Imam: Kærlighed er den største virus, og den uddør aldrig

I disse dage hersker der mange steder en stemning af utryghed, frygt og usikkerhed over den tid, der venter os. Derfor sætter religion.dk fokus på lysere tider og fællesskabets kraft i en række debatindlæg om håb og sammenhold

Du er ramt af en kærlighedsvirus. Faktisk er hele verden ramt af denne kærlighedspandemi, og du har låst dig selv inde i dit hjem og tænker kun på din elskede. Du spiser ikke som før, sover dårligere, er utryg og er meditativt fastlåst i dit hjertes indre landskab i håb om at kunne fange et blik af din elskede stryge forbi sindets mørke dal. Kaldet fra den elskede overvælder dine sanser én nat.

Du står op fra sengen dagen efter, og sygdommen er ligesom tryllet væk. Frisk, ekstatisk og håbefuld er stemningen. Du tager på arbejde, passer børn, træner, laver mad og dagligdagens rutiner melder sig til igen. Det hele bliver normalt igen og så ikke helt. Der mangler noget. Ordene fra den elskede er indlejret i hjertets dybeste ekkokammer og vil ikke forsvinde. Længslen efter at høre den smukke stemme piner dig hver eneste dag.

Når coronapandemien en dag er forbi, hvad vil vi kigge tilbage på? Hvad lavede vi de uger og måneder i vores liv? Hvilken tanker blomstrede i os? Hvad fik rodfæste, og hvad forsømte vi?

Pointen med dette tankeeksperiment er, at kærlighedsvira er de største. De uddør aldrig, selvom vi som mennesker er dødelige og skal lære at være mere dødelige. Selv angsten og døden kan ikke besejre kærlighedens vira, for den elskede er den evige helbredelse.

Den persiske poet og teolog Jalaludeen Rumi siger:

”Kærlighed er det uendelige hav, hvis himmel er en bobbel af skum.
Vid, at det er kærlighedens bølger, som får himlenes hjul
til at dreje; uden kærligheden ville verden være livløs.”

Hvordan vil det være, hvis vi kunne omdanne frygt til håb, isolation til nærvær, uvished til hengivenhed og rastløshed til tålmodighed? Hvis man kunne forvandle alt til kærlighed og tilnærme os vores kerne, som er kærlighed ifølge Rumi, så vil en større kraft ramme os.

Hele verden er lammet af coronapandemien på mange planer - sundhedsmæssigt, økonomisk, socialt og eksistentielt. Det er nye tider, som ikke kunne forudses på forhånd, og det kræver særlig opmærksomhed og tiltag, som nu også bliver taget med rette, på forskellige områder. Vi skal være stolte over, at vores samfund kan håndtere disse typer kriser, og selvom der er har været sager med hamstring og tyveri af diverse varer, så har der i det store hele ikke været panik eller uroligheder i Danmark.

Denne sygdom er særlig hård ved udsatte grupper og de ældre, men den kan ramme alle. Den kender ikke til hudfarve, race, religion eller kultur. Der er ingen ’os og dem’ for corona. Det er noget at tænke over.

Vi kan ikke altid kalkulere os frem i livet, og derfor må vi hengive os til visheden om, at livets dybe mysterium kan overmande alle kalkulationer. For sammen med trængsel er der lindring, siger Gud i Koranen. Deri er håb og fortrøstning for alle.

Vi må og skal sende en stor tak til alle dem, som passer på Danmark og holder det i gang i denne svære tid. Det kan være kassedamen i Netto, rengøringsdamen på hospitalet, de frivillige, der hjælper ældre med indkøb, og politiet, der sørger for ro og orden.

Vi beder for de syge og de isolerede. Vi beder Gud om at skænke helbredelse, lindring og fred over alle de syge og påvirkede i Danmark. Vi beder Dig om at hjælpe alle mennesker i nød rundt omkring i verden. De krigsramte, flygtninge, sultne, hjemløse og andre lidende. Du er den mest Barmhjertige og vi sætter vores lid til Dig.