Aquinas’ idéer om det fælles gode var baseret på, hvad der var det fælles gode for mænd, eftersom Aquinas levede i en mandsdomineret tid i middelalderen. Der har således ikke været fokus på kvindens oplevelser, hvilket i moderne tid er blevet centralt for en feministisk læsning af Aquinas og den katolske tradition.

Et muligt vendepunkt for den katolske kirke?
Man kan passende diskutere, om vi i 2021 er vidner til en katolsk kirke, som med spæde skridt anerkender, at menneskets selvforståelse er i evig udvikling. Den nuværende pave, Frans, har udtalt sig langt mere positivt om homoseksualitet, end de tidligere paver har gjort. Denne udtalelse stammer fra dokumentaren ”Francesco” (2020), som er et forsøg på at komme tættere ind på paven:

”Homoseksuelle har ret til at være en familie. De er Guds børn og har ret til en familie. Ingen skal have slået hånden af eller gøres ulykkelig på grund af det.”

Man skal dog ikke forvente regnbueflag ved Peterskirken, da Vatikanet hurtigt var ude efterfølgende og forklare, at pavens udsagn var taget ud af kontekst. Vatikanets sekretariat meddelte, at udsagnet ikke omhandlede, hvordan den katolske kirke anser homoseksualitet (Pullella 2020).

Dette er et håndgribeligt eksempel på, hvilken kønsideologisk skærsild, den katolske kirke befinder sig i anno 2021. Kirken er på mange måder splittet mellem traditionelle idealer influeret af blandt andre Thomas Aquinas og en kirke, som forsøger at anerkende forskellige menneskers liv, uanset identitet og seksualitet.