Analyse

Hvad kan Danmark bruge muslimske sjælesørgere til?

Den altoverskyggende fordel ved funktionsimamer følger med det at have det offentlige som arbejdsgiver. Man ville kunne stille meget større krav til de muslimske sjælesørgere, end moske-bestyrelserne stiller til imamerne i moskeerne, skriver religionsforsker Niels Valdemar Vinding. Foto: Michella Ermark

Samtalen om muslimske sjælesørgere behøver ikke begrænse sig til fængsler og hospitaler, men er også relevant på universiteter og i forsvaret, hvor der også er præster. Med det offentlige som arbejdsgiver kan man stille meget større krav til imamerne, skriver religionsforsker Niels Valdemar Vinding

Er der behov for funktionsimamer i de offentlige sektorer?

Der har været debatteret rigtig meget om imamer og deres rolle i samfundet. Uanset hvad man mener om islam, muslimer og imamer, så kan det være en god øvelse at se lidt på proportionerne og perspektiverne i det danske religionslandskab.

Her stiller jeg spørgsmålet om, hvor mange funktionsimamer eller muslimske sjælesørgere – det som i udlandet kaldes Muslim chaplains – der kan være brug for i Danmark, og om hvad Danmark kan bruge muslimske sjælesørgere til?

Der findes sådan set allerede to af den slags muslimske sjælesørgere. Den ene, Waseem Hussain, er ansat i Københavns fængsler, og den anden, Naveed Baig, er ansat på Rigshospitalet.

Hvis vi tager udgangspunkt i det liberale synspunkt, at der for muslimer med rimelighed bør være samme vilkår og rettigheder som for kristne, og dermed sammenligner lige for lige, kan vi se rundt i de forskellige offentlige sektorer, hvor mange kristne funktionspræster der er, og så komme med et kvalificeret estimat om, hvor mange muslimske sjælesørgere der kan være brug for.

Til brug for et sådan estimat trækker jeg på den procent-nøgle for muslimer i Danmark, hvor Brian Arly Jacobsen anslår, at der er 306.000 med muslimsk baggrund i Danmark, svarende til 5,3 procent af befolkningen.

Hospitaler og sygehuse
Det er på hospitalerne og sygehusene, at der er flest præster tilknyttet. En kortlægning over funktionspræster i Danmark fra Aarhus Universitet fra 2016 anslår, at der er op imod 111 præster i sundhedssektoren, i fuldtids- eller deltidsstillinger. Holder vi det op imod tallene for indlæggelser i 2017, som er 1.360.871, så er der altså en præst per 12.260 indlæggelser, som jo kan være af meget forskellig slags og i kortere eller længere tid.

Antager vi, at 5,3% af de indlagte er muslimer, så er der altså op imod 72.126 med muslimsk baggrund som indlægges. I samme proportion som for præsterne, burde deres behov for sjælesorg kunne dækkes af 5 hospitalsimamer. Måske en per region?

Det ville også stå i fint mål med mange hospitalers egne ambitioner om større mangfoldighed og inklusion både i forhold til rekruttering blandt nydanskere, fastholdelse af ansatte og som en ressource for de mange forskellige patienter, der kommer igennem sundhedsvæsnet. Desuden kunne de muslimske sjælesørgere hjælpe med formidling og rådgivning i forhold til sundhedsvæsnets kerneopgaver.

Fængsler
Tallene er anderledes for fængslerne. Kriminalforsorgen skriver, at der i 2017 var 3.459 indsatte i Danmark. Antager vi, at muslimerne kun udgør 5,3 procent af de indsatte, ville vi forvente 183 muslimske indsatte. Dette tal er dog med al sandsynlighed for lavt.

Op imod 43,5 procent af de indsatte har ikke-vestlig baggrund som indvandrere, efterkommere eller som udlændinge. Det ville med andre ord være omkring 1.500 indsatte. Det er langt fra alle, der er muslimer, men et kvalificeret gæt ville være 20-25 procent, eller cirka 800-900.

Sammenligner vi så med antallet af fængselspræster, som undersøgelsen fra Århus Universitet sætter til 58, er forholdet en præst per 60 indsatte, og der ville altså være et behov for 10-15 fængselsimamer, hvis ikke flere. Måske en for hver af de 14 fængsler, enten heltid eller deltid.

Kriminalforsorgen har selv udtrykt ambitioner om mangfoldighed og samarbejde, og daværende justitsminister Søren Pind påpegede så sent som i 2016, at ”religiøse forkyndere, herunder imamer, kan spille en vigtig rolle i forhold til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme blandt de indsatte i fængslerne.”

Imamer med det offentlige som arbejdsgiver
Samtalen om muslimske sjælesørgere behøver ikke begrænse sig til fængsler og hospitaler. Man kunne med rette spørge til det samme på universiteter og i forsvaret, hvor der også er præster. En imam kunne tilknyttes hver af de tre største universiteter, og en til hver af værnene i forsvaret.

Op i mod 30 i alt i hele det offentlige apparat.

Den altoverskyggende fordel ved disse funktionsimamer følger med det at have det offentlige som arbejdsgiver. Man ville kunne stille meget større krav til de muslimske sjælesørgere, end moske-bestyrelserne stiller til imamerne i moskeerne.

Ikke bare kan man stille klare krav til sprog, uddannelse, tilsyn, demokratiforståelse, og kvalifikationer generelt, men det kan også være en mulighed for at ansætte muslimske sjælesørgere, der er kvinder eller homoseksuelle. Man kan kun spekulere i, hvad virkning det ville have på islam og muslimer i Danmark?

Niels Valdemar Vinding er cand.mag., ph.d. og postdoc ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.