Derfor fejrer nogle ortodokse jul i januar

Når vi fejrer helligtrekonger, fejrer man i Rusland og i andre lande jul. Læs om den ortodokse jul her

Mens vi i Danmark begynder at pakke julepynten ned, begynder julefejringen i Rusland. Her, og få andre steder, er det jul den 7. januar. Juleaften er derfor den 6. januar.

Kristendommens største højtid ligger i foråret, når der fejres påske. Men fejringen af Jesu fødsel i december måned er i folkemunde blevet en så glædelig og omfangsrig begivenhed, at den i dag for mange står som kirkens absolutte hovedhøjtid.

For hvert år der går, overgår butikkerne hinanden i udsmykning, og julesalget er enormt.

Oldkirken udkonkurrerede de ældre religioner
I oldkirken fejrede man imidlertid slet ikke Jesu fødsel. I stedet lagde man vægt på Markus- og Johannesevangeliernes beskrivelse af Jesu dåb, og den 6. januar fejrede man derfor Jesu dåbsdag eller Jesu Tilsynekomst.

Julen opstod først i 300-tallet, da romerrigets kejser gjorde kristendommen til statsreligion. Kejseren havde brug for at gøre kristendommen stærk og ønskede derfor at erstatte de to eksisterende og populære religioner med troen på Jesus Kristus.

Solkulten og mitrasdyrkelsen var ellers udbredte i romerriget, og deres hovedfester lå begge omkring vintersolhverv og dermed omkring den dato, hvor vi i dag fejrer jul.

Det lykkedes faktisk kejseren at udkonkurrere de to hedenske religioner ved ikke bare at lægge vægt på Lukasevangeliets beskrivelse af Jesu fødsel, men også ved at indføre fejringen af denne på tidspunktet for de to andre vintersolhvervsfester. Julen var blevet til, og i de følgende mange århundrede er den kun blevet større og større.

Juliansk og gregoriansk kalendersystem
Julen har siden 300 tallet ligget den 25. december. Og selvom kristendommen i dag er opsplittet i to hovedretninger den katolske kirke og den ortodokse kirke er der ikke forskel på, hvornår julen falder. Den 25. december er Jesu fødselsdag.

Hvad der derimod skiller østkirken og vestkirken er to forskellige kalendersystemer den julianske kalender fra 46 f.kr. og den gregorianske kalender fra 1582 e.kr., som er udformet af den katolske pave, Gregor Xlll. De to kalendersystemer er et studie i sig selv i forhold til antallet af dage, skudår og så videre, men der hvor det praktisk kommer til udtryk er netop ved juletid, hvor der er en forskel på 12 dage mellem de to kalendere.

For julefejringen betyder det, at selvom begge kirker fejrer julen den 25. december, ligger denne dato 12 dage forskudt i østkirken i forhold til vestkirken.

Det betyder, at østkirken, som fejrer julen efter den julianske kalender, har sin jul liggende 12 dage efter vores kalendersystem og derfor først fejrer højtiden den 7. januar. Men for østkirken er den 7. januar ikke desto mindre den 25. december.

Kaos i Rusland
I Rusland er der efter kommunismens fald opstået et mindre kaos, når det drejer sig om kalendersystemet. For at få bugt med kirken og kirkens indflydelse blandt russerne, indførte kommunisterne nemlig den gregorianske kalender. Da styret faldt, var russerne derfor vant til det gregorianske kalendersystem. Imidlertid vil den ortodokse kirke, som fejrer sine højtider efter den julianske kalender, ikke ændre sit kalendersystem til en katolsk kalender. Situationen er derfor, at landet Rusland og den russisk ortodokse kirke har hver deres kalendersystem.

Nordisk kalendersystem
I Danmark fejres julen faktisk også den 25. december. Fra gamle dage har der nemlig i Norden været tradition for at begynde den nye dag, når mørket falder på. Det vil sige, at den 25. december begynder, når mørket falder på den 24. december. I dag er der godt nok tradition for at sige, at man i Norden fejrer julen den 24. december, men skal man følge den nordiske tradition, som står beskrevet i de gamle islandske sagaer, passer det ikke. Ligesom resten af verden fejrer også Skandinavien jul den 25. december.