Analyse

Religions plads i samfundsdebatten er under forandring

Man kan skelne mellem, om religion er genstand for samfundsdebatten eller en stemme i samfundsdebatten. I det første tilfælde er religion noget, der tales om, i det andet tilfælde er religion en deltager i debatten, påpeger ph.d. og lektor Sune Lægaard. Foto: Inge Haandsbæk Jensen

Religion træder i højere grad i karakter som en stemme i den offentlige debat i disse år. Tidligere har religion mere været en genstand for debatten, vurderer ph.d. og lektor Sune Lægaard i årets sidste religionsanalyse

Religionens plads i samfundsdebatten har længe været til diskussion. Kristeligt Folkeparti opstod i sin tid som en kristen stemme om især abortspørgsmålet. Efter sagen om Muhammedtegningerne erklærede statsminister Anders Fogh Rasmussen, at religion skulle ud af det offentlige rum. Og nu er repræsentanter for en lang række trossamfund gået sammen i Resam: Religion og Samfund med det erklærede formål at bidrage til et stærkere religiøst funderet indspark i debatten på tværs af trosretninger.

Men hvad betyder det egentlig, at religion har en plads i samfundsdebatten? Hvorfor finder der denne slags skift sted i synet på religionens plads i samfundsdebatten?

Religion som genstand eller stemme i debatten

Religion kan være til stede i samfundsdebatten på forskellige måder. Her kan man skelne mellem, om religion er genstand for samfundsdebatten eller en stemme i samfundsdebatten. I det første tilfælde er religion noget, der tales om, i det andet tilfælde er religion en deltager i debatten.

De seneste 10-15 år har religion fyldt mere i samfundsdebatten. Men det har først og fremmest været som genstand for debatten. Dette skyldes især, at en af de mest dominerende politiske debatter siden årtusindskiftet, nemlig den om indvandring, integration og det multikulturelle samfund, har flyttet sig fra at handle om etnicitet og sprog til i høj grad at blive formuleret som et spørgsmål om tilstedeværelsen af muslimer og islam i Danmark. Her er der i høj grad blevet talt om muslimer. Men relativt få muslimske stemmer har deltaget i debatten.

Fraværet af muslimske stemmer i denne debat skyldes formentlig vurderingen af religion. Debatten om muslimer og islam har først og fremmest handlet om indvandring og det multikulturelle samfund som et problem. Skiftet af fokus til muslimer og islam har ofte handlet om, hvorvidt islam er forenelig med vestligt demokrati. I lyset af denne negative bedømmelse af muslimer og islam er det ikke overraskende, at muslimske stemmer ikke har været stærkt repræsenteret i debatten.

Fra islamdebat til religionsdebat

Debatten har dog bevæget sig videre, fra at handle om muslimer og islam til religion i almindelighed. Anders Fogh Rasmussens krav om, at religionen skulle ud af det offentlige rum, er et godt eksempel på det. Hermed blev religion i almindelighed fremhævet som problematisk. Noget tilsvarende ses i de såkaldte hadprædikantlove. Selv om de var foranlediget af en dokumentarfilm om moskeer, kriminaliserede de en række ytringer fra enhver religiøs repræsentant, selv om tilsvarende ytringer er lovlige, hvis de fremsættes af personer, der ikke er religiøse repræsentanter.

Dette kan forklare, at religion nu træder mere i karakter som deltager i debatten. Den generelle problematisering af religion kan have samlet repræsentanter fra helt forskellige trossamfund, da de har en fælles interesse i at modarbejde denne negative fremstilling af religion.

Dette kan også have at gøre med i hvilken rolle, religion optræder i samfundsdebatten. Religion kan være repræsenteret som en tro og overbevisning. Det er tilfældet, hvis man argumenterer mod abort ud fra en overbevisning om, at det er imod Guds vilje eller Bibelens ord. Men religion kan alternativt være repræsenteret som identitet. Det er tilfældet, hvis man siger, at det er en del af den danske nationale identitet at være kristen eller at gå i kirke.

Den negative fremstilling af muslimer og islam er gået hånd i hånd med en positiv fremstilling af kristendom som dansk identitet. Hermed har kritikere af muslimer og islam åbnet for religion som et positivt synspunkt i debatten, der nu kan indtages af repræsentanter for religion som overbevisning.

Sune Lægaard er ph.d. og lektor i filosofi. Siden januar 2017 har han været medlem af bestyrelsen for Dansk Institut for Menneskerettigheder. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.