Hos Karen Blixen bliver mennesket frelst af Guds fortælling

Hos Karen Blixen (1885-1962) vurderes det guddommelige positivt i forestillingen om den større plan med menneskets skæbne. Foto: Ivar Faurskov Myrhøj

I Karen Blixens værker får mennesket identitet ved at blive en del af en større fortælling, som Gud forfatter. Tanken om, at mennesket frelses ved at være en del af noget større dominerer hendes forfatterskab, selvom hun ikke selv kaldte sig kristen

Søndag er det 131 år siden, at Karen Blixen blev født i Rungsted, men hendes bøger og liv vedbliver at fascinere os, ligesom spørgsmålet om hendes tro stadigt diskuteres. 

I livet havde hun en stærk uvilje imod at blive kaldt kristen, men alligevel har de kristne dogmer en afgørende rolle i hendes forfatterskab. I hendes bøger er menneskets skæbne altid en del af en større fortælling med det guddommelige som dirigent.

Mennesket fortæller sin egen historie

Det viser hun i fortællingen Livets Veje, som er en del af den selvbiografiske roman "Den Afrikanske Farm". Romanen er skrevet i 1937 på et tidspunkt, hvor Blixen var klar over, at hun måtte forlade sin farm i Afrika og rejse hjem til Danmark som konsekvens af den økonomiske depression efter 1929. På det tidspunkt havde hun lidt flere skæbnesvangre tab. Hun var blevet skilt fra sin mand, Bror, og hendes elsker, Denys, var omkommet i et flystyrt.

I Livets Veje fortælles om en mand, der bliver vækket af en frygtelig larm, som han forsøger at finde og stoppe. Først næste morgen får hans natlige søgen en dybere mening. Da ser han, at den tilfældige rute, han fulgte i natten, tegner omridset af en stork.

Karen Blixen bruger storkefortællingen til at overveje, hvilken fugl hendes egen modgang vil være med til at danne. I det lys står det klart, at bogen er Blixens forsøg på at tegne sin egen stork af livets vildveje, og hun skriver:

”Den mørke, trange Vej jeg løber paa, den dybe Grube hvori jeg nu ligger, paa hvilken Fugl kan de vel være Kløerne? Naar mit Livs Tegning er fuldført, skal da jeg, skal da andre Folk se en Stork?”

Trøstende er det at tænke på, at livets bump og prøvelser er med til at skabe den færdige storketegning.

Gud skriver menneskets historie

Teologen Svend Bjerg har beskæftiget sig indgående med kristendommens rolle i Karen Blixens forfatterskab. I bogen ”Karens Blixens teologi” forklarer han en vigtig side af forfatterskabet: Et samspil mellem det, at mennesket fortæller sin egen historie og samtidig bliver fortalt ind i en større fortælling.

I dette krydsfelt skabes menneskets identitet, og for Karen Blixen opnår mennesket netop frelse ved at blive fortalt ind i en fortælling.

Mennesket er dermed ikke alene om at tegne sin stork, for Gud tegner også med. Svend Bjerg peger på, at Gud optræder i adskillige af Karen Blixens værker, hvor fortællingens hovedperson i forsøget på at navigere i sit eget liv føres en helt anden vej af Gud.

En af de værker, hvor vi ser det tydeligst, er i fortællingen Den unge Mand med Nelliken, som findes i samlingen "Vintereventyr" fra 1942, der rummer 11 fortællinger, som alle kredser om skæbnen og menneskets forhold til den.

Fortællingen handler om en ung, mislykket digter, hvilket understreges med navnet Charlie Despard, der leder tankerne hen på det engelske ord for fortvivlelse. Despair.

Storkefortællingen spøger flere gange i denne historie, hvor den unge Charlie Despard tegner figurer med sin finger i spildt kaffe og på hotelborde, hvilket antyder hans søgen efter mening i tilværelsen. Denne mening får han i fortællingens slutning, hvor Charlie brydes med Gud i en natlig styrkeprøve, der ligner Jakobs kamp i Det Gamle Testamente, hvor Jakob sejrer over Gud.

Brydningen ender med, at Charlie Despard af Gud pålægges at fortsætte den forfattertilværelse, han selv har opgivet. En alvidende fortællerkommentar afslører, at formålet med den guddommelige prøvelse var at give Charlie del i Guds syn på ham. På den måde får livet mening for Charlie, der bliver en del af Guds større fortælling med ham, forklarer Svend Bjerg.

I Karen Blixens forfatterskab får mennesket orden i sit liv ved at blive fortalt ind i en historie, hvis forfatter i sidste ende er Gud. Svend Bjerg konkluderer således i sin bog om Blixens guddommelige fortælling med mennesker, at mennesket bliver sig selv i en historie, som er forfattet af Gud og fortalt af mennesker.

Teolog Svend Bjerg har beskæftiget sig med kristendommens rolle hos Karen Blixen. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen