Ti år efter: "Verden kan ikke deles i to"

Med sin berømte teori om civilisationernes sammenstød fremstillede Samuel P. Huntington en opfattelse af verden baseret på muslimer versus vesterlændinge, skriver ph.d. i orientalske studier Salima Bouyarden

kanTirsdag den 11. september 2001 blev USA udsat for en række katastrofale terrorangreb. En gruppe terrorister, som menes at være en del af al-Qaedas netværk under ledelse af en vis Osama bin Laden, kaprede tre passagerfly og styrtede dem ind i de to tårne i World Trade Centre og ned i Pentagon. I løbet af nogle få timer styrtede tårnene sammen, og tusindvis af amerikaneres, ikke-amerikaneres, muslimers og ikke-muslimers liv blev ødelagt.

Disse ugerninger medførte et omfattende tab af menneskeliv og et verdensomspændende traume. Den direkte effekt af angrebet var at udbygge idéen om skellet mellem den vestlige verden og den islamiske verden.

Begivenhederne lod til at have lukket verden inde i et mørke, en forvirring, og det var ikke overraskende at se folk som Samuel Huntington gribe øjeblikket og endnu en gang forfægte sin idé om Civilisationernes sammenstød; det vil sige, at der eksisterer et skel mellem en vestlig verden og en islamisk verden.

Ingen ved, hvad der skete
Efter den 11. september 2001 var luften fyldt med spændinger og mistænksomhed, der gav plads til idéer såsom Samuel Huntingtons civilisationernes sammenstød, der satte den vestlige verden op mod den islamiske verden, og Daniel Pipes sammensmeltning af islam og islamisme. Idéer, der formerede sig hastigt i hele verden.

Ikke længe efter katastroferne indledte USA og Storbritannien det, man har kaldt krigen mod terror. I kølvandet på denne politiske beslutning så man en intensivering af islamofobien, der i høj grad var befordret af medierne, der konstant fremstillede muslimer som terrorister.

I dag er det ti år siden, og et årti af overflod af mediedækning er ovre. Til trods for dette og for Osama Bin Ladens død er der stadig ingen, der har en helt klar idé om, hvad der egentlig skete. Der er dog en stadig øget bevidsthed om, at 11/9 markerede begyndelsen på et verdensomfattende paranoia og på desillusioneringen af politik på grund af måden, hvorpå politikere brugte disse begivenheder og uskyldige menneskers død til at retfærdiggøre at indlede en krig i udlandet" (Karl, 27 år, irsk, ikke-muslim).

Har de europæiske muslimer en plads?
Med sin berømte teori om civilisationernes sammenstød forsøgte Samuel P. Huntington at fremstille et svar, der var foruroligende simpelt og udtrykte en opfattelse af verden baseret på muslimer versus vesterlændinge.

Mens vi bliver mere og mere forbundne med resten af verden, har vi de sidste ti år midt i globaliseringen og opbygningen af Europa kunnet spekulere over, hvor i Huntingtons verdensopfattelse der er plads til ikke-muslimer, der er født i muslimske lande, eller til vestlige og europæiske muslimer. Og hvor er der plads til mennesker, som ikke mener, at der er eller skal være et sammenstød af nogen slags?

Nogle europæiske muslimer har udtrykt deres mangesidige identitet ved at skabe partnerskaber og fælles bedrifter på tværs af Europa. Et væsentligt eksempel på dette er første gang, at Forum of European Muslim Youth and Student Organizations (FEMYSO) blev holdt i Bruxelles i juli sidste år med temaet Wise Up, Rise Up: Get Active! (Bliv klogere, rejs dig: Gør noget!, red.).

Gennem dette forum kan europæiske muslimer vise deres engagement og involvering i at opbygge en europæisk union. Europæiske muslimer lader til at besvare Samuel Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød, nemlig at verden ikke kan deles i to, og verden skal ikke ses som en samling afgrænsede blokke.

Skab et fællesskab mod ekstremisme
De seneste, forfærdelige hændelser i Oslo i juli kan kun bevidne det fejlagtige i Huntingtons teori. Den kan lede nogle mennesker ned af en ensidig sti, der fører til en ekstremt farlig forvirring over en stadig mere forskelligartet og samhørig verden.

Verden er per definition kosmopolitisk. Den består af mennesker fra forskellige kulturer, der er resultatet ikke af en kamp mellem, men et samspil af forskellige kulturer, religioner, anskuelser, filosofier og livserfaringer. Som den franske muslim og kunstner Médine, der var blandt juryen ved FEMYSO, ville sige til både muslimer og ikke-muslimer: Jeg er muslim, gå ikke i panik.

Ti år senere handler det for europæiske muslimers vedkommende ikke længere om at reagere, ikke om at blive gjort til offer, men om at skabe en global, fælles handling mod ekstremisme, hvad enten den er intellektuel, religiøs eller politisk.

Salima Bouyarden er ph.d. i orientalske og mediterrane studier ved universitetet i Stassbourg.

Artiklen er oversat fra engelsk af Therese Fischer-Larsen.