Værdipolitikiken splitter Radikale Venstre Forbuds- eller frihedsparti? Radikale Venstres landsmøde viste dyb uenighed om, hvor grænsen mellem personlig frihed og offentlig styring skal sættes

Hvor liberalt skal Radikale Venstre være? Hvor meget skal staten blande sig i den enkeltes liv? Det var de underliggende spørgsmål for en stribe værdipolitiske resolutioner, som partiet i går diskuterede og stemte om på sit landsmøde i Nyborg.

Afstemningerne viste, at partiet står delt i en række af de vanskelige spørgsmål om aktiv dødshjælp, forholdet mellem kirke og stat, legalisering af hash, liberalisering af flagregler og forbud mod køb af prostitution.

Tydeligvis var det især de unge radikale, som talte for den mest liberale kurs, men i flere afstemninger var de delegerede nærmest delt i to lige store grupper.

Eksempelvis måtte der flere afstemninger og optællinger til, før partiet fik vedtaget et forslag om, at alle og enhver må bruge deres eget lands flag i Danmark. Et andet forslag, der handler om Danmarks forhold til EU, ville afskaffe den danske sommerhusregel. Med et meget lille flertal besluttede man, at sommerhuse skal kunne sælges og købes frit også til udlændinge. Det vil sige et farvel til den danske sommerhusregel.

Blandt dem, der advarede mod flagforslaget, var tidligere folketingsmedlem Bente Dahl fra Tønder. Hun frygtede, at det kunne få stridighederne mellem tyskere og danskere i det sønderjyske grænseland til at blusse op igen.

Skarpest blev den radikale trang til mindre statslig regulering udtrykt af formanden for Radikal Ungdom, Gitte Søndergaard.

Radikale Venstre har henover sommeren udviklet sig til et forbudsparti. Et forbudsparti, der vil pakke danskerne ind i vat. Hvordan hænger det sammen med, at vi er et parti, der har en lang historie for at kæmpe for frisind, spurgte hun i sin landsmødetale.

Gitte Søndergaard nævnte flere eksempler på forbudsforslag fra SF og forbud indført under VK-regeringen, som hun gerne ville af med, blandt andet knivloven, men også love af ældre dato burde skrottes, fremgik det.

Majestætsfornærmelse eksempelvis. Den er et levn fra fortiden, der ikke er blevet smidt af vognen i et moderne demokrati. Hvorfor er det værre at fornærme majestæten end alle andre borgere? Hvordan kan det være, at Dansk Folkeparti gerne må fornærme min dronning Margrethe, når jeg må ikke fornærme deres?, sagde Gitte Søndergaard.

Hendes dronning Margrethe er partileder Margrethe Vestager, og en anden delegeret spurgte tørt, hvorfor man overhovedet skulle fornærme hinanden.

Spørgsmålet om aktiv dødshjælp blev rejst af en række talere, heriblandt af Susanne Ursula Larsen, der er kræftlæge på Odense Sygehus.

Jeg ved godt, at et flertal af befolkningen går ind for aktiv dødshjælp, men jeg tror, det bunder i uvidenhed om den lovgivning, vi allerede har, sagde hun med henvisning til, at læger gerne må stoppe en udsigtsløs behandling, og at man også må give smertelindring, selv om den fremskynder døden.

Man har et sæt værdier, når man er rask, men man får et andet sæt værdier, når man er syg. I de 20 år, jeg har været kræftlæge, har jeg aldrig mødt en patient, der bad mig om at gøre en ende på deres liv, men jeg har mødt flere pårørende, som har bedt mig om at ende deres kæres liv, sagde Susanne Ursula Larsen.

Andre som Morten Bager fra København mente, at det hører til den individuelle frihed, at man selv kan bestemme, hvornår man vil herfra, og han sagde, at aktiv dødshjælp allerede foregår uden for det offentlige system. Flertallet af talere var dog betænkelige ved ideen, og forslaget endte med at blive stemt ned af et pænt flertal af de delegerede.

Radikale Venstre har en lang tradition for at føre livlige ideologiske diskussioner og sende mange resolutioner til afstemning på deres landsmøder. Hverken folketingsmedlemmer eller ministre er imidlertid forpligtet til at gennemføre programerklæringerne i praksis, men de radikale politikere bruger dem som pejlemærker. Hvis de synes, det har nogen chance i den virkelige verden.

Andre læser lige nu