Må staten understøtte religiøse symboler?

Bryder staten Maryland USA's forfatning ved at vedligeholde et ti meter højt kors på offentlig grund? Det mener den amerikanske højesteret ikke, men højesteretten underminerer sin egen afgørelse med sine begrundelser, vurderer lektor Sune Lægaard

Religiøse symboler har foranlediget mange debatter i Danmark og andre lande: Religiøse beklædningsgenstande, minareter og kors i offentlige institutioner.

Et afgørende spørgsmål i denne slags debatter er, hvilken rolle staten kan eller skal have. En ting er private religiøse symboler i et offentligt rum, eksempelvis at en muslimsk kvinde bærer tørklæde som privatperson. Noget andet er, om staten tillader eller selv understøtter religiøse symboler.

Her spiller forholdet mellem staten og religion en stor rolle. I Danmark anerkender staten ifølge Grundlovens § 4 den evangelisk-lutherske kirke som den danske folkekirke og understøtter den som sådan. I USA forbyder den første tilføjelse til forfatningen derimod, at kongressen vedtager love, der indebærer en offentlig anerkendelse af eller støtte til religion.

Udgangspunktet for diskussion af religiøse symboler er dermed forskelligt i Danmark og i USA. Ikke desto mindre er det interessant at se på argumenter, der fremføres i amerikanske sammenhænge, da de formulerer principielle synspunkter om, hvad statens rolle i forhold til religiøse symboler bør være.

Kan en amerikansk stat opretholde et religiøst symbol?
En aktuel sag om dette blev afgjort af den amerikanske højesteret den 20 juni. Sagen ”American Legion versus American Humanist Association” omhandler det såkaldte Bladensburg Peace Cross, et ti meter højt kors rejst i 1918 som mindesmærke over amerikanske soldater fra Prince George's County, Maryland, faldet i Første Verdenskrig. Korset blev rejst og vedligeholdt af private.

Men i 1961 blev området, hvor korset står, overtaget af Marylands planmyndighed, der anlagde en stor motorvejsudfletning her. Siden da har staten Maryland vedligeholdt korset på offentlig grund. Spørgsmålet er, om det er et brud på forfatningen.

Højesterets afgørelse
Højesteret afgjorde, at den statslige opretholdelse af korset ikke er et brud på forfatningen. Højesteret angav flere grunde: Det er nu svært at afgøre, hvad den oprindelige hensigt med korset var, og formålet med at opretholde det kan desuden ændre sig over tid. Så man kan ikke sige, at det er udtryk for en statslig anerkendelse af religion.

Hvilket budskab et symbol sender, kan desuden ændre sig over tid, og det forhold, at et symbol er blevet velkendt, kan i sig selv være en grund til at bevare det. Endelig kan alder give en historisk betydning til symboler, så det ikke vil være udtryk for statslig neutralitet at fjerne dem.

Hvad er problematisk ved statslig anerkendelse af religion?
Højesteret har ret i, at det er svært at afgøre, hvad de oprindelige hensigter med et symbol var, og at et symbol kan ændre betydning over tid. Spørgsmålet er, om dette i sig selv er grund til at mene, at statslig opretholdelse af et religiøst symbol ikke udtrykker anerkendelse af religion. Det kommer an på, hvad det eventuelt problematiske ved statslig anerkendelse af religion er.

Et oplagt bud er, at det ikke er historiske forhold, men hvordan et symbol fungerer nu, der er relevant for, om statslig opretholdelse af et religiøst symbol er problematisk. Hvis staten eksempelvis skal behandle borgerne lige, er spørgsmålet ikke, hvad et symbol engang var udtryk for, men om statslig opretholdelse af det nu udgør en problematisk form for forskelsbehandling.

Det betyder på den ene side, at mange historiske religiøse symboler ikke er problematiske, fordi de ikke udtrykker forskelsbehandling af borgere med andre overbevisninger. Omvendt betyder det også, at et symbol, der hidtil har været uproblematisk, kan blive det, hvis det politiseres og dermed bliver forbundet med forskelsbehandling.

Så rettens første begrundelser underminerer rettens sidste begrundelser. Selvom et symbol er historisk etableret og velkendt, kan det godt politiseres og blive brugt til at udtrykke forskelsbehandling af borgere i en ny sammenhæng. Trumps hvide nationalisme er netop sådan en ny sammenhæng, som retten ikke tager højde for.

Sune Lægaard er ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk