LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Analyse

Hvornår er du buddhist?

Lamaen Dzongsar Jamyang Khyentse bringer de "fire segl" ind i en nutidig kontekst, der nok kan bryde med nogles forestillinger om, at buddhister lever i fred med deres eget jeg, et harmonisk liv i et flow med meditation og gode handlinger, der giver god karma, vurderer ph.d. Jesper Østergaard. Foto: Hannes Eichinger/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Mange danskere mediterer eller tror på reinkarnation, men gør det dem til buddhister? Hvad er det egentligt, der gør en buddhist til en buddhist? Den fremtrædende lama Dzongsar Jamyang Khyentse mener, at det afhænger af ens grundlæggende indstilling til livet, skriver ph.d. Jesper Østergaard

Det kan være en vanskelig opgave at definere, hvornår nogen er buddhist. Reinkarnation er en udbredt dødsforestilling blandt medlemmer af Den Danske Folkekirke. Er de medlemmer så buddhister?

Eller hvis et menneske baserer sine handlinger på, at alt, der er givet godt ud, kommer godt tilbage, som en løs tolkning af karma tilsiger, er man så buddhist? Hvis man dyrker mindfulness eller meditation? Eller ligesom jeg, som tiden går, begynder at få en klar fornemmelse af al tings forgængelighed. Er jeg buddhist?

I traditionelle buddhistiske samfund er det ”at tage tilflugt” indgangen til buddhismen. Det betyder, at man søger mod Buddha, mod hans lære Dharma og mod det buddhistiske fællesskab Sangha som holdepunkter i livet. Mange buddhister i Vesten tager også tilflugt, både de som er opvokset i buddhistiske familier og konvertitter. Men hvad er så udgangen? Hvornår er man ikke længere buddhist?

En fremtrædende lama med stor indflydelse
Det tema behandler en af de mest indflydelsesrige buddhistiske lærere, fra den tibetansk-buddhistiske tradition i Vesten, nemlig Dzongsar Jamyang Khyentse. Han har blandt andet fået stor indflydelse gennem sine film.

Mest kendte er filmene ”The Cup”, som handler om buddhistiske munke, der gør alt for at kunne se VM-finalen i fodbold i 1998 i deres kloster i Indien, og ”Travellers and Magicians”, som vel nærmest kan beskrives som en buddhistisk roadmovie gennem landet Bhutan, hvor Dzongsar Jamyang Khyentse er født.

Dzongsar Jamyang Khyentse er involveret i en økumenisk reformbevægelse af tibetansk buddhisme, Rimé, som samler belæringer fra de mindre skoler i tibetansk buddhisme. Samtidig har Dzongsar Jamyang Khyentse modet og autoriteten til at være kritisk, også over for sin egen tradition. Når han udtaler sig, bliver der lyttet. Eksempelvis er han kritisk over for, hvordan nogle reinkarnerede lamaer tilgodeses økonomisk.

Derudover har Dzongsar Jamyang Khyentse undervist utallige gange i Vesten, og han står i spidsen for et stort oversættelsesprojekt af buddhistiske tekster. Han har også skrevet en række engelsksprogede bøger. Og så er vi tilbage ved emnet, da den måske bedst sælgende af disse bøger, der blev udgivet første gang på engelsk i 2008, for nyligt er kommet på dansk med titlen ”Hvad gør dig ikke til buddhist?”

Det handler om handlinger
I bogen argumenterer Dzongsar Jamyang Khyentse for, at buddhismen ikke er defineret ved en særlig etik, nogle særlige ritualer endsige klædedragt, talemåder eller handlinger. I stedet knytter Dzongsar Jamyang Khyentse buddhismen til ”fire segl” eller essenser ved Buddhas lære.

De fire segl er i korthed: 1) at alle sammensatte ting er forgængelige, 2) at alle følelser er forbundet med lidelse, 3) at alt er tomhed og uden egen-eksistens, 4) og endeligt at nirvana er hinsides begreber. De tre første segl kan føres helt tilbage til den tidligste buddhistiske kanon, Tripitaka, mens den fjerde er en senere udvikling.

Dzongsar Jamyang Khyentse bringer dem ind i en nutidig kontekst, der nok kan bryde med nogles forestillinger om, at buddhister lever i fred med deres eget jeg, et harmonisk liv i et flow med meditation og gode handlinger, der giver god karma.

Ifølge Dzongsar Jamyang Khyentse er det at være buddhist noget andet end et liv i fred med sig selv med faste rammer for livet og sine handlinger. Det er i stedet en grundlæggende indstilling til livet, som buddhisten skal søge at have en erfaringsmæssig visdom af.

Den grundlæggende indstilling benævnes de ”fire segl”, og Dzongsar Jamyang Khyentse mener, at de skal anskues på følgende måde: 1) visheden om, at alt er sammensat af mindre dele i uendelighed og derfor forgængelige, når delene adskilles igen, 2) både positive og negative følelser kan skabe illusionen om, at følelser varer ved og er knyttet til et uforanderligt jeg, og dermed fører de til en fejlagtig holdning til verden og lidelse, 3) intet opretholder sig selv, 4) og, at nirvana, som er den tilstand, man søger som buddhist, ikke kan begribes eller begrebsliggøres. Nirvana er fred for al den tumult, lidelse og de frustrerende følelser, der ellers knytter sig til livet.

At acceptere de fire segl og arbejde imod en forståelse af dem, gør, ifølge Dzongsar Jamyang Khyentse, en til buddhist. Derudfra kan man så føre sin etik, gøre sine ritualer, handlinger og forestillinger. Men de kommer i anden omgang.

Opfatter man derimod sammensatte ting, også ”jeg-et” som virkeligt eksisterende, eller knytter man sig til rare følelser, eller betragter man noget som havende en fast eksistens, eller endeligt betragter man nirvana som en tilstand, der kan beskrives, ja, så må man ifølge Dzongsar Jamyang Khyentse overveje, om man er buddhist.

Jesper Østergaard er ph.d. i religionsvidenskab om tibetansk buddhisme og adjunkt ved Aarhus HF & VUC. Han skriver analysen ved religion.dk.