Spørg

Hvorfor har buddha hagesmæk og hue på?

Bodhisattvaen Jizo er i Japan blevet til beskytter af især børn, der dør før deres forældre. Forældre beder Jizo om at hjælpe deres barn til at blive genfødt ved at sætte en statue af Jizo, og dernæst give den en rød hagesmæk på, skriver missionær og professor Christian M. Hermansen som en mulig forklaring. Foto: Christian M. Hermansen.

På en rejse i Asien så vi mange buddhafigurer med små hæklede huer og hagesmækker på. Hvorfor har de det? spørger en læser. Christian M. Hermansen, der er missionær og professor i Japan, svarer

Spørg

Kære religion.dk

Vi har været i Sydkorea og Japan på rejse. Ved mange mange forskellige buddhistiske templer er der rækker af buddhafigurer med små hæklede, oftest røde, huer på? Hvorfor har de det?

Et enkelt sted i Japan havde to figurer regnfrakker på. Andre steder havde alle hellige figurer såsom ræve og frøer - ligesom buddhafigurerne - hagesmække på. Vi har læst i Gyldendals Religionshistorie om buddhismen i mange afskygninger. Ingen steder står der noget om dette.

Venlig hilsen
Nanna

Svar

Kære Nanna

Tak for spørgsmålet.

I Japan er buddhafigurerne med røde hagesmække og lignende som regel, hvad de lokale kalder Jizo bosatsu eller ojizoo sama. Jizo er en bodhisattva, det vil sige en person, der lover at føre andre frem til Buddha-stadiet, før vedkommende selv bliver buddha (altså helt oplyst).

I Japan har der udviklet sig en tro på Jizo som vejleder for den vejfarende, og derfor ser man mange gange statuer af ham langs vejen.

I forlængelse heraf er Jizo også blevet til beskytter af især børn, der dør før deres forældre. Frem til moderne tid skete det for henved halvtreds procent af alle nyfødte. Man sagde, at barnet kunne blive genfødt, hvis det krydsede Sai no Kawa, en Styx-agtig flod, men at det kun kunne lade sig gøre med hjælp fra Jizo. Så forældre bad Jizo om at hjælpe deres barn ved at sætte en statue af Jizo, og dernæst give den en rød hagesmæk på.

Både klædestykket og farven er forbundet med spædbørn. Nogle hævder, at rød desuden fordriver det onde, mens andre fremfører, at det røde lyser i dødens mørke, og dermed hjælper det døde barn frem til genfødsel.

Kort efter Anden Verdenskrigs afslutning gennemlevede Japan en befolkningseksplosion, og derfor blev abort tilladt. Det blev så anledning til en opblomstring af Jizo-tilbedelse, nu på vegne af det abortede liv. Man kalder et sådant barn mizuko, hvilket ordret betyder ”et vandbarn” eller ”et barn, der ikke har set dagens lys”.

Ceremonier for mizuko udbydes af mange templer i Japan og på de mere populære steder, kan man så se et hav af 10-15 centimeter høje Jizo-statuer med hagesmæk og hue, plus det løse som legetøj eller slik.

Som du måske har læst, antager buddhisme, at vores forvirrede opfattelse af virkeligheden er årsagen til, at vi oplever livet som smertefuldt. Det siges, at nogle tror, de kan overføre deres uvidenhed eller forvirring til hagesmækken og få den til at forsvinde ved at binde den på Jizo.

En anden mulig forklaring: Et eventyr fortæller om en mand, der var på vej til markedet, da det begyndte at sne kraftigt. Manden kom forbi en Jizo-statue og tænkte, at det måtte være koldt for den at stå barhovedet, hvorfor han gav den sin hue på.

Senere, da han var kommet godt hjem, bankede det på døren, og der stod Jizo med huen og med en gave til manden. Ideen om, at klæder man en indviet statue på, kan der komme noget godt igen, er der dokumentation for fra 1200-tallet.

Fra den tid findes der flere statuer af den japansk statsmand Shotoku Taishi (574-622) som toårig. Folk, der troede på ham som en bodhisattva, klædte figuren på med alt, hvad der hører sig til.

Jizos røde forklæde og hue kunne meget vel være en nyere udgave af denne tro, og nu ikke bare med Jizo, men også andre hellig figurer, som du nævner.

Med venlig hilsen
Christian M. Hermansen
Missionær og professor i Japan

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.