LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Hvor mange ateister er der i Danmark?

Ateisme ofte forbundet med antikirkelige positioner – det vil især sige en principiel modstand overfor kirkelige, men også andre religiøse institutioner, forklarer religionsociolog Brian Arly Jacobsen.

Hvad vil det sige at være ateist? Og hvor mange ateister er der i Danmark? Det er der mere en ét svar på. Det er dog sikkert, at antallet stiger, skriver religionsociolog Brian Arly Jacobsen

Hvad er ateisme?
For at kunne redegøre for, hvor mange ateister, der lever i Danmark, bliver man nødt til at definere, hvad en ateist er.

I en snæver definition er ateisme fraværet af tro på et transcendentalt fænomen som for eksempel en gud.

Når ateisme bliver diskuteret i den offentlige debat, er det ofte uden nuancer for forskellige typer af ateisme.

I Den Store Danske Encyklopædihar teologen Niels Henrik Gregersen nuanceret forståelsen af, hvad ateisme er, ved en opdeling af fire forskellige typer af ateisme.

Den første type er den eksistentielle anfægtelse, som tager udgangspunkt i det ondes problem: Hvis en gud er almægtig og god, hvorfor eksisterer der så al den ondskab? Man kalder også denne argumentation for teodiceproblemet. Synspunktet er ikke udelukkende ateistisk, men rummer også tvivl og spørgsmål inden for religiøs tænkning.

Den anden type er den videnskabeligt baserede ateisme, der tager udgangspunkt i den tanke, at naturvidenskaben er den eneste måde, man kan begribe verden på, og at religion hermed er irrelevant. Denne ateisme er ofte forbundet med en idé om, at mennesket er endeligt.

Den tredje type, den humanistiske ateisme, tager udgangspunkt i benægtelsen af en gud og som følge heraf også af religiøse institutioner. Det gør den ud fra en forestilling om religionens destruktive virkninger på menneskets frihed. Denne ateisme har som mål at frigøre mennesket fra religionens undertrykkende sider.

Endeligt er der den metodiske ateisme, der eksisterer udelukkende i videnskabelige sammenhænge, hvor man nægter at argumentere ud fra en religiøs logik. Denne ateisme er grundlaget for alle grene af videnskaben i dag.

Nogle forskere skelner på en anden måde mellem forskellige typer af ateister: ved at opstille en ’ny ateisme’ overfor en ’gammel ateisme’. ’Gammel ateisme’ knyttes til oplysningsidealer, som eksempelvis fritænkernes manifest Thomas Paines The Age of Reason (1793–94); liberale og socialistiske politiske filosofier og Darwins evolutionslære. ’Ny ateisme’ beskrives som en aggressiv ateisme, som aktivt bekæmper religion ud fra samme idealer som ’gammel-ateismen’. En aktivisme, som har ført til offentlige debatter og et utal af bogudgivelser, der argumenterer mod religion og nye fællesskaber. Nogle af de mest prominente aktivister er og har været Richard Dawkins og Christopher Hitchens. Det har også ført til dannelsen af ateistiske foreninger i lande verden over, således også i Danmark.

Ateister i Danmark i dag
De forskellige måder at definere ateister på gør det svært at vurdere antallet af ateister bare nogenlunde præcist. Skal man være selverklæret ateist for at henhøre under kategorien og opfylde ovenstående kriterier? Skal forskeren på forhånd definere, hvad ateisme er, og for eksempel inkludere mennesker, som erklærer sig som ikke-troende? Det er spørgsmål, som hyppigt diskuteres i forskningen om, hvad ateisme er, og hvem ateister er. Forskellige undersøgelser og forskere har dog gjort et forsøg, som listen herunder viser.

Som listen viser, kan man alt efter, hvordan man definerer en ateist, argumentere for, at der er mellem 6,8 og 48 procenter ateister/ikke-troende i den danske befolkning. Og flere undersøgelser peger på, at antallet er stigende i disse år. Eksempelvis viste Megafons tilsvarende undersøgelse for TV2 og Politiken i 2011, at andelen af ikke-troende var 31 procent – altså har der været en stigning på 17 procentpoint over otte år.

Køn og politisk baggrund for ateister
Der er en række forhold, hvad angår køn og politisk baggrund, som viser, at gruppen af ateister ikke er repræsentative for resten af befolkningen. Der er en kønsmæssig skævhed til fordel for antallet af mandlige ’overbeviste ateister’ og ’ikke troende’, som er på cirka 66 procent ifølge Den Danske Værdiundersøgelse fra 2008. Kønsforskellen afspejler den omvendte kendsgerning: At der i undersøgelser generelt er signifikant flere kvinder, som erklærer sig for troende.

Den Danske Værdiundersøgelse viste også, at der er en signifikant overvægt af overbeviste ateister og ikke-troende blandt de venstre- og centrumorienterede partier (A, B, F og Ø) på 55 procent i forhold til de borgerlige partier (C, I, K, O, V) på 45 procent.

Ateistiske foreninger i DK
Der er to foreninger i Danmark, som organiserer ateister og/eller ikke-troende. Den ene er Ateistisk Selskab, der blev stiftet i år 2002, og hvis formål er at være en forening for ikke-troende. Derudover siger Ateistisk Selskabs formålsparagraf blandt andet, at foreningen arbejder for ”en total adskillelse mellem religion og stat, således at alle mennesker ligestilles uanset deres religiøse synspunkter og verdensbillede”.

Antallet af medlemmer er ifølge foreningens oplysninger cirka 800 i januar 2019. Foreningen arrangerer jævnligt debat- og foredragsaftener, hvor spørgsmål om religion, ateisme og samfund diskuteres.

Den anden organisation er Humanistisk Samfund, der blev stiftet i år 2008. Denne forening skriver i sin formålsparagraf, at den arbejder for, ”at mennesker frit skal kunne vælge et livssyn og et liv fri for religion og religiøs indblanding.”.

Foreningen tilbyder medlemmerne at afholde ceremonier ved navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse på et humanistisk grundlag. Der er fire lokalafdelinger og antallet af medlemmer i januar 2019 er ifølge foreningens oplysninger 1.444. Konfirmation er en af foreningens tilbagevendende større aktiviteter, og der er cirka 270 humanistiske konfirmander i 2019.

Ateismens fremtid?
Som ovenfor nævnt peger nogle undersøgelser på, at ateisme og ikke-tro bliver mere udbredt i Danmark. Det betyder dog ikke, at det er tilfældet i en global sammenhæng. Mens befolkningstallet er stabilt til faldende i de dele af verden, hvor ateisme er mest udbredt (Vestlige lande samt Kina, Japan og Nordkorea), så er religion mere reglen end undtagelsen i de dele af verden, hvor befolkningstallet stiger. Det kan føre til det paradoksale forhold, at ateisme og ikke-tro bliver mere udbredt i Danmark og nabolande, mens religion kommer til at fylde mere globalt set.