LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Læseguide

4 Karen Blixen-værker med kristne temaer

Selvom Karen Blixen ikke selv kaldte sig kristen, vurderes det guddommelige vurderes positivt i forestillingen om den større plan med menneskets skæbne. Foto: Ivar Myrhøj

Mange kender Karen Blixen for hendes erindringsroman om sin afrikanske farm, men vidste du, at der ofte er et kristent tema i hendes værker? Få en guide til fire værker, hvor kristendommen spiller en afgørende rolle

Selvom Karen Blixen ikke selv kaldte sig kristen, spillede de kristne dogmer en stor rolle i hendes forfatterskab.

Hun skrev ofte sine fortællinger i et aristokratisk univers, hvor særligt dogmerne om frelse og forsoning udgør den kristne undertone.

Vi har samlet fire værker, hvor du kan læse dig klogere på kristendommens rolle i Karen Blixens forfatterskab.

Vinter-Eventyr: Sorg-Agre

Den fattige bondekone Ane Maries søn, Godske, anklages for ildspåsættelse, og herremanden giver Ane Marie mulighed for at redde sin søn fra rettergang, hvis hun alene kan høste en rugmark på ét døgn.

Blixen gør her op med den tanke, at den kristne nåde er gratis. Ane Marie kommer ikke gratis til nåden og sætter alt ind på at redde sin søn. Sønnen bliver derimod forløst af moderens arbejde, men fortællingen lægger dog ikke op til at se så nøje på det enkelte individ. Her skelner Blixen snarere bredt mellem samfundslagene, som i fortællingen udgør almue og aristokrati.

Fortællingen findes i eventyrsamlingen Vinter-Eventyr fra 1942.

Fortællingen blev filmatiseret i 1987 og kan ses her.

Sidste Fortællinger: Kardinalens første historie

”Hvem er De?” spørger en sortklædt dame, og det indleder Kardinal Salviatis fortælling om sig selv. Navnet har en tæt forbindelse til det engelske ord for frelse, salvation. Fortællingen viser netop, at frelsen ifølge Karen Blixen består i at blive en del af en fortælling og dermed få identitet.

Kardinalen besvarer damens spørgsmål med en fortælling om sin familie. En fortælling, der begynder med ægteskabet mellem den unge Benedetta og den tre gange ældre prins Pompilio og ender med, at en af deres tvillingesønner omkommer i en brand. Kardinal Salviati er den overlevende tvilling, og siden branden har han kæmpet for at holde sin og broderens skæbne sammen i sin egen person.

Fortællingen findes i Blixens næstsidste samling Sidste Fortællinger fra 1957.

Vinter-Eventyr: Heloïse

Året er 1870 og den fransk-tyske krig er ved at bryde ud. På et hotel i Saarburg forsøger de franske gæster at rejse hjem.

På vej mod Frankrig bliver følget tilbageholdt af tyske tropper, som kræver, at en af dem, den smukke Heloïse, henter sit pas hos obersten i nøgen tilstand, før gruppen kan fortsætte. Selvom Heloïse overvejer at efterfølge kravet, afviser resten af følget. 

Blixen arbejder igen med den kristne forsoningstanke. I denne fortælling gør hun særligt op med den objektive forsoningslære, der blev udtænkt af den italienske teolog Anselm (1033 - 1109). 

Ifølge denne lære er mennesket ikke selv i stand til at forsone sig med Gud, og derfor sker forsoningen ved Jesu sonofferdød, som godtgjorde menneskets synd over for Gud.

Blixen er imod denne tanke om "automat-frelse", hvor mennesket bliver frelst uden selv at yde noget. Det viser hun i fortællingen ved at lade rejsefølget afvise oberstens forslag, for de ønsker ikke, at Heloïse skal ydmyge sig for deres skyld, ligesom Jesus gjorde for menneskene.

Fortællingen findes i eventyrsamlingen Vinter-Eventyr fra 1942.

Vinter-Eventyr: Den unge mand med nelliken

Englænderen Charlie Despard lider af en forfatterkrise og føler, at Gud har vendt ham ryggen. Charlie beslutter derfor at rejse bort, og undervejs på en kro møder han tre søfolk, som er en af Blixens mange varianter af treenigheden. De fortæller erotiske historier fra deres sørejser, og Charlie synes, at de besidder livets sande visdom.

Selvom Charlie digter i denne verden, er Gud menneskelivets store poet, der forfatter de historier, som udspiller sig i menneskers liv. Det viser Blixen i en samtale mellem Charlie og Gud i fortællingens afslutning. Her viser Gud sig som den store fortæller ved at fastholde Charlie i den digtertilværelse, han selv havde opgivet.

Fortællingen findes i eventyrsamlingen Vinter-Eventyr fra 1942.