Unge mormoner skifter ungdomslivet ud med mission i Danmark

Foto: Paw Gissel

To 20-årige amerikanere er kommet til Danmark med det mormonske budskab. Selvom det kræver tid og afsavn, er det disciplinerede missionærliv et privilegium, mener de

Med en arbejdsdag på 13 timer er søster Hadley og søster Rogers på 20 og 21 år mere end fuldtidsmissionærer i Danmark. For ti måneder siden gik de på universitetet i Utah, havde studiejobs og hang ud med deres venner. Nu lever de et liv med faste rammer og streng disciplin langt væk fra deres hjemland, som de har forladt for at dele deres tro på Jesus og Joseph Smith, grundlæggeren af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som er mormonsamfundets officielle navn.

Søster Hadley og søster Rogers er kommet til landet med en overbevisning om, at deres budskab kan ændre danskernes liv.

Vi elsker Danmark. Det er sjovt at snakke med det danske folk, de er flinke og vil gerne lytte, siger søster Hadley, da vi mødes foran mormonernes 8000 kvadratmeter store tempel på Frederiksberg i København.

Marmorsøjlerne og den brede trappe øger kontrasten til de omkringliggende boligbyggerier, og bygningen fremstår som en religiøs øde ø på det lille torv. Mormonernes helligdom i København bruges til personlig bøn, og der er ikke adgang for andre end medlemmerne selv.
Derfor går vi over i kirken, som ligger bagved templet, og som bruges til gudstjenester og fælles aktiviteter for de cirka 1400 mormoner, der bor i København.

Pigerne har langt, blankt hår og bærer skjorter, farverige cardigans og knælange nederdele. Det mormonske samfund foreskriver, at medlemmer klæder sig tækkeligt, men missionærerne går gerne i spraglet tøj for ikke at signalere distance.

Når vi spørger mennesker på gaden, siger de, at de ikke tror på noget, men hvis vi fortsætter med at snakke med dem, så har de fleste en tro. Mange danskere mener, at der er mere mellem himmel og jord, og det er vores opgave at hjælpe dem til at formulere, hvad det er, forklarer søster Rogers.

Pigerne, der har været i Danmark i ti måneder, først i Slagelse, Vejle og nu i København, taler flydende dansk. De har været igennem et seks-ugers sprogkursus i USA, før de fløj til Danmark for at missionere.

Formålet med opholdet, som de selv betaler for, er klart:

Vi er kommet for at hjælpe andre med at komme til Kristus gennem vores tro på Jesus og profeten Joseph Smith, der er kaldet til at genoprette Kristi kirke på jorden, siger søster Hadley.

Kirken betyder alt for os. Vi ved, at den kan forbedre folks liv, for eksempel ved at styrke familien, der gennem kirken kan være sammen for evigt, supplerer søster Rogers og tilføjer, at medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige både tror på Bibelen og Mormons Bog, som er samlingen af religiøse skrifter i den mormonske tro.

Bøgerne lærer os om vores formål i livet, de styrker os og giver vejledning i svære tider.

Har du nogensinde oplevet at stå i en situation, hvor du blev i tvivl om din tro?

Nej, det har jeg ikke. Selvfølgelig har jeg haft spørgsmål, men så har jeg studeret og læst om de ting, jeg har undret mig over, og altid fundet svar. Nogle gange er det hårdt, for der er mange udfordringer, men jeg ved, hvad jeg tror på og stoler på det, siger søster Hadley.

En tid uden fritid

De unge mormon-missionærer starter dagen klokken 6.30. Ifølge de mormonske skrifter har Gud påbudt medlemmer af De Sidste Dages Hellige et liv i sundhed og gudsfrygt. For missionærer betyder det, at kaffe, alkohol og tobak er skiftet ud med daglig motion og sund kost, og at fritidsaktiviteterne består af personlige andagter, fællesmøder og socialt arbejde.

Pigerne bider negle og holder en lang tænkepause på spørgsmålet om, hvad den største udfordring ved at missionere i Danmark er. Søster

Rogers lægger forsigtigt ud.

Udfordringen er, at vi ikke har fritid.

Det er ikke en udfordring, indvender søster Hadley og afbrydes af søster Rogers.

Vi har travlt hele tiden. De fleste på vores alder har mere tid til sig selv, og det har vi ikke. Men det er også en velsignelse. Vi havde mere tid hjemme i USA, men jeg er taknemlig for at erfare, at livet ikke handler om mig, men om andre. Det har vores mission lært os, siger hun.

Søster Hadley supplerer.

Vores mission er anderledes end vores normale liv. Vi tager en pause fra vores studier for at tage til Danmark og prædike. Derhjemme er vi almindelige mennesker.

Hverdagen for de unge mormonmissionærer er fyldt med aktiviteter fra klokken syv om morgenen til ni om aftenen. De starter dagen med en løbetur, en personlig andagt og en halv times sprogundervisning. Fra klokken 11 står dagsprogrammet på samtaler og socialt arbejde.

Vi gør rent i parken, laver mad til de syge og snakker med folk på gaden. Vi mødes også med de andre missionærer og har to timer til frokost og aftensmad. Det er vigtigt, at vi overholder vores skema for at være effektive og have succes, siger søster Hadley.

Selvom de er hårdt spændt for, savner søster Hadley og søster Rogers ikke ungdomslivet i Utah.

Derhjemme havde jeg travlt med skolen, vennerne og jobbet. Jeg havde det godt, men følte, at der manglede noget. Jeg bad til Gud og spurgte, hvad jeg skulle gøre og han svarede, at jeg skulle tage på mission. Gud har gjort så meget for mig, og jeg vil give noget tilbage, siger søster Rogers, der mener, at troen på Gud gør livet lettere.

Der er nogle unge, som har svært ved at overholde reglerne og leve som mormoner, men sådan er det ikke for flertallet. Vi mormoner er nok anderledes, men kirken styrker os og gør os glade. Evangeliet er ikke vægt, men vinger. Sådan føles det for mig.

Er der noget I savner ved det liv, I lever nu?

Jeg savner min familie og mine venner og nogle gange er det svært at være langt væk, men det er det hele værd, for kirken og troen er det vigtigste for mig. Jeg ved, at det, jeg gør nu, gør en stor forskel for dem, jeg snakker med og for mig, så jeg oplever ingen virkelige afsavn.

Nej tak til mekanisk mission

Når missionærerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige går på gaden for at sprede budskabet om Kristus, er det mennesket frem for missionen, der er det vigtigste. Samtidig tror pigerne, at de mennesker, som ikke har troen, mangler noget fundamentalt i livet.

Når vi taler med danskerne, siger vi, at vi er ude for at fortælle om noget spændende. Vi er ikke robotter. Vi snakker med mennesker om noget forskelligt, om deres familie og ting, som er vigtige for dem, siger søster Hadley.

Hun er overbevist om, at mennesker mangler tryghed og håb, hvis de ikke har en tro på Gud.

Der er en stor glæde ved det at tro, og jeg kan altid mærke, når folk tror på noget. Vi prøver ikke at tage menneskers overbevisning fra dem, hvis de allerede har en, men vi vil gerne tilføre vores tro til deres og give dem det, de mangler.

Hvad er succeskriteriet for jeres ophold i Danmark?

At jeg prøver mit bedste. Hvis jeg får gjort så meget som muligt for at hjælpe Guds børn, har jeg det godt, siger søster Hadley og kigger over på søster Rogers.

Da jeg tog af sted på mission, troede jeg, at jeg kunne gøre en kæmpe forskel i verden, men jeg har indset, at man kun skal prøve at gøre en lille forskel. Den lille forskel i andres liv gør en kæmpe forskel i mit liv. Hvis jeg kan gøre noget for et andet menneske, så det kan føle sig elsket, er det det hele værd. Det handler ikke om, hvor mange der bliver omvendt, men om at hjælpe andre mennesker til at finde håb.

Søster Hadley og søster Rogers ler og sender hinanden sigende blikke, da jeg spørger dem, hvordan deres liv ser ud om fem år. Man mærker tydeligt, at det er to unge piger med fantasi og humor, der gemmer sig bagved de store ambitioner og sirligt knappede skjorter.

Hvad skal du, søster Rogers?, griner søster Hadley og puffer til sin medmissionær.

Om seks måneder skal vi hjem til vores almindelige liv. Jeg skal færdiggøre min uddannelse, og måske skal jeg giftes. Jeg vil gerne have en familie. Det er måske min plan, siger søster Rogers og forklarer, at de fleste mormoner finder en ægtefælle med den samme tro.

Jeg skal tilbage på universitet og læse statistik, tror jeg. Måske giftes, men jeg skal ikke være missionær resten af livet, siger søster Hadley og bryder ud i et stort smil.