Hvor mange af Danmarks kristne er ikke medlemmer af folkekirken?

I Danmark findes der flere hundrede kristne trossamfund udenfor folkekirken. Nogle har rødder tilbage til 1800-tallets vækkelsesbevægelser, mens flere nye grupper afspejler globale tendenser. Her oplister ph.d. og lektor Marie Vejrup Nielsen de største kristne trossamfund og beskriver de seneste udviklinger indenfor Danmarks kristne bevægelser

Folkekirken er Danmarks største kristne trossamfund med cirka 4,2 millioner medlemmer, men derudover findes der flere hundrede andre kristne trossamfund i Danmark. Det er den sidstnævnte gruppe, der vil blive beskrevet i denne artikel, hvor jeg både vil gøre rede for de største gruppers medlemmer i tal og fokusere på nogle af de mest centrale udviklinger indenfor emnet.

De øvrige kristne trossamfund er meget mindre end folkekirken. Herunder er de ti største anerkendte trossamfund listet efter størrelse.

Den Katolske Kirke i Danmark: 44.000
Jehovas Vidner: 14.000
Baptistkirken i Danmark: 5.200
Pinsekirken i Danmark: 5.100
Metodistkirken i Danmark: 5.000
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormonbevægelsen): 4.300
Den Apostolske Kirke: 3.500
Mission Danmark: 3.000
Syvende-dags Adventistkirke: 2.500
Frelsens Hær: 900

Denne liste er opgjort på baggrund af oplysninger, der blev indsamlet i 2015 af Center for SamtidsReligion. Et af de ubesvarede spørgsmål her var dog antallet af medlemmer i de store ortodokse menigheder, og samlede tal over disse grupper ville ændre på listen. De vil i stedet blive berørt nedenfor.

Som det fremgår af listen, så sker der nogle store spring mellem de største kristne trossamfund uden for folkekirken og ned til en gruppe af 3.000-5000 medlemmer, og derefter ned til grupper med under 1000 medlemmer. Ud fra de oplysninger som Center for SamtidsReligion har indsamlet kan anslå et antal af medlemmer af de anerkendte kristne trossamfund uden for folkekirken til at være cirka 110.000.

Selvom de mange kristne trossamfund uden for folkekirken er relativt små, så udgør de en stor mangfoldighed både i forhold til deres kirkelige, historiske baggrund, og når man ser på, hvordan de udvikler sig i dag. Langt størstedelen af disse kristne trossamfund er protestantiske eller udspringer fra en protestantisk sammenhæng.

I dag er der især to tendenser som er interessante at se nærmere på: udviklingen inden for de ortodokse kirkesamfund, og hvordan globale tendenser inden for kristendommen kommer til udtryk særligt i de danske frikirker.

De ortodokse trossamfund i Danmark i dag

En af de store udviklinger i Danmarks kristne trossamfund inden for de senere år er væksten inden for især den rumænsk-ortodokse kirke. Her er der blevet anerkendt fem nye siden år 2000. Denne udvikling sker primært på baggrund af Rumæniens indtræden i EU, hvilket betød en større bevægelighed af rumænere inden for EU's grænser, herunder også i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik var der 1. januar 2018 knap 29.257 indvandrere og efterkommer fra Rumænien i Danmark. Man kan ikke slutte direkte fra nationalitet til religiøst tilhørsforhold, men tallene giver en baggrund for at forstå stigningen i de rumænsk-ortodokse menigheder.

Derudover er der en række menigheder med baggrund i russisk-ortodoks kristendom i Danmark, herunder den store russisk-ortodokse menighed i Bredgade i København. Der kunne ikke indsamles et præcist medlemstal ved kortlægningen i 2015, men der deltager typisk 100-150 ved søndagsgudstjenesterne, flere hundrede ved de store højtider og op til 1000 til påske.

Ud over de russisk-ortodokse og rumænsk-ortodokse menigheder er der også flere andre former for ortodoks kristendom i Danmark i dag.

Nye tendenser i de kristne frikirker

Der er en række frikirker i Danmark i dag, der har rødder tilbage til 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Dette gælder for eksempel baptistkirken og menigheder inden for pinsekirken. En del af de ældre frikirker eretableret som danske menigheder på baggrund af nye kristne trossamfund, som især er udsprunget i USA eller England, såsom pinsebevægelsen, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og Frelsens Hær.

Undersøgelser af kristendommen i Danmark i dag viser, at der er en tendens til at nye globale udviklinger også sætter deres præg her i landet. Dette ses både igennem dannelsen af nye menigheder og religiøse grupper på baggrund af indvandrere fra for eksempel afrikanske lande og igennem nydannelser inden for de gamle frikirker. Den udvikling, vi ser i forhold til de ældre frikirker, er nye former for samarbejdsmønstre, som også ses på et globalt plan. Det kan for eksempel ske som fusioner, hvor forskellige frikirker og menigheder går sammen under et nyt navn. To konkrete eksempler på dette kan ses i Aarhus med både Citykirken Aarhus og Saralystkirken. Citykirken blev dannet som en fusion af Apostolsk Kirke, Frikirken ved Runddelen og Pinsekirken Århus, og har derudover et samarbejde med den karismatiske menighed Fountain of Love. Saralystkirken er en fusion af Saronkirken og Højbjerg Frikirke, der har baggrund i henholdsvis Det Danske Missionsforbund og reformbevægelsen Guds Menighed (Church of God).

Her sker der en udvikling, hvor der er fokus på at være en lokal, levende menighed i højere grad, end der er fokus på de kirkehistoriske identiteter. En tendens, der også ses både inden for de traditionelle pinsekirkemiljøer, og også inden for frikirker med andre baggrunde. Saralystkirken skriver på deres hjemmeside:

"Dengang som nu, lægges der større vægt på fællesskabet, livet og frelsen i Jesus Kristus, end på hvilke syn man kan have på forskellige teologiske spørgsmål. På denne måde forsøger vi at praktisere Jesu bøn om de troendes enhed."

Der er naturligvis forskel mellem de mange hundrede danske frikirker, men vi ser en generel tendens til at lægge vægt på det lokale, levede liv kombineret med samarbejde globalt og lokalt med mange forskellige menigheder. Dette kaldes i forskningen ’glokalisering’, og det vil sige, at man lader sig inspirere globalt til at være aktiv lokalt. Man er i menigheden i kontakt med et stort globale netværk gennem besøg og onlinemateriale og udvikler sig ud fra, hvad der er brug for i den konkrete lokale sammenhæng. Man begynder at bruge nogle af de samme tilgange på tværs af tidligere teologiske og historiske skel og lader sig inspirere af alt fra musik til organisationsform.

Mangfoldighed i det danske religiøse landskab

Det religiøse landskab ændrer sig hele tiden, fordi mennesker flytter sig og religionerne flytter med. Det danske religiøse landskab er en del af et globalt landskab, hvor udviklingen ude i verden sætter sine spor her. Krige og konflikter er særligt tydelige faktorer, som det kan ses også inden for de mellemøstlige kristne grupper i Danmark i dag. Men også globaliseringen af arbejdskraft og øget mobilitet spiller ind, som de kristne menigheder for filippinske au pair piger er bare et eksempel på. Der er fortsat en udvikling i Danmark, hvor mangfoldigheden i det religiøse landskab øges, også inden for det kristne felt.

Tallene i denne artikel er baseret på den seneste kortlægning af kristne trossamfund i Danmark af Center for SamtidsReligion, Aarhus Universitet. Den er primært bygget på en kortlægning af de anerkendte trossamfund. Talmateriale og analyser findes også på Center for SamtidsReligions hjemmeside.