Kristendommen begyndte også som fankultur

Det er værd at studere religiøse randfænomener som f.eks. Star Wars-religionen. Studierne kan sige noget om, hvad der bliver morgendagens religiøsitet, mener religionsforsker Britt Istoft

Hvad er religion? Og hvad har religion og film som Avatar og Ringenes Herre med hinanden at gøre? Læs religionsforsker Britt Istofts vurdering af, hvad der får unge til at dyrke en bestemt films univers:

Masseproduceret populærkultur, bl.a. gennem tv, film og internet, præger i stadig højere grad vores hverdag, også i forhold til verdensopfattelse og etik. Når enkeltmennesker og grupper orienterer deres liv efter populærkulturelle fænomener som Ringenes Herre, Star Wars eller Avatar, vil man i nogle tilfælde kunne tale om en egentlig religionsdannelse.

Jediismen er således en religion dannet på baggrund af Star Wars filmene og forestillingen om, at et særligt energifelt, Kraften, binder alt levende sammen.

Men også fankultur i bredere forstand kan ses som religionslignende, bl.a. via skabelsen af en meningsbærende mytologi og udførelse af ritualer, der forsøger at føre mytologien ud i livet, f.eks. via rollespil eller valfarter til steder, hvor den oprindelige myte har udspillet sig, f.eks. filmstudier.

Fans lever anderledes, end filmene lægger op til
Også omkring filmen Avatar har der udviklet sig en vidtforgrenet fankultur, hvor en naturrelateret spiritualitet dog er et væsentligt element. Dette er ikke overraskende i betragtning af filmens fremstilling af ideen om naturens besjæling som alternativ til miljøødelæggelse og rovdrift på naturens ressourcer.

Forbundetheden med alle andre væsener har fået nogle fans til at vælge en vegetarisk livsstil, på trods af, at filmens rollemodeller, Navi-folket, blandt andet lever som jægere. Fans udleder altså her andre ting end filmen lægger op til.

Fankulturer har da også generelt et kreativt forhold til det værk, som har inspireret dem, idet de ofte videreudvikler foretrukne træk, som langt overskrider det oprindelige værks intentioner, og som bliver udgangspunkt for fanproducerede værker af mere eller mindre kanonisk art samt en egen etik.

Hvordan definerer vi religion?
Man kan selvfølgelig diskutere om dette er et udtryk for religiøsitet, alt efter hvilke religionsdefinitioner, man anvender. I forhold til traditionelle religionsdefinitioner, hvor guder eller transcendente magter er væsentlige kriterier, vil man kun i særlige tilfælde, som f.eks. jediismen, kunne tale om fankultur som religion.

Hvis man derimod benytter mere funktionelle religionsdefinitioner, hvor den meningsbærende funktion spiller en central rolle, vil en sammenligning mellem fankultur og religion være relevant.

I en globaliseret og pluralistisk verden, hvor de traditionelle religioner har mistet deres monopoler, kan man måske se populærkulturen som en slags genfortryllelse af verden. Godt nok bygger den på fragmenter af gamle religiøse fortællinger, men selv repræsenterer den noget nyt, bl.a. i forhold til hvad der kan betegnes som sakralt.

I jediismen er der således ikke tale om en personlig gud, men om en kraft eller energi, noget som er i overensstemmelse med mange modernes menneskers opfattelse af verden. En holistisk tilgang til religiøsitet eller måske snarere spiritualitet, som er det foretrukne begreb blandt fans, ses også i forbindelse med Avatar, hvor naturen selv, hvoraf mennesket blot er en del, ses som sakral. Filmen er derfor blevet et fokuspunkt for mange, hvis spiritualitet bevæger sig i retning af det naturrelaterede.

Populærkultur er ikke bare underholdning
Populærkultur kan derfor ikke alene ses som underholdning, da den både reflekterer og former nye forestillinger om, hvordan verden ser ud eller bør se ud. Derfor kan den meget vel give et fingerpeg om nye religiøse trends i tiden.

Ja, måske vil et studie af et religionslignende randfænomen som fankultur kunne sige noget om, hvad der bliver morgendagens religiøsitet? Også de mere traditionelle religioner er jo opstået som marginale fænomener i forhold til samtidens mainstream-religioner.

Eksempelvis blev den tidlige kristendom af sin romerske samtid betragtet mere som overtro end som en rigtig religion, som en farlig fankultur opstået omkring Jesus-skikkelsen.

Britt Istoft er adjunkt ved Insitut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.