Bibelen

Kristendommens grundsprog

Det Gamle Testamente er oprindeligt skrevet på hebraisk, Det Nye Testamente på græsk og de første teologiske skrifter på latin. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Bibelen er sammensat af en række bøger, der er skrevet på forskellige sprog. Lær om kristendommens tre grundsprog i denne gennemgang af kristendommens skrifter

De tre sprog, som teologistuderende skal lære for at læse de kristne grundtekster, er hebraisk, græsk og latin. Alle sprogene er døde sprog, hvilket betyder, at de ikke bliver talt i dag.

Sprogene har tidligere været anvendt som talte sprog, men har nu forandret sig i en sådan grad, at de teologistuderende, der er gode til græsk ikke ville kunne gøre sig forståelige i Grækenland.

Men derfor er det alligevel nødvendigt at lære sprogene, hvis man vil kunne læse Bibelens grundtekster uden at være afhængig af andres oversættelser.

Vigtige skrifter i kristendommen

Bibelen er en bog sammensat af forskellige skrifter skrevet på forskellige sprog. Skrifterne er fundet stykvis i forskellige lande over hele verden.

Nogle af de ældste skrifter er "Dødehavsrullerne", der blev fundet i 11 grotter i Qumran-området tæt ved Det Døde Hav. Skrifterne rummer dele af Det Gamle Testamente skrevet på hebraisk, og nogle af rullerne kan dateres helt tilbage til 61 f.kr.

Det allerældste skrift, der rummer både nytestamentlige og gammeltestamentlige tekster blev fundet på Sinaihalvøen i Egypten, og hedder af denne grund Codex Sinaiticus. Skriftet er fra den første halvdel af det 4. århundrede, og er skrevet på koine-græsk, som er den type græsk, som blev talt i hele verden i antikken. På denne tid var græsk nemlig det internationale sprog, der på samme måde som engelsk i dag blev talt af alle.

Et andet vigtigt håndskrift er Codex Vaticanus som også er fra det 4. århundrede. Dette håndskrift er også skrevet på græsk og rummede oprindeligt hele Det Gamle og Det Nye Testamente, men enkelte dele af skriftet er gået tabt og er blevet erstattet med nye blade i det 15. århundrede, mener man.

Ligesådan er det med Codex Alexandrinus, der også oprindeligt har rummet både det Gamle og det Nye Testamente. Skriftet er i dag at finde på Vatikanets bibliotek i Rom.

Oversættelser

De ældste skrifter, der ligger til grund for det Gamle Testamente er alle skrevet på hebraisk. Det Gamle Testamente er jødernes helligtekst og kaldes af jøderne for Toraen.

Allerede før Jesu fødsel var der interesse for jødernes Tora, som før år 0 blev oversat til græsk. Interessen for skrifterne blev ikke mindre, efter Jesu liv og død, og derfor blev Det Gamle Testamente i det 4. århundrede også oversat til latin i en bog, der i dag hedder Vulgata.

Vulgata blev udarbejdet af Hieronymus fra år 382 til 405. En opgave, han havde fået tilskikket af paven Damasus. Vulgata er den første latinske oversættelse af Det Gamle Testamente, der var direkte oversat fra den hebraiske tekst i stedet for fra den græske oversættelse Septuaginta.

Skrifterne i Det Nye Testamente er for de flestes vedkommende skrevet på koine-græsk. Det Nye Testamente blev ligesom det Gamle Testamente oversat til latinsk af Hieronymus i samme skrift: Vulgata.

Hieronymus' Vulgata var den enerådige oversættelse af Bibelen helt frem til Luthers tyske oversættelse i 1534, fordi kirken i middelalderen var imod, at Bibelen blev oversat til folkenes modersmål.

Sprogets udvikling mod latin

Ligesom Bibelen blev oversat til latin, udviklede det teologiske sprog sig fra græsk til latin. Den romerske menighed i Rom talte for det meste græsk, og teologerne skrev på græsk samtidig med at kirkens liturgi foregik på græsk. Denne situation stod på indtil midten af det 2. århundrede, hvor latin langsomt begyndte at blive det fortrukne sprog blandt kirkens personale.

Langsomt blev der flere og flere præster, der foretrak latin frem for græsk, og i Quintus S. F. Tertullians tid omkring 160 fik latin totalt overtaget over de græsk-talende præster. Tertullian selv var en overgangsfigur, der skrev både på græsk og på latin. Tertullians tidligere skrifter blev skrevet på græsk, og de sidste blev alene skrevet på latin.

Tertullian blev født i Karthago omkring år 160 e.kr. Hans skrifter er meget kritiske mod den officielle kirke, og Tertullian meldte sig ud af kirken og endte med at lave sin egen sekt uden for kirken. Tertullain blev dog senere genforenet med kirken af teologen Augustin, der fandt stor sympati for mange af Tertullinas holdninger.

Derfor er det nødvendigt for teologistuderende at lære både hebraisk, koine-græsk og latin, da Det Gamle Testamente oprindeligt er skrevet på hebraisk, Det Nye Testamente på koine-græsk og de første teologiske skrifter på latin.

Men de, der ikke ønsker at lære så mange sprog, kan trøste sig med, at de fleste tekster heldigvis i dag er oversat til rigtig mange sprog.