Jesus ligner Krishna til forveksling

"Begge anviser os at udføre vores gerninger uden at forvente gengæld" skriver Dhamu Chodavarapu om Krishna og Jesus. Foto: stock.xchng

Det er utvetydigt for mig, at Jesus er en inkarnation af Gud, skriver hinduen Dhamu Chodaravapu

Pilatus var romersk statholder og endte med at dømme Jesus til døden. Men han havde faktisk svært ved at finde ud af, hvad han skulle stille op med Jesus - var han forbryder eller ufarlig fantast?

Religion.dk har spurgt panelisterne: Hvem mener du, Jesus var - og betyder han noget for dig og din tro? Debattør og panelist Dhamu Chodavarapu svarer.

Der er mange ligheder mellem Jesus Kristus og Krishna. Ikke alene navnet - Kristus og Krishna er så tætte, at man næsten kan forveksle dem - men også omstændighederne omkring deres fødsel er næsten ens.

Der var en dæmonisk konge, som terroriserede hele verden. Guden Vishnu, en del af Hindus treenighed, fødes som Krishna, som barn af Kongens søster. Inden da informerede en slags spion kongen om, at hendes søn vil dræbe ham. Derfor fængsler han sin søster og dræber alt hendes afkom.

Inden Krishna blev født, sendte Gud en engel, som rådede hendes mand til at tage barnet ud af fængslet og krydse en flod og således komme væk fra kongen.

Fangevogteren faldt i søvn, floden delte sig, således at man bare kunne gå over, og barnet bragtes i sikkerhed. Selvfølgelig dræbte kongen alle børn under 2 år. Krishna voksede op som kohyrde, derfor er koen et helligt dyr for hinduer. Den samme symbolske gerning ses hos Kristus, idet han er lammet i stedet for koen. Begge optræder som en slags hyrde for os mennesker.

Ikke alene er der fælles hændelser, men deres budskab er meget tæt på hinanden. Krishna prædiker Bhakti, en slags betingelsesløs tilbedelse af Gud, mens Jesus på samme måde prædiker kærlighed.

Begge anviser os at udføre vores gerninger uden at forvente gengæld, som Jesus siger giv Gud, hvad Guds er og kejseren, hvad kejserens er. Begge holder på at spise med urene hænder gør ikke en uren. Det er essensen af begges budskab.

Derfor er det utvetydigt for mig, at Jesus er en inkarnation (søn) af Gud.

Dhamu Chodaravapu er samfundsdebattør og panelist på religion.dk