Hvad kan buddhismen lære os om ro?
Hvordan tackler man hverdagens stress og jag? Hvordan finder man ro? De fleste mennesker tager på ferie eller tilbringer en weekend på sofaen. Men i en buddhistisk forståelse er ro ikke noget, man nødvendigvis finder i sommerhuset eller på sofaen – det er snarere en måde at forholde sig til sindet på, fortæller cand.mag. i filosofi Vincent Ringgaard Christoffersen
Hvornår er man egentlig rolig?
På den ene side kan man forestille sig en politibetjent, der er i gang med en voldsom anholdelse. Hans puls stiger, hans håndflader bliver svedige, adrenalinen pumper rundt i hans krop. Men han er alligevel til stede, han er alligevel i ro.
På den anden side har mange nok oplevet at være på ferie og ligge hele dagen på stranden – uden at roen rigtig indfinder sig.
Man kan altså tage fejl, hvis man tror, at roen nødvendigvis venter på én i sommerhuset, på sofaen eller på stranden. Men hvad er ro så? Og hvordan opnår man ro?
Ifølge Vincent Ringgaard Christoffersen, cand.mag. i filosofi med speciale i indisk idéhistorie, kan buddhismen bidrage til en bedre forståelse af ro. Et sted at starte kan være at skelne mellem ro og hvile.
“Man kan være i hvile uden at være i ro, og man kan være i ro uden at være i hvile,” siger han og uddyber:
“Hvile er tidsligt og rumligt funderet. Hvile er for eksempel, når man tager væk fra noget – for eksempel når man tager i sommerhus for at slappe af, eller man tager hjem og smider sig på sofaen. Det kan på den måde være en anden geografisk placering, man tager hen til, men stressen og uroen kan følge med.”
Mens hvile handler om at skabe en fysisk afstand til hverdagens stress og jag, så handler ro, i en buddhistisk forståelse, snarere om at opnå en form for mental afstand, fortæller Vincent Ringgaard Christoffersen.
“Et element i Buddhas lære er, at mistrivsel er uundgåelig. Uanset hvad vi gør i livet, vil der komme et efterskælv af mistrivsel. Men man kan finde ro ved at registrere og acceptere mistrivslen, når den opstår – uden at handle på den. Sindsro er på den måde en ikke-handling, en ren observation,” siger han.
Han bruger en metafor til at illustrere den buddhistiske opfattelse af ro:
“Man kan forestille sig, at sindet består af forskellige kamre, som repræsenterer sindstilstande, følelser og minder. Som mennesker drages vi mod de kamre, hvor det er rart at være. Vi vil som udgangspunkt gerne være glade hele tiden. Men alle mennesker har også mørke kamre, hvor vi ikke kan lide at være – det kan være specifikke traumer eller bare ubehagelige situationer. Og uanset hvor meget vi prøver at undgå dem, vil vi ende der før eller siden. Ro er, når man kan være til stede i alle sindets kamre.”
Ikke en juicekur
Man kan godt undre sig: Hvorfor er der i grunden så meget stress og angst i den moderne verden? Hvorfor har det moderne menneske så svært ved at finde ro? Ifølge Vincent Ringgaard Christoffersen kan en del af forklaringen findes i den herskende “juicekur-mentalitet”.
“Hvis man for eksempel gerne vil tabe sig 20 kilo, er der en tendens til, at man søger den korte, intense kur. Men hvis forandringen skal vare ved, må man integrere den i sit liv, så den bliver en del af ens væsen. På samme måde tror jeg ikke, at sindsro kommer med et weekendkursus i meditation,“ siger han.
I stedet mener Vincent Ringgaard Christoffersen, at ro skal kultiveres dagligt. Det er ligesom at børste tænder – man bliver aldrig færdig med det. Man kan jo ikke tage på et weekendophold, og så har man børstet tænder for evigt, som han siger.
Hvad er så, helt konkret, den buddhistiske opskrift på ro? Vincent Ringgaard Christoffersen giver sit bud:
“Det handler om at observere sit sind. Man kan sætte sig ned fem minutter om dagen, lukke øjnene og bare lægge mærke til, hvad der sker inden i en. Hold det gerne så simpelt som muligt, og husk, at det ikke er en juicekur. Der kommer ikke en dag, hvor man siger: Så, nu har jeg fundet ro. Det var det!”