Indien i dag: Fra blød til hård nationalisme?
Indien er i øjeblikket præget af voldsomme protester mod en ny lov om statsborgerskab. Den nye lov tilgodeser flygtninge med visse religiøse tilhørsforhold over andre, og det anses som diskrimination - især overfor muslimer
Den 11. december 2019 blev en ny lov om statsborgerskab godkendt i det indiske parlament. Udefra kunne det se ud som et sympatisk forsøg på at hjælpe de mange flygtninge i de naboliggende lande.
Men indefra er det blevet læst som endnu et forsøg på at diskriminere ud fra religion, og som endnu et eksempel på, at Indien i dag, med premierminister Narendra Modi i spidsen, er på vej mod at blive en hindunationalistisk stat.
Den nye lov om statsborgerskab
Den nye lov går kort fortalt ud på, at det nu skal være nemmere at få indisk statsborgerskab for medlemmer af henholdsvis hindu, sikh, buddhist, jain, parsi og kristne mindretal, der er flygtet fra Pakistan, Bangladesh og Afghanistan før december 2014.
Det vil sige, at det nu skal være muligt for de nævnte grupper af flygtninge at få statsborgerskab efter et ophold i landet på 5 år. Det har tidligere taget mindst dobbelt så lang tid, hvis det overhovedet blev tildelt de folk, som søgte.
En flot gestus?
Det ser jo overordnet ud som en flot gestus over for de mange flygtninge, som kommer til Indien, fordi de føler sig forfulgt. Men det, kritikerne peger på, er, at muslimer ikke er nævnt, også selvom de også kan være flygtet af religiøse grunde.
Der er i dag mange grupper, der kan kategoriseres som muslimer, som føler sig forfulgt – også i lande med muslimsk majoritet.
Det er altså tydeligt, at et kriterium for at få indisk statsborgerskab for nyere tilkomne flygtninge beror på religion. Og det anses som diskrimination.
Status quo
Da jeg forsker i hinduisme, besøger jeg ofte Indien. Jeg befinder mig rent faktisk i New Delhi nu, mens jeg skriver denne artikel. Studenterdemonstrationer racer foran de store universiteter, især ved det mest venstreorienterede universitet, Jawaharlal Nehru University (JNU), som ikke har kunne gennemføre nogen form for undervisning de sidste 9 uger på grund af urolighederne.
”Universiteterne må ikke være nogen kampplads,” har talsmænd for det store regeringsparti Bharata Janata Party (BJP) gang på gang været ude at sige, men et faktum er, at der i det meste af januar har været kamphandlinger foran universitetet.
36 er blevet såret og underviserne frygter for, hvad der skal ske. Især efter at maskerede personer den 5. januar også angreb dem, mens de forsøgte at arbejde på deres kontorer. Oppositionen og de JNU-studerende anklager henholdsvis studerende fra ABVP, som er en højreorienteret studenterorganisation under BJP-partiet, og politiet for at vende det blinde øje til.
Narendra Modis første og anden valgperiode
Hvad kan vi udlede af disse kamphandlinger foran flere universiteter i Indien, som ikke kun foregår i New Delhi, men også i mange af de nordøstlige delstater? Er det tegn på en reaktion imod en hindunationalistisk drejning, eller er det en overfortolkning?
Jeg har talt med flere af mine indiske kolleger både under Narendra Modis første valgperiode fra 2014-2019 og nu igen under den anden. Under den første valgperiode var der en sociolog, der karakteriserede Modis første valgperiode som en ”blød” nationalisme. Han forudsagde samtidig, at hvis Modi blev genvalgt, hvilket skete i 2019, ville han skrue barometeret fra ”blød” til ”hård”.
Det er nok det, som er ved at ske. For samtidig med at urolighederne raser, så besøger Modi nogle af hinduernes vigtigste helligsteder i Indien, såsom byen Varanasi, i en promovering af Indiens særlige hellige geografi. Det signalerer overfor omverdenen en særlig hinduforankring af Indien.
Lige nu afventer mange med spænding højesterets endelig dom over, om den nye lov kan endeligt stadfæstes. Det sker den 22. januar.
Samtidigt mobiliserer oppositionspolitikere, især fra Kongrespartiet, menneskerettighedsgrupper og unge studerende en fælles front imod denne drejning, og det sker stort set uafhængigt af religiøs tilknytning. Det er et interessant spørgsmål, om de får vind i sejlene til det næste valg, eller om majoriteten stadig vil støtte Modis ønske om at styrke en indisk nationalfølelse med hinduismen som omdrejningspunkt.