10 ting, du ikke vidste om de danske juletraditioner

Mange danskere kender en smule til juletraditionernes historie. Vi ved lidt om julemanden og juletræet, men vidste du, at julebukken engang var levende, og at et skuebrød er en magisk start på det nye års høst?

Julefesten er en tid fyldt med traditioner, men julen har ændret sig meget fra de hedenske drikkelag, bonden stadig praktiserede i middelalderen og frem til den jul, borgerskabet indførte i 1800-tallet, og som vi fejrer i dag.

Her er opsummering over 10 juletraditioner, vi ikke hører om mere, og om knap så kendte sider af traditionerne i vores julefejring i dag - læs historierne bag længere nede i artiklen:

• Jesu fødselsdag er (med al sandsynlighed) ikke den 25. december
• Juleuro i gaderne går flere hundrede år tilbage
• Lumre julelege
• Julebukken startede som en leg
• Klejner og pebernødder var de første julekager
• Julens velgørenhed går langt tilbage
• Julemanden er formet af mange kulturer
• Christkind - julemandens rival
• Nissen gik fra husgud til gaveudbringer
• Magasins første julemand fandt på ønskelisten

1. Jesu fødselsdag er (med al sandsynlighed) ikke den 25. december

Jul betyder fester eller fest-tid. For de gamle nordboere var nytårstiden netop en række af fester, hvor man i januar fejrede, at dagene begyndte at blive længere. Datoen for vores kristne julefest blev først fastlagt til den 25. december af kirken i 300-tallet.

Kirken kæmpede nemlig for at udkonkurrere Romerrigets solhvervsfester, som hyldede skiftende solguder, heriblandt den jomfrufødte Mithra, der på grund af sine fællestræk med Jesus var hans værste konkurrent. Ved at give Jesus fødselsdag den 25. december gjorde man ham til en slags solgud også.

Men at den 25. december virkelig var Jesu fødselsdag, er formentlig lige så forkert, som at nordboerne fejrede solhverv i januar. Det er endnu ikke fastslået, hvornår Jesus blev født, selvom mange har forsøgt at spekulere sig frem til dato og år. Det har dog ikke sat en stopper for, at man i den danske juletradition har fejret Jesu fødselsdag på denne dato.

2. Juleuro i gaderne går flere hundrede år tilbage

Selvom Danmark officielt blev kristent i 900-tallet, fortsatte den hedenske julefejring side om side med den kristne fest for Jesu fødselsdag. Julefejringen foregik både udendørs og indendørs. Udendørs skete det i karnevalsagtig stemning, hvor borgerne iklædt masker under larm og ofte med voldelige følger fejrede højtiden.

I 1100-tallet forsøgte man at dæmpe festlighederne ved at idømme voldsmænd meget strenge straffe i julehelgen, det vil sige fra den 25. december til 6. januar. Volden fortsatte dog, og som et led i kirkens forsøg på at genkristne julen blev det i 1600-tallet helt forbudt at feste i juletiden!

Om det var forbuddet eller den udbredte pietisme, der op gennem 1700-tallet flyttede julelegene indendørs, er svært at vide. Men det er sikkert, at vildskaben blot fortsatte indenfor i julestuerne i stedet, for øltønden var stadig centrum for julefesterne.

Alkohol har med andre ord i flere hundrede år været medskyldig årsag til vold i julen, og det er det stadig. Pas godt på jer selv og hinanden i julefrokostsæsonen.

3. Lumre julelege

Selvom julefejringen flyttede fra gader og stræder ind i julestuerne, betød det ikke, at legene blev mindre voldsomme. Men legene faldt også kirkens mænd for brystet, fordi flere af dem også var anstødelige og indeholdt fysisk kontakt mellem kønnene.

En yndet leg var at ælte julekage: En karl og en pige lagde sig sammen på et bord, mens de øvrige deltagere bogstaveligt talt æltede dem sammen. Denne leg var vistnok i højeste grad uanstændig, skrev en kulturhistoriker i 1825.

Desuden gjorde visse lege direkte kirkens mænd til grin; når gæsterne til en julestue viede sig en julebisp blev en karl ordineret for en aften og fik autoritet til at vie unge mennesker sammen for en enkelt aften med ordene "Jeg vier eder sammen med havre og hø, kan I ikke leve, så må I dø".

Legen opfordrede samtidigt formentlig til et seksuelt samkvem, som heller ikke var velset i kirken.

4. Julebukken startede som en leg

En af de vigtigste figurer i julens lege var julebukken. Den var oprindeligt noget mere levende end de figurer af strå, vi ser i dag. Hvorfra traditionen stammer er uvist, men bukken var højdepunktet i de svenske og danske jule-stuer.

Ofte var det en gårdskarl, der var klædt ud som buk, og som midt i landsbyernes julefester brasede ind i først den ene, så den anden stue og råbte sjofelheder i hovedet på gæsterne, væltede møblerne og, i nogle dele af Sverige, også nåede at dele julegaver ud til børnene.

Jo værre bukken opførte sig, jo højere karlen skreg og jo voldsommere han fornærmede de tilstedeværende, jo bedre blev han trakteret med æbleskiver og nødder.

5. Klejner og pebernødder var de første julekager

Frem til 1800-tallet skete al madlavning over åbne ildsteder, og det betød, at man ikke kunne bage småkager, som vi gør det i dag.

Den ældste julekage, vi kender, er klejner, som allerede i middelalderen blev kogt i usaltet fedt i Norden og Tyskland. Pebernødden kom til i 1500-tallet, bagt af rugmel tilsat honning eller malurt og krydderier og uden hjortetaksalt, så de har formentlig været ganske hårde. Sammen med æbleskiver og de julebrød, man bagte op mod højtiden, udgjorde pebernødder julebægten.

Ét brød havde dog en særlig betydning i julefejringen: skuebrødet, et stort brød, der som navnet antyder blev lagt til skue i stuen i julens 12 dage for at indsuge julens hellighed. Skuebrødet blandede helligdagenes magi med gammel overtro: Julens magiske kraft kunne udnyttes til at forbedre næste års høst.

Efter jul tog man derfor det tørre brød og brækkede det i stykker, som enten blev blandet med såsæden eller givet til at gårdens beboere inden pløjningen gik i gang.

6. Julens velgørenhed går langt tilbage

Under bøndernes julebagning var det tradition for de fattige at gå fra gård til gård og tigge og juletiggersken var hellig, så hun kunne forvente at få dej eller brød der, hvor hun bad om det.

Samtidigt var husbond og frue gavmilde i julen, så julegratialer var udbredt allerede i den danske bondejul. Den pige, der æltede dejen til al julebægten, spillede en særlig vigtig rolle, og som tak for sin indsats fik hun lov til at slå så stort et brød op til sig selv, hun kunne!

Desuden fik gårdens øvrige ansatte julegratialer i form af julebrød og æbleskiver eller en julekage, de kunne spise af i julen. Men gratialerne rakte også ud over gården længer.

Præsten, smeden og jordemoderen fik både julekage og kød, og præsten Joachim Junge skriver i 1798, at rige bønder sender juleføringer til fattige familier. I begyndelsen af 1900-tallet bliver julehjælpen organiseret, og i 1911 arrangerede Politikens redaktør den første julefest for juleløse; De Juleløses Julefest i Odd Fellow Palæet i København.

7. Julemanden er formet af mange kulturer

Skt. Nikolaus, biskop i Myra i det nuværende Tyrkiet blev helgenkåret efter sin død og i 1300-tallet udviklede hans helgendag, den 6. december, sig til en festdag for børnene i Frankrig, Italien, dele af Tyskland, Holland, Belgien og England. I 1400-tallet begynder Nikolaus at dukke op i hjemmene som den, der giver gaver til børnene, men han når aldrig til Danmark, fordi man i 1500-tallet flittigt bekæmpede alle katolske skikke.

Julemanden skulle faktisk en kvart omgang om jorden, før han dukker op i Danmark som en blanding af den hollandske Sinterklass og den engelske Father Christmas, mixet til en rejseklar cocktail i USA. Den danske julemand er imidlertid også påvirket af den tyske Weinachtsmann, en protestantisk udgave af Saint Nikolaus.

Julemanden kaldes herhjemme først Fatter Jul (eksempelvis i Peters Jul) og siden Julemanden i Louis Moes Julemandens Bog fra 1898. Den første historie om et medlem af familien, der klæder sig ud som julemand juleaften, findes umiddelbart før Første Verdenskrig i København.

8. Christkind – julemandens rival

Christkind eller Kindschen er en figur, som oprindeligt delte gaver ud til børnene i Nordvesttyskland. Protestantiske præster i Tyskland forsøgte efter Reformationen at udbrede Christkind og få den katolske helgen Skt. Nikolaus gemt af vejen, og det lykkedes at flytte gaveuddelingen fra Nikolaus fødselsdag den 6. december til Jesu fødselsdag den 25.

Christkind delte gaver ud til børnene og blev kaldt børnenes engel, og ankom til julefesten som en ung pige, undertiden med lys i håret. Og hvis det lyder velkendt, er det ikke urimeligt, for de første Lucia-brude i Sverige var faktisk klædt ud som engle og lignede i deres fremtoning den tyske Christkind.

Til gengæld var mange af præsterne herhjemme ikke glade for den katolske forestilling om, at Jesus uddelte gaver til børnene. Derfor forsvandt skikken med Christkind fra Danmark, men at han har været på spil Danmark afslører et brev fra Christian d. 4., hvori han skriver til sin broder, Ulrik:

Om I nu flittigen studerer og skikker Eder tugtig, som I ofte påmindes, så kommer Vor Herre Jesus vist til Eder med meget godt nu til hans fødselsdag!

9. Nissen gik fra husgud til gaveudbringer

Nissens historie fra husgud til gaveudbringer i borgerskabets jul i 1800-tallet er et glimrende eksempel på, hvordan julehøjtiden blander hedenskab og kristendom. Nissen var oprindeligt gårdens beskytter, og selvom kristendommens indførelse udryddede de hedenske husguder, levede ideen om en beskytter, der driller, hvis han ikke får sin sødgrød med smør til hver højtid, videre. Smørklatten er i øvrigt muligvis den sidste rest af et ritual, hvor man for at hylde dem salvede afguds-statuetter med smør.

Husguden gik under kælenavnet Nis, og blev genfødt som led i den borgerlige jul som Julenissen i 1800-tallet. Her fik han rollen som børnenes gaveuddeler, og det var i høj grad tidens tegnere, der sørgede for at brede Nissen ud i Danmark. De gav ham også klædedragten med den karakteristiske, røde hue, som var danske bønders traditionelle hverdagstøj.

10. Magasins første julemand fandt på ønskelisten

Juleudstillingen opstår formentlig i 1800-tallet. Det første vidnesbyrd er fra Peter Fabers sang "Sikken voldsom trængsel og alarm", hvor en strofe lyder:

Se butikken hvor den stråler smukt, varer kan man få i tusindvis, tænk dem bare under indkøbspris.

Aviserne reklamerer med jule-udstillinger i butikkerne i både provinsen og i København og udstillingens levende centrum, julemanden, følger straks efter.

Den første varehusjulemand var Carl Dauw, kontorbud i Magasin du Nord på Kongens Nytorv. I 1932 udvælges han til rollen på grund af sin statur, og direktøren giver ham 100 kroner ekstra for at iklæde sig det røde kostume og sælge chokolade til kunderne fra en kurv.

Men året efter protesterer Dauw. Han mener ikke, at julemanden skal sælge noget til kunderne, men i stedet foreslår han en fremsynet marketings-taktik: Magasin fremstiller ønskesedler, som børnene skal udfylde. Dermed er den første varehus-julemand født.

Artiklen er udgivet første gang 20. december 2011. Senest opdateret 23. november 2021.