Indføring

Hvad er social kontrol i religiøse miljøer?

Foto: Foto: Colourbox

Social kontrol kan beskrives som adfærdsregulering, der har til formål at sikre, at bestemte sociale normer og regler overholdes og opretholdes, men hvad karakteriserer social kontrol i religiøse miljøer? Vi har spurgt religionssociolog og professor MSO Lene Kühle fra Aarhus Universitet.

Helt overordnet: Hvad er social kontrol? Hvordan kommer social kontrol til udtryk i religiøse miljøer?

Social kontrol er processer, der sikrer, at folk efterlever de normer og værdier, der gør sig gældende i sociale systemer. I forskningen har social kontrol derfor især fokuseret på statens rolle i at udøve social kontrol. Det vil sige at få folk til at overholde lovgivningen eller på andre måder at tilpasse sig samfundets normer. Religiøse miljøer udøver også social kontrol i stort omfang, idet man arbejder for udbredelsen og efterlevelsen af bestemte normer og værdier.

I de senere år har en mere snæver definition af social kontrol vundet frem i den danske debat. Ifølge den snævre definition er social kontrol en begrænsning af individets livsudfoldelse og mulighed for at træffe selvstændige valg under pres, tvang eller vold. Denne form for social kontrol fokuserer alene på de problematiske aspekter af social kontrol og kaldes derfor også undertiden negativ social kontrol. Det er problematisk, hvis man ikke er opmærksom på, at social kontrol både kan have negative og positive aspekter og at grænsen mellem disse undertiden kan afhænge af øjnene, der ser.

Hvordan opstår social kontrol i religiøse miljøer?

Social kontrol udgør centrale og grundlæggende processer i religiøse miljøer og er i overvejende grad positiv, da det handler om fællesskab og fælles værdier. Men den sociale kontrol kan også få en negativ karakter, hvis muligheden for at træffe selvstændige valg begrænses. Dette kan ske i lukkede miljøer og i miljøer uden medlemsdemokrati.

Hvilke udfordringer skaber social kontrol? Dels for individet, den religiøse gruppe og for samfundet?

Den negative sociale kontrol er åbenlyst et problem for både individ, religiøs gruppe og samfund, fordi den indbefatter pres, tvang eller vold. Tvangsægteskaber er oplagte eksempler på en udfordring, men grænsen for, hvornår nogle værdier eller handlinger fremkaldes under pres eller tvang, kan være flydende. Er det udtryk for negativ social kontrol at børn tvinges til at rydde op på deres værelse eller til at være hjemme inden kl. 22? Det afhænger jo af de konkrete omstændigheder.

Hvilke fordele er der ved social kontrol? For individet, den religiøse gruppe og samfundet?

Social kontrol er helt nødvendig for at skabe sammenhængskraft både i et samfund og i en religiøs gruppe. Den er også central for individet, da social kontrol betyder, at folk er enige om spillereglerne.