Interview

Inklusion skal redde Det Jødiske Samfund fra at uddø

”Det er lidt bizart, at det ikke er Det Jødiske Samfund, der formår at være det primære samlingspunkt for folk med jødiske rødder. Vi må erkende, at vi har været for lukkede om os selv,” mener leder af Copenhagen Jewish Filmfestival og nu medlem af Delegeretforsamling i Det Jødiske Samfund, Anne Boukris. Foto: Kasper Palsnov /Ritzau Scanpix

I fremtiden vil Det Jødiske Samfund være nødsaget til at dreje nøglen om, hvis ikke fornyelse og inklusion sættes på dagsordenen. Det mener Anne Boukris, der er leder af Copenhagen Jewish Filmfestival, tidligere direktør for Det Jødiske Museum i Oslo og nu også medlem af Delegeretforsamling i Det Jødiske Samfund

I december sidste år blev Anne Boukris valgt ind i Det Jødiske Samfunds Delegeretforsamling. Med en personlig passion for at bevare dansk jødedom, kæmper hun blandt andet for, at kvinder får øget indflydelse i menigheden, samt at jøder i Danmark med vidt forskellig etnisk og national baggrund i større grad føler sig inkluderet ved synagogens arrangementer.

Anne Boukris er af den overbevisning, at Det Jødiske Samfunds stødt faldende medlemsskare er en direkte konsekvens af en organisationskultur, der har en alt for entydig tilgang til, hvad det vil sige at være jøde i dagens Danmark:

”Det Jødiske Samfund repræsenterer ikke jøder i Danmark bredt. Ellers ville vi have flere medlemmer. Jeg har lavet nogle demografiske fremskrivninger, der viser, at hvis vi fortsætter som hidtil, så reproducerer vi faktisk ikke os selv, når det kommer til antallet af medlemmer. Der falder simpelthen for mange fra. Og så ser det altså skidt ud om en 20-25 år,” fastslår hun.

Kvinder og mænd skal have lige ret
Anne Boukris fortæller, at hun som kvinde og medlem af Det Jødiske samfund oplever, at hun ikke på samme måde som mænd har lige ret og adgang til medbestemmelse i de forskellige beslutningsorganer. Hun advokerer derfor for lighed i menighedens bestyrelse, hvor der lige nu sidder én kvinde ud af i alt syv medlemmer. Det er i følge Boukris en uacceptabel kønsfordeling:

”Der skal simpelthen ske noget på den front. Ikke for kvindernes skyld, men for Det Jødiske Samfunds skyld. For når fordelingen er ulige på den måde, som det er nu i repræsentantskabet, så avler det en ensartethed i medlemsbasen. Det er ikke det, vi har brug for”.

Selvom mænd ofte favoriseres i ortodoks jødedom med henblik på position, ritualisering og adgang til læsning af og fysisk adgang til Torahrullerne, har Anne Boukris ikke planer om at stå i spidsen for en revolution af de religiøse ritualer. Hun fokuserer her og nu på reform af den politiske struktur, men ser dog gerne, at der over tid åbnes op for et mere moderne syn på køn generelt:

”Jeg tror på, at der vil komme flere folk i Københavns synagoge, hvis nogle af ritualerne moderniseres og opkvalificeres,” siger hun og fortsætter:

”Jeg ved for eksempel fra mange, især yngre moderne mennesker, at de slet ikke kan acceptere, at mænd og kvinder er fysisk adskilte under gudstjenesterne. Det er for utidssvarende”.

Med et blik mod jødedommens mangfoldige udfoldelse i USA er Boukris fortrøstningsfuld, hvad angår kvinders fremtidige rolle i Det Jødiske Samfund:

”Hvis de kan gøre det derovre, hvor der er så utrolig mange måder at være ortodoks jøde på, så kan vi også ændre det her. Jødedommen er en dynamisk religion, hvor ting godt kan diskuteres og ændres over tid”.

Ikke-danske jøder føler sig marginaliserede
Endnu et vigtigt indsatsområde for Anne Boukris er, at der skal være plads til flere etniciteter og nationaliteter i den jødiske menighed. Hun mener, at mange ikke-danske jøder ender med at føle sig som ubudne gæster, når de besøger synagogen på Krystalgade:

”Det Jødiske Samfund er en meget konservativ repræsentation af noget, der er ekstremt dansk jødisk,” fortæller hun og henviser til den oplevelse hendes egen far, der er israeler med tunesisk baggrund, har haft:

”Han har altid følt sig ekskluderet fra gudstjenesterne, hvor liturgien, sangene, rytmerne og det hele har et udpræget dansk udtryk”.

Selvom menigheden geografisk holder til i Kongeriget Danmark er det i følge Anne Boukris problematisk for Det Jødiske Samfunds udvikling, at gudstjenesterne har en så snæver dansk-etnisk karakter:

”Jøder i Danmark kommer fra mange forskellige lande og kulturer. Der er eksempelvis mange israelere og amerikanere, der har andre måder at gøre tingene på. Som menighed er vi nødt til at afspejle den mangfoldighed. Det nytter ikke noget, at synagogen kun er for nogle få udvalgte, der bare reproducerer det samme, som de altid har gjort. Det udvikler vi os ikke af”.

Hun fortæller videre, at hun som leder af Copenhagen Jewish Filmfestival igennem årene har modtaget adskillige henvendelser fra folk, der har genopdaget deres jødiske identitet på festivalen:

”Det er lidt bizart, at det ikke er Det Jødiske Samfund, der formår at være det primære samlingspunkt for folk med jødiske rødder. Vi må erkende, at vi har været for lukkede om os selv, og det betaler vi nu prisen for med det faldende medlemskab”.

Vi skal starte der, hvor medlemmerne er
Sammen med en gruppe ligesindede medlemmer af Det Jødiske Samfund er Anne Boukris nu i gang med at udvikle et forslag til en ny organisationsmodel for menigheden, som hun kalder ”Københavnermodellen”. Idéen er, at Det Jødiske samfund skal være en paraplyorganisation for alle danske initiativer, grupper, foreninger og lignende, der har en form for tilknytning til jødedommen:

”Det skal ikke være et entydigt religiøst samfund," pointerer hun og fortsætter:

”Man skal kunne melde sig ind med afsæt i sin egen kontekst og forståelse af, hvad det vil sige at være jødisk. Jeg tror, det vil gøre en verden til forskel, hvis vi på den måde starter dér, hvor medlemmerne er, i stedet for ar køre i den samme rille, mens folk falder fra”.