Muslimer og mormoner møder samme skepsis i USA

Gennem tiderne er mormonerne blevet forfulgt, og mange amerikanere opfatter dem stadig som fanatikere, ligesom muslimer også fejlagtigt beskrives som ekstremistiske, hævder mormonerne Joanna Brooks og Tamarra Kemsley.

Amerikanere mente engang, at USA blev truet af en gruppe religiøse fanatikere. Det amerikanske folk troede, at disse fanatikere, som efter sigende anbragte deres kvinder i tvangsægteskaber, ville erstatte det amerikanske demokrati med et ekstremistisk religiøst regime skabt af profeter. Der var endda rygter om, at de havde begået terrorhandlinger i Guds navn mod amerikanske borgere.

Hvem var disse frygtede fanatikere?

Nej, mormoner. Mormoner og muslimer står over for samme kamp, når det handler om at blive misforstået betragteligt i dagens USA. Begge trosretninger oplever, at medierne virker forhippede på at fokusere på rygter og ekstremiteter. I dette lys er det utroligt, og lovende, at amerikanere i dag overvejer muligheden af at stemme på en mormon, den tidligere guvernør af delstaten Massachusetts Mitt Romney, som deres næste præsident.

Mormon-kirken blev grundlagt i 1830 i New York af amerikanske protestanter, der søgte et tættere og mere farverigt forhold til Gud. Mens religionen voksede, organiserede mormonerne kolonier først i den amerikanske midtvest og siden længere vestpå i delstaten Utah, hvor de kunne praktisere deres tro i samfund.

I løbet af det 19. århundrede betragtede amerikanere mormonismen som en fanatisk religion, der var så farlig, at det krævede militær indgriben.

Det første indgreb blev anført af Lilburn Boggs, guvernør i Missouri, i 1838 og blev kaldt Mormon Extermination Order (mormonernes udryddelsesordre). Senere i 1850erne sendte præsident Buchanan føderale tropper til området i Utah for at styrke den amerikanske regeringsmagt over mormonerne.

Mormoner er meget forskellige

Siden da er mormonerne vokset til 14 millioner medlemmer og en verdensomspændende tro. Størstedelen af mormoner tilhører Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (SDH) og bor nu i stort set alle lande i verden og repræsenterer en forskelligartet gruppe af mennesker.

Vores politiske holdninger spænder bredt, og man kan finde mormoner på begge sider af nationale og internationale skel. Men vi opfatter os alle som værende ét globalt trossamfund.

På grund af den medieovervågenhed både mormoner og muslimer har fået i USA for nyligt, er det værd at se nærmere på, hvor meget de to grupper har til fælles.

Mormoner er fredselskende

Ligesom islam er mormonisme en fredsreligion. Mormoner ser sig selv som kristne og stræber efter at efterleve Jesu lære om at elske dem, man deler verden med. Men fordi mormonernes tro adskiller fra andre kristne grupper eksempelvis at Jesus og Gud er adskilte væsener bliver de ofte mødt med fjendtlighed.

Denne fjendtlighed og følelse af at blive misforstået er ikke fremmed for det muslimsk-amerikanske samfund.

En af mormonismens centrale læresætninger er, at et menneskes tid på jorden bør bruges på at lære at underkaste sig Guds vilje og acceptere livets udfordringer og velsignelser. Man anser anstændig beklædning, især hos kvinder, som et tegn på fromhed, hvilket også gælder afholdenhed fra stoffer og alkohol.

Mormoner faster jævnligt, og ligesom når muslimer overholder ramadanen, opfordres mormoner ligeledes til at donere penge til de fattige under deres faste.

Disse ligheder og et ønske fra SDH-kirkens ledere om at fremme et sundt forhold til alle trosretninger har ført til positivt og reelt samspil med muslimske amerikanere. SDH-kirken har samarbejdet med islamiske velgørenhedsorganisationer og taget initiativ til en opsøgende indsats mod muslimsk-amerikanske samfund.

Én SDH-menighed i byen St. Louis i Missouri i USA åbnede eksempelvis deres kirke for lokale muslimer til fredagsbøn. Derudover betaler SDH for palæstinensiske studerendes uddannelse på Brigham Young University i Utah, USA et universitet ejet af SDH-kirken.

Vi hører sjældent om disse tiltag i medierne, men derimod alt for ofte om de negative aspekter af islam eller mormonismen. En Gallup-undersøgelse viste for nyligt, at 18 procent af amerikanerne ikke ville stemme på en velkvalificeret præsidentkandidat, som også var mormon, hvilket antyder, at amerikanerne er varsomme over for religions indflydelse på politik.

Men så ligetil er mormonismen ikke, og heller ikke islam og andre trossamfund der opfordrer deres tilhængere til at føre et liv med visdom og ansvarlighed over for andre.

Vores religiøse principper kan danne den form for moralske fremtræden, vi behøver for at kunne tage os af svære globale problemer, både politisk og økonomisk, og samtidig hjælpe med at mindske de skarpe politiske skel.

For at opnå dette skal mennesker fra alle trosretninger begynde at fokusere på det, der forener os, for i sidste ende deler mange af os ikke kun en fælles tro, men også et fælles mål om stærke, troende familier og et forhold til en højere magt. Det bliver alt sammen meget lettere, når vi har fred med verdens beboere.

Joanna Brooks er forfatter til bogen The Book of Mormon Girl: A Memoir of an American Faith. Tamarra Kemsley er studerende ved Brigham Young University og redaktør på universitetsavisen 'Student Review'. Artiklen er skrevet til 'Common Ground News Service' (CGNews) og er en del af deres serie om religion og det amerikanske præsidentvalg. Artiklen er oversat fra engelsk af Therese Fischer-Larsen.