Sådan foregår rituel slagtning

Halalslagtning af får i anledning af en muslimsk helligdag i Makedonien. Foto: Nils Meilvang/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

I nogle religioner er det kun tilladt at spise dyr, der er rituel slagtet. Men hvad er halalslagtning, og hvorfor skal dyrene slagtes på en bestemt måde? Få overblikket her

Rituel slagtning i jødedommen og islam
Ifølge jødedommen har Gud givet bestemte forskrifter for hvordan dyr må slagtes. Det betyder, at jøder kun må spise kød, der er slagtet på denne specielle måde, som kaldes schæchtning.

Dyret må, ifølge jødedommen, ikke være beskadiget inden slagtning. Dets hals skal skæres over i et enkelt snit med en udvalgt skarp kniv. Herefter skal alt blodet løbe fra. Princippet i, at blodet skal strømme ud ved dyrets egen kraft, er, at man i jødedommen ikke må spise blod. For blod betragtes som livet i alt kød.

Når kødet er slagtet på denne måde, er det kosher, og altså tilladt for jøder at spise.

Konflikten mellem rituel slagtning og slagtning i det hele taget opstår, da dyret ikke må være beskadiget inden slagtningen. Man kan derfor ikke bedøve det på samme måde, som man almindeligvis benytter på danske slagterier, hvor det foregår med en bolt, som ødelægger dyrets kranie og hjerne.

Rituel slagtning i islam
Halalslagtning foregår på næsten samme måde som schæchtning. Derfor er alt kød, som er schæchtet, også Halal ifølge islam, mens det omvendte ikke er tilfældet ifølge jødedommen.

Ifølge islam må dyret ikke være beskadiget inden slagtningen. Det skal være rent, og selve slagtningen skal ske i Guds navn. Ellers foregår slagtningen som i jødedommen. Blod er også forbudt i islam, og dyret drænes derfor helt for blod, inden det spises. I det øjeblik dyret bliver slagtes, siges bønnen "I Guds navn, Gud er størst".

Nogle muslimer tillader, at dyret bedøves med en kasteboltpistol inden pulsåren skæres over. Det skyldes, at denne form for bedøvelse ikke ødelægger hjernevævet.

Slagtning på danske slagterier
På danske slagterier benytter man sig af en aflivningsmetode, der er godkendt af Dyreetisk råd. Det går ud på, at dyrene først bliver bedøvet med en boltpistol, og derefter får pulsåren skåret over. Boltpistolen bedøver dyret ved at skyde gennem hjerne og ødelægge dele af kraniet.

Indtil 1997 mente Det Dyreetiske råd ikke, at rituel slagtning var skadeligt for dyrene. Men i 1997 blev reglerne strammet, og dyrene skulle nu som et minimum bedøves umiddelbart efter slagtningen. Denne procedure er blevet fulgt i forbindelse med slagtning af køer, mens får derimod dør så hurtigt efter at halspulsåren er skåret over, at der ikke er mulighed for at bedøve det.

Siden 2004 er der ikke blevet udført officielle rituelle slagtninger i Danmark.

Dyrenes beskyttelse tager afstand fra slagtning af dyr uden bedøvelse uanset den religiøse begrundelse.

Danske slagterier har ikke halal
Ifølge forfatter Aminah Tønnsen, muslim og skribent på religion.dk, kan ingen slagtning på danske slagterier kaldes for halal. Den lever nemlig ikke op til de islamiske krav for slagtning. Hun nævner følgende krav:

1. For at mindske smerten må dyret hverken føle sult eller tørst i tiden op til slagtningen.
2. Dyret bør håndteres med ro og venlighed for ikke at blive nervøs og bange.
3. Andre dyr bør ikke slagtes i dyrets nærvær.
4. Slagtekniven bør være så skarp som overhovedet muligt, men må ikke skærpes i dyrest nærvær.
5. Snittet skal være hurtigt og præcist.
6. Derudover bør man under ingen omstændigheder skære i dyret, før de allersidste, naturlige krampetrækninger er ebbet ud.

Diskussion om rituel slagtning i Danmark
Bliver kravet om, at alle dyr skal bedøves inden rituel slagtning, vedtaget, er det endnu en streg i regningen for især muslimerne, fastslår religionshistoriker ved Syddannsk Universitet i Odense, Tim Jensen i en artikel på Etik.dk (18. marts 2005). Han påpeger, at de fleste danskere forbinder de rituelle slagtninger med især islam og glemmer helt, at en rituel slagtning inden for jødedommen, den såkaldte schæchtning, er lige så betydningsfuld for jøderne, som halalslagtningen er for muslimerne.

På forhånd tror religionshistoriker Tim Jensen dog ikke på, at der vil ske ændringer i loven. Han peger på, at det især vil ramme det gode forhold til det jødiske samfund i Danmark, og det vil de færreste ønske.

"Man skyder gråspurve med kanoner, hvis man indfører en sådan lovændring," siger han.

Diskussionen om rituel slagtning har bølget frem og tilbage i Danmark. Ifølge læseren Lili Sørensen bliver diskussionen om rituel slagtning fordrejet til en diskussion om racisme. I et læserbrev til Kristeligt Dagblad (2005) skriver hun:

"Jeg synes, det er sørgeligt, at tilhængere af dette barbari hver gang hiver racismespøgelset ud af skabet. Det er ikke alene nazister og Dansk Folkeparti, der er imod dette vanvid. Det er mennesker i al almindelighed, der ikke bryder sig om, at dyrene skal udsættes for disse pinsler. Religionsfrihed er ikke frihed til at gøre, hvad der passer den enkelte udøver."

Derimod mener læseren Cilla Transø, at den måde, slagtning af dyr foregår på danske slagterier i dag, kan sidestilles med måden, man straffer kriminelle på i USA.

"I virkeligheden foregår en korrekt, islamisk slagtning således: Dyret gives først vand og beroliges og bør ifølge forskrifterne ikke se andre dyr blive slagtet. Så skæres halspulsåren over i ét hurtigt snit med en kniv, så skarp som et barberblad, imens man udtaler: "I Allahs navn, Allah er stor." Den bedøvelse, som Det Dyreetiske Råd synes er så vigtig og anbefaler, er i virkeligheden et elektrisk stød, man giver dyrene på danske slagterier i dag. Det vil sige, at man "bedøver" dyrene på samme måde, som man straffer de værste kriminelle i USA," skriver hun i et læserbrev til Kristeligt Dagblad (2005).

Forslag til diskussionsemner i undervisningssammenhæng
Diskuter om et ønske om forbud mod den rituelle slagtningsmetode kan siges at være vel begrundet i etiske hensyn til dyrene.

Diskuter om et forbud mod rituel slagtning støder sammen med religionsfriheden og menneskerettighederne.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet den 01/10 2006. Den er senest redigeret den 13/08 2020.