Den nye teknologi ændrer kærligheden
De nye kommuniktionsmidler lægger vægt på umiddelbar tilfredsstillelse af begær, og det har store konsekvenser for vores kærlighedsliv, skriver forfatteren Rachel K. Ward
Religion.dk bringer her en en artikel om teknologi og kærlighed af forfatteren Rachel K. Ward. Artiklen er oprindeligt skrevet til netportalen The Other Journal den 26. oktober 2011 og er her oversat af Elisabeth Alster.
"Kærlighed er noget i retning af et verdensteater, men med kun to mennesker som tilskuere."
- Alain Badiou i "Hvad er kærlighed, seksualitet og begær?"
I 1909 skrev E.M. Forster "The Machine Stops" (Maskinen stopper, red.). Han beskrev en fremtidig verden, hvor folk bor i værelser hver for sig og interagerer med hinanden via skærme, som alle er forbundet med den samme maskine. Folk er kun i forbindelse med hinanden på afstand, indtil en mor og hendes søn opsøger hinanden personligt og er sammen i den naturlige verden.
Historien er profetisk: Den forudsiger tydeligt den postmoderne tilstand, hvor vi nu kommer i forbindelse med hinanden ved at tænde for maskiner og sammen være tilskuere til verdensteatret online. Men i historien tror folk, at maskinen er livets kilde. Maskinen bliver ikke kun midlet til deres kærlighed, men også forholdets genstand, og genstand for dyrkelse.
Vi elsker hinanden via teknologi
Romantisk kærlighed indebærer, at man deler en særlig vision for hinanden og for verden. Og alle forhold kræver, at man til en vis grad kan se nutiden sammen og forestille sig en fremtid. Så lige som alle andre generationer deler vi vores synspunkter, men til forskel fra før har vi fysisk kontakt med teknologien - vi berører maskinen - for at frembringe visionen.
Vi elsker altså ved at taste, sms'e, og logge ind. Der er selvfølgelig nogen i den anden ende af en besked eller en videochat, men kommunikationsmidlerne er blevet så tilgængelige og så vidtrækkende at vi kan se en ændring i, hvordan vi elsker: med en voksende dyrkelse af midler, der privilegerer begærets umiddelbarhed.
Drives af begærets etik
Det er i større og større udstrækning tilfældet, at verden "får kærlighed" fra hjemmesider, sociale medier og ikoner: 25% af alle nye kærlighedsforhold bliver nu dannet på nettet. En ny undersøgelse viste, at når folk var forhindret i at komme i forbindelse med andre på nettet i kun 24 timer, følte de sig "ensomme" og "isolerede". At være forbundet via teknologi betyder som regel at være alene.
Og selv når vi skriver en e-mail eller chatter med et andet menneske, er vi ofte forbundet med andre ting på nettet, hvilket reducerer forholdet til én ting blandt mange. Og disse forhold har, lige som alt andet teknologisk, en ny uopsættelig karakter, der siger mere om begær end om kærlighed.
Begær driver os mod umulig tilfredsstillelse, som må forløses igen og igen. Det meste teknologi drives frem af begærets etik - "opfyld dine behov nu". Modsat er kærlighed rettet ind efter det evige, tålmodig udholdenhed og i sidste ende en forløsning af begæret uden ophør. Kærlighed giver os fornemmelsen af et større liv ud over selvet.
Kærligheden reduceres til en vare
For nyligt forklarede John Walters i et essay i The Guardian, at med internettet har folk reduceret kærlighedens store betydning til noget, der svarer til et produkt, man kan bestille på nettet: "Kærligheden - denne menneskehedens store drivkraft - er blevet til et objekt, som folk vil have udførlig information om, vælge rationelt, og ikke blive uventet skuffet over".
Men hvis vi kun bestiller vores kærlighed på nettet, og ikke opfylder den, arbejder på den og udholder den i den levede verden, så forløser vi ikke varefetichismen i den marxistiske betydning, og vi udlever heller ikke ubetinget kærlighed i den kristne betydning.
Walters forklarede også, at vi er afhængige af, at de teknologiske apparater virker rationelle. Vores apparater ser ud til at være drevet af fornuft, så kærligheden ser nu ud til være mere under vores kontrol. Men den interaktive natur bringer os også ind under teknologiens herredømme. Hvis du vil vide, hvad du elsker og er optaget af, behøver du ikke at gøre andet end at se på bogmærkerne på din computerskærm.
Midlerne må ikke blive vigtigere end kærligheden
Teknologien alene kan ikke nedbryde menneskeheden. Verden er allerede i stykker. Vi er kaldet til at elske Gud og hinanden over alle andre ting, og der kommer flere og flere moderne midler. Mens det virker tydeligt, at kærlighedens midler ikke er kilden, bliver vi følelsesmæssigt optaget af apparater og kommunikationsformer.
Følelsen af at "være nødt til" at tjekke sms'er, e-mails og andre beskeder udspringer af den ægte, dybere menneskelige tilstand, som får os til at længes efter at være nødvendige og at elske. I sociale sammenhænge kan vi bedre sige "jeg er nødt til at tjekke min e-mail", mere end "jeg er nødt til at blive elsket, og jeg er nødt til at elske andre". Den accepterede vægt på midlet er den store risiko, som Forster skrev om: at vi begynder at tænke på noget som mere nødvendigt end kærlighed.