Billedserie

Sådan skildres pinsen i kunsten

Helligånden sender på pinsedagen glødende tunger ned til disciplene. Tungerne viser sig for dem, fordeler sig og sætter sig på hver enkelt af dem. På den måde bliver de alle fyldt af Helligånden, og de begynder at tale på andre tungemål og bliver Helligåndens talerør (Apostlenes Gerninger kapitel 2, vers 3). Her ses Jean Restouts forsøg på at skildre tungetalen. Restout er en fransk neoklassicistisk maler, der levede fra 1692 til 1768. Ud over de mytologiske og historiske billeder malede Restout mange religiøse værker - såsom Pentecôte (Pinse). Hans stil peger på en ekstatisk religiøs følelsesfuldhed, som dog er mere sart end svulstig. På billedet står Maria centralt og virker urokkelig i modsætning til de flygtende disciple. Foto: Wikimedia Commons

Hvad har apostlen Peter med pinsen at gøre? Hvordan foregår tungetale? Hvorfor bruger man duen som symbol på pinse? Læs mere om pinsens historie og se en række forskellige kunstneriske bud på højtiden

På mange af pinsens billeder ser man jomfru Maria omkranset af disciplene. Ofte er der flammer på deres kronede hoveder eller skyer foroven.

Det er et forsøg på at illustrere den bibelske beskrivelse af pinsedag, hvor der kom et kraftigt vindstød, som fyldte hele huset, hvor Maria og disciplene sad. Vindstødet var Helligånden, som gjorde disciplene i stand til at tale alverdens sprog. Derefter kunne de nu opfylde missionsbefalingen: At gå ud i verden og fortælle om deres oplevelser med Jesus Kristus, mens han lavede og under hans korsfæstelse, død og opstandelse.

Se hvordan verdens største kunstnere har afbildet pinsefortællingen, i billederne nedenfor.

Fredens due er her malet med skudsikker vest og oliekvist i munden. Den røde cirkel i midten viser, at den er i skudlinjen. Og det er ikke tilfældigt, for den befinder sig på en mur i Gaza. Den blev malet efter den første intifada i 1987, hvor 40 mennesker blev dræbt. Det er den engelske gadekunstner Banksy, der har malet duen. Banksy er kendt for sine sprælske murmalerier i det offentlige rum. Duen er traditionelt et symbol på håb og fred og på Helligåndens komme, men her har Banksy givet den et militært look. Foto: Wikimedia Commons
Apostlen Peter møder en lam mand ved tempelporten. Manden beder om almisser, men Peter afslår og helbreder ham i stedet. Den lamme mand rejser og begynder at bevæge sig. Da folket får øje på det, stimler de forundret sammen. Peter holder en prædiken for dem og siger, at de kan takke Gud for det, der er sket (Apostlenes Gerninger, kapitel 3, vers 1-26). Denne freske er en del af en cyklus, der afbilder apostlen Peters liv. Man kan se Peter i midten, der frelser den nøgne og sårbare mand. Freskerne hænger i Brancacci-kapellet i Santa Maria del Carmine-kirken i Firenze. Det er den italienske renæssancemaler Fra Filippo Lippi (1406 - 1469) der har malet dem. Lippi skabte mange værker, blandt andet til domkirken i Spoleto og til den indflydelsesrige Medici-familie. Desuden var han medlem af karmeliter-munkeordenen men det siges, at han ikke kunne holde sig fra damerne. Foto: Wikimedia Commons
Helligånden symboliseres ofte af en due. Duen optræder i fortællingen om Noahs ark, og den stiger ned fra himlen, da Jesus er blevet døbt i Jordan-floden og bebuder, at Jesus er Guds søn. Da Jesus skal fare til himmels, siger han forinden til sine disciple, at de skal døbes ved Helligånden og vente på dens komme, for det vil fylde dem med liv og kraft på ny (Apostlenes Gerninger kapitel 1, vers 3-7). Carlos Schwabe er en schweizisk kunstner, der levede fra 1877 til 1926. Billedet her forestiller en enke omkranset af duer, og hun sidder muligvis med en usikker forventning om Helligåndens komme. Hun beder med ansigtet vendt mod himlen. Hendes ansigt er sørgmodigt, hvorimod hendes barn leger sorgløst med duerne. Schwabe var inspireret af symbolismen og malede ofte æteriske kvinder, der ønskede spirituel frelse. Foto: Wikimedia Commons
Efter Kristi Himmelfart begynder apostlen Peter at rejse rundt og prædike og forkynde evangeliet. Han døbte mange mennesker og startede nye menigheder. De dannede et fællesskab omkring troen på Kristus, og det er derfor, at man sommetider kalder pinsen for kirkens fødselsdag (Apostlenes Gerninger kapitel 2, vers 37 -47). Den russiske maler Wassily Kandinsky levede fra 1866 til 1944 og var eksponent for den moderne abstrakte kunst. Selvom det umiddelbart kan være svært at tyde det, kan hans værker forstås i en religiøs optik. Kandinsky skrev i 1911 Om det åndelige i kunsten og argumenterede for, at kunsten skulle have en dybere, åndelig betydning. Han var meget optaget af det religiøse og beskriver, hvordan han en dag kom hjem til sit atelier og opdagede, at ét hans malerier skinnede med en indre glød. Senere hen erkendte han, at det var kristendommen, man kunne se i hans værker og at hans kunst var et forsøg på at nærme sig Helligåndens tidsalder. Det kan hans billede her, 'Fuga' fra 1914, muligvis være en illustration af. Foto: Wikimedia Commons
Billedet viser disciplene samlet i Jerusalem ved den jødiske pinsefest. Helligånden kom til dem, og de blev fyldt af Ånden. I Apostlenes Gerninger fortælles det, at tunger af ild i mødet med Ånden satte sig på disciplene og gjorde dem alle i stand til at forkynde Ordet - og dermed evangelierne - på mange sprog. Billedet er malet af Duccio de Buoninsegna, der formentlig levede fra 1255 til 1319 i den toscanske by Siena og er en af de vigtigste malere fra den italienske gotik. Duccio trækker på en byzantinsk tradition; figurerne virker monumentale og melankolske, men det afvejes med bløde linjer og en raffineret farvesammensætning. Billedet her er en del af hans hovedværk Maestà (majestæt), der var kreeret til højalteret i Sienas Domkirke. Foto: Wikimedia Commons
Et af de centrale begivenheder, der ligger i forlængelse af pinsen, er Kristi himmelfart. Jesus bliver løftet op og en sky fører ham bort, så han ikke længere er til syne. De forundrede disciple ser op mod himlen, men så kommer der to mænd i hvide klæder og forsikrer dem om, at Jesus vil komme igen (Apostlenes Gerninger, kapitel 1, vers 9 - 12). Den amerikanske maler Benjamin West, der levede fra 1738 til 1820, malede dette billede af Kristi himmelfart. West brugte både mytologiske, historiske og religiøse motiver. Hans figurer og farver er meget udtryksfulde, og det er tydeligt, at han gerne vil fremkalde en reaktion fra beskueren. West kaldte selv sin stil for episk, og da han malede dette billede umiddelbart efter Uafhængighedskrigen, kan det tænkes, at billedet er ment som et religiøst betonet patriotisk epos. Foto: Wikimedia Commons