"Multireligiøse rum bringer ikke nødvendigvis folk sammen"

Schiphol Airport Meditation Centre (Amsterdam). Foto: Chris Hewson

Arkitekturlektorerne Chris Hewson og Ralf Brand har forsket i arkitekturen bag multireligiøse rum, og de mener, at vejen til succes blandt andet går gennem lokalt samarbejde og en solid viden om en lang række religiøse praksisser

Multireligiøse rum skal defineres løst, for de fortolkes forskelligt, afhængig af hvem vi er. I vores projekt: Multi-faith Spaces: Symptoms & Agents of Religious and Social Change har vi defineret multireligiøse rum som bevidste rum, der er designet til at rumme et flertal af religiøse praksisser, og som har (mere eller mindre) tydeligt definerede formål, samtidig med at de udgør en type af rum, man ikke finder andre steder i nærheden.

Multireligiøse rum er skabte steder, som har været underlagt en designproces. De kan ligne enkeltreligiøse bygninger eller indviede steder, men de bør normalvis ikke opfattes som hellige i sig selv, selvom deres flertydighed kan betragtes som en positiv egenskab.

Multireligiøse rum er frirum
Mens multireligiøse rum generelt findes i bredere sammenhænge såsom lufthavnen, hospitalet, fængslet eller universitetet så ser man dem nu også andre steder, eksempelvis i storcentre, skolen eller på sportsstadioner. Denne mangfoldighed i institutionelt miljø afspejler en stor variation i formål.

I nogle tilfælde skal et multireligiøst rum give frirum til mennesker med en hektisk hverdag, og ofte besøges de hyppigt af mennesker, der ønsker at dyrke deres tro. Nogle multireligiøse rum besøges kun en enkelt gange, men andre rum oplever, at hele samfund og menigheder skabes omkring dem. Disse mønstre i anvendelse påvirker de nødvendige driftsstrukturer og design-input.

LÆS OGSÅ:"Det multireligiøse samfund er ikke en utopi"

Multireligiøse rum er hovedsageligt defineret ved deres anvendelse, og hvad der anses for at være passende, kommunikeres til brugeren gennem rummet selv og i supplerende skrevne instruktioner. Almindelige aktiviteter inkluderer bøn, meditation, selvfordybelse, refleksion, studier, hvile og afslapning.

Multireligiøse rum kan også benyttes til spontane gruppeaktiviteter (religiøse eller sekulære), planlagte forsamlinger og fællesreligiøs dialog. Men graden af social samhørighed, som de multireligiøse rum kan skabe, er som regel afhængig af tæt kontrol og fremtidsorienterede strategier.

Der er risiko for kedelige, tomme rum

På nogle tidspunkter er det nødvendigt med separate rum til separate aktiviteter, idet nogle forskelle virker uforenelige. Det betyder imidlertid ikke, at det alene er skellene mellem trosretninger, der nedbrydes.

For at undgå fornærmelser er det nødvendigt med en solid viden om en lang række religiøse traditioner, som opnås gennem lokalt engagement. På trods af at hver religion får tildelt en usagt vetoret i udformningen af de multireligiøse rum, bliver resultatet ofte et noget kedeligt og tomt rum.

LÆS OGSÅ:Hellige rum

Flere mere eller mindre vellykkede opbevaringsfaciliteter til religiøse rekvisitter er også til stede i de multireligiøse rum. Hvis der kun er ét lokale, vil man undgå religiøse symboler. Repræsentationskunst er som regel ikke tilladt, men diverse natur-objekter accepteres, såsom planter, blomster, vand, sten etc.

Et centralt område, der diskuteres, er om man kan kræve, at visse objekter og faciliteter stilles til rådighed at det er ens ret i modsætning til at vurdere situationen først. Et andet urocenter handler om kønsrelationer og nødvendigheden af at give ulige adgang til religiøse steder på bestemte tidspunkter.

Man ser forskellige former for uhensigtsmæssig adfærd inden for multireligiøse rum, men de fleste handlinger minder om overtrædelser i lignende semi-offentlige rum (caféer, biblioteker etc.). I mange tilfælde kan man ikke med sikkerhed adskille religiøst inspireret dårlig adfærd fra sekulær.

Rummene opfattes som konkurrenter
Multireligiøse rum er stadig ved at udvikle sig, og ofte foretrækker brugere stadig deres egne enkeltreligiøse bygninger (kirker, kapeller, moskéer etc.), som steder hvor man kan hengive sig til sin tro. Ikke desto mindre står få multireligiøse rum alene, og de eksisterer i stedet sammen med et udvalg af andre rum (religiøse og andre) både lokalt, nationalt og globalt.

Der er tit mindre kontroverser forbundet med de multireligiøse rums skabelse, nogle gange omkring det opfattede tab af indflydelse og rum, som når kristne steder omdannes til multireligiøse rum.

LÆS OGSÅ:Træk en bøn i automaten

Der sættes ligeledes spørgsmålstegn ved den kvalificerede påstand, der er manifesteret i multireligiøse rum, at alle religioner til en vis grad er jævnbyrdige.

Generelt er det vildledende at antage, at et multireligiøst rum afhjælper en mangel. Et forenet multireligiøst rum (som måske erstatter flere mindre lokaler eller bygninger) vil ikke nødvendigvis bringe folk tættere sammen, og et hurtigt bederum, der ikke refererer til et lokalt behov, kan ikke nødvendigvis bare lige startes op.

Balance er helt centralt, og en vedvarende stabilitet kombineret med varieret brug og en række forskellige brugere er det bedste bevis på succes.

Vi besøger Danmark senere i år (oktober 2012) og vil meget gerne besøge multireligiøse rum. Kontakt os venligst på: mfs@manchester.ac.uk eller besøg vores hjemmeside på www.manchester.ac.uk/mfs.

Dr. Chris Hewson og Dr. Ralf Brand er begge lektorer i arkitektur på University of Manchester i England. Artiklen er skrevet til religion.dk, og den er oversat fra engelsk af Therese Fischer-Larsen.

Northeastern University Sacred Space (Boston). Foto: Chris Hewson
National Exhibition Centre Prayer Room (Birmingham). Foto: Chris Hewson
Russell's Hall Hospital Prayer Centre (Dudley). Foto: Andrew Crompton
Chris Hewson er lektor i arkitektur på University of Manchester i England. Foto: Privatfoto