Hvem vil ikke have jøder som naboer?

Den typiske antijødiske person i Danmark i dag er en mand, der stemmer på et parti i blå blok. Han har ingen, kort uddannelse eller en erhvervsuddannelse og bor typisk i landområder, landsbyer, mindre byer eller mellemstore byer i Danmark, forklarer religionssociolog Brian Arly Jacobsen

Antisemitisme er igen et aktuelt emne i offentligheden. Det skyldes flere begivenheder. På årsdagen for Krystalnatten i november blev jødiske gravstene i Randers overmalet og udsat for hærværk, og klistermærker med jødestjernen, som nazisterne tvang jøder til at bære under Anden Verdenskrig, var klistret på postkassen hos jødiske beboere.

I forbindelse med det britiske valg og mediernes fokus på partiet Labours leder Jeremy Corbyns påståede antisemitisme har der i Danmark været diskussioner om antisemitters politiske orientering. Den Danske Værdiundersøgelse kan være med til at kaste lys på danske forhold.

Hvem vil du ikke have som nabo?

I Den Danske Værdiundersøgelse fra 2017 (offentliggjort 2019) er der et spørgsmål, der måler social distance mellem udvalgte befolkningsgrupper og danskerne generelt, nemlig spørgsmålet ’Hvilke af disse grupper, vil du ikke have som nabo?’

Idéen er, at jo længere social distance et individ ønsker til en udvalgt gruppe, jo mindre tolerant er man overfor denne gruppe. Det er altså en måde at operationalisere spørgsmålet om tolerance på. En af de grupper, som der spørges ind til, er jøder. I nedenstående tabel kan man sammenligne forskellige etnisk/religiøse grupper samt udviklingen fra 1999 til 2017.

Holdningen til muslimer og indvandrere som grupper svinger i de tre undersøgte år, men med en nedadgående tendens for danskernes ønske om social distance til disse grupper generelt. For jøder og homoseksuelle som grupper er tolerancen generelt blevet øget i perioden, mens det for romaer er gået den modsatte vej. Her er ønsket om denne gruppe som naboer blevet mere end fordoblet i perioden – en markant og bemærkelsesværdig udvikling, som dog ligner udviklingen i landene omkring os.

Social distance og diskrimination

Internationalt har forskning, der undersøger diskrimination kvantitativt, fokuseret på spørgsmål vedrørende social distance/nærhed som en indikator, hvor man har målt på, hvordan svarpersoner eksempelvis har det med repræsentanter for minoriteter som naboer.

Samtidig viser sådanne undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem på den ene side social kontakt og personligt kendskab til personer fra minoriteter og på den anden side negative holdninger – jo mindre kontakt og kendskab, jo mere negative holdninger har individet til de udvalgte grupper.

Holdninger til sociale grupper, der traditionelt er blevet marginaliseret eller diskrimineret, har ændret sig markant i Danmark i de sidste årtier, viser Den danske Værdiundersøgelse. Denne ændring er især markeret i holdninger til homoseksualitet, race- og religiøs mangfoldighed. De traditionelt marginaliserede grupper er blevet mere acceptable med tiden. Denne ændring tilskrives typisk, at ældre, mindre tolerante generationer erstattes af yngre mere veluddannede generationer, der er mere inkluderende og åbne i deres holdninger til de kulturelle andre.

De antijødiske i Danmark

Den typiske antijødiske person i Danmark i dag er ifølge værdiundersøgelsen en mand, stemmer på et parti i blå blok, har ingen, kort uddannelse eller en erhvervsuddannelse og bor typisk i landområder, landsbyer, mindre byer og/eller mellemstore byer i Danmark. Alder er svært at sige noget præcist om på grund af de lave tal i undersøgelsen for gruppen af danskere, der ikke ønsker jøder som naboer. Det er naturligvis sat på spidsen og nuanceringer er vigtige.

Det kan ses i værdiundersøgelsen, at kvinder med de længste uddannelser og politiske synspunkter i centrum-venstre af det politiske højre-venstre spektrum udgør en tydelig gruppe af personer, for hvem tolerance overfor jøder (og i øvrigt alle andre nævnte grupper i tabel 1) er højere end blandt den generelle befolkning. Generelt er det mere sandsynligt, at denne gruppe af svarpersoner har en varierende social omgangskreds og er mere trygge med forskellige socialgrupper i både det offentlige og private liv.

Opdeler man gruppen, der ikke vil have jøder som nabo, fordelt på politiske blokke, viser det sig, at 28 procent tilhører rød blok (A, B, F, Å og Ø), mens 68 procent tilhører blå blok (C, D, I, O og V). Fire procent stemmer blankt. Der er altså en signifikant blå tendens blandt de antijødiske personer i undersøgelsen.

62 procent af de personer, som ikke vil have jøder som naboer, er mænd. Her skal det bemærkes, at det ikke er politiske valg, som styrer køn, mens det sociale køn omvendt kan have noget at gøre med politisk valg, og det er derfor heller ikke overraskende, at flere mænd stemmer på blå blok end kvinder.

En signifikant større andel af lavt uddannede (grundskole, erhvervsuddannede og/eller kortuddannede) tilhører gruppen, som ikke ønsker jøder som naboer (78 procent), end gruppen af individer med mellemlang eller videregående uddannelse (20 procent). Den lavt uddannede gruppe udgør generelt 58 procent af befolkningen, mens den mellemlange- eller videregående uddannelsesgruppe udgør cirka 40 procent af befolkningen. Grunden til at de ikke tilsammen giver 100 procent er, at der er en lille gruppe af ’uoplyst uddannelse’.

Spørgsmålet om social distance, her målt i nabospørgsmålet, er kun én af flere faktorer, der kan måle spørgsmålet om antisemitisme i en befolkning. Mere grundige undersøgelser, som spørger ind til flere forhold vedrørende holdningen til jøder, vil nuancere billedet en del. Den slags undersøgelser foretager eksempelvis den amerikansk-jødiske lobbyorganisation Anti-Defamation League med jævne mellemrum.

Jøder er den gruppe blandt de etnisk/religiøse grupper, der bliver spurgt ind til i Den danske Værdiundersøgelser, som befolkningen har den største grad af tolerance overfor. Modsat er ’romaer’ den gruppe, som flest danskere er intolerante overfor. Et antal, som er steget kraftigt fra undersøgelsens 15 procent i 1999 til, at det i 2017 at væreer cirka 37 procent af danskerne, som der ikke ønsker romaer som naboer.

Regeringen har netop indgået aftale om den første handleplan mod antisemitisme i Danmark. Det er et vigtigt initiativ, hvis man ønsker at mindske antisemitisme i samfundet. Men som ovenstående undersøgelse antyder, er jøder langt fra den eneste etnisk/religiøse gruppe, som befolkningen har en socialt distanceret holdning til. Social distance kan føre til en intolerant og i sidste ende hadefuld adfærd overfor disse grupper blandt visse danskere, som vi har eksempelvis har set det i forbindelse med de antijødiske hændelser i november i år.

Brian Arly Jacobsen er religionssociolog, lektor og ph.d. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.