Avatar-fans dyrker naturen

Ifølge religionshistoriker Britt Istoft vækker Avatar interesse for shamanisme og nyhedensk religion, da den fremstiller disse religionsformer som positive og i modsætning til Vestens udplyndrende kultur. - Foto: Ho

- Interessen for miljøetik, shamanisme og nyhedensk religion blomstrer i fankulturen omkring filmen Avatar, siger religionshistoriker Britt Istoft

James Camerons nye film Avatar har fået masser af fans. Ifølge religionshistoriker Britt Istoft har mange fans taget filmens budskab om den hellige natur til sig. Nogle fans er allerede engageret i miljøarbejde, andre tilhører neo-pagane grupper og wicca-bevægelsen, hvor naturen spiller en helt central rolle.

- En del af fankulturen består af mennesker, som i forvejen har miljøetiske synspunkter for eksempel radikale miljøaktivister. De tager filmen til sig, fordi de ligesom Navi-folket i filmen mener, at naturen har værdi i sig selv og ikke bare værdi for menneskenes skyld. Dette er også grupper der ofte er involveret i neo-paganisme og wicca og mener, at de traditionelle, etablerede religioner med deres transcendente og monoteistiske skaberguder, der netop er placeret udenfor og over verden, lader mennesker skalte og valte som de vil i forhold til naturen. De synes derimod, at oprindelige religioner som shamanisme og gamle hedenske traditioner er bedre, fordi disse religioner placerer det guddommelige som noget immanent i naturen, siger Britt Istoft.

Fans er begejstrede for hedensk religion

Fankulturen omkring Avatar trives på nettet. Ifølge Britt Istoft er en naturrelateret spiritualitet ved at tage form på de mange chat-sider.

- Når man går ind på nettet kan man se, at nogle af de nye fans er interesseret i naturreligion og miljøetik, men uden at have en fod i de miljøer i forvejen.

Britt Istoft fortæller, at mange fans formulerer en form for religiøs enhed med naturen. Disse fans har bl.a. taget det gamle begreb animisme, dvs. naturens besjæling, til sig, men lader det paradoksalt nok ofte komme til udtryk i videnskabelige termer.

- Naturen er i fokus, men sproget er meget computer-agtigt. Pointen er dog, at det er naturligt, at vi alle sammen er forbundet med planeten og alle andre væsner. Derfor er der også nogle fans, som vil sige, at man ikke bør skade andre væsner. Eksempelvis siger nogle fans, at vi bør spise vegetarisk, selvom filmens rollemodeller, Navi-folket, blandt andet lever som jægere. Nogle gange udleder fans altså andre ting end filmen lægger op til. Men dette er typisk for fankulturer, som har et kreativt forhold til det værk, som har inspireret dem, idet de ofte videreudvikler foretrukne træk ved disse værker, som langt overskrider det oprindelige værks intentioner. Tænk blot på fankulturen omkring Star Trek, som er langt mere omfattende end serierne og filmene selv, og det siger ikke så lidt, siger Britt Istoft.

Neo-paganisme er i vækst

Ifølge Britt Istoft er der flere årsager til, at Avatar er blevet manges natur-spirituelle udgangspunkt. For det første er neo-paganisme blevet mere og mere populært.

- Neo-paganisme eller naturrelateret religiøsitet er i vækst, og det har filmen på en eller anden måde kanaliseret. Filmen er derfor blevet en slags fokuspunkt for de mange, der har gået rundt og tænkt i disse baner, forklarer hun.

Derudover har filmens visuelle side og moderne sprog formået at fascinere publikum og gjort det lettere at identificerer sig med historiens helte og deres økocentriske verdenssyn.

- Filmens brug af 3D har gjort hele universet smukt og levende. Fans har kunnet identificere sig med Navi-folket på en helt anden måde end man normalt har kunnet med karakterer i fantasy og science-fiction. Filmen opererer altså med et moderne, computersprog, der tiltaler folk i dag og som er let at forstå, siger Britt Istoft.

Britt Istoft peger også på klimakrisen og skuffelsen over COP15 som en faktor til filmens succes. Med udgangspunkt i filmen debatterer fans simpelthen, hvordan de selv kan værne mere om naturen. Det spirituelle bliver dermed en måde, disse fans forholder sig til klimaproblemerne på.

Fans udvikler deres egne ritualer
Fans nøjes ikke med at diskutere naturens spiritualitet og miljøetik på nettet, men er i gang med at udvikle ritualer, som kan danne ramme om et fysisk fællesskab. Nogle fans opfatter blandt andet det at befinde sig i naturen som et slags ritual.

- Man taler blandt andet om at lave camps, hvor man kan mødes og leve som Navi-folket i en skov i 14 dage om sommeren. At man mødes fysisk og gør nogle ting sammen, tror jeg er væsentligt for, at fankulturen overlever og udvikler sig, siger Britt Istoft.

Nogle fans efterspørger dog ritualer i en mere snæver forstand. På chat-siderne diskuterer fans eksempelvis om shamanistisk trommedans kan være en rituel måde at opnå en enhed med naturen. Ifølge Britt Istoft vækker filmen denne interesse for naturreligion, da den fremstiller disse religionsformer som positive og i modsætning til Vestens udplyndrende kultur.

Kristen vrede
Filmens animistiske univers har skabt vrede i dele af den kristne verden. Både katolikker og protestanter har anklaget filmen for at være panteistisk propaganda.

- Den katolske kirke har angrebet filmen for kætteri og panteisme, men også protestanter har udtalt sig negativt, særligt præster fra mere fundamentalistiske miljøer. I modsætning til filmens univers, mener de kristne jo, at Gud godt nok har skabt naturen, men selv er uden for naturen. Mange grønne kristne siger dog, at netop fordi Gud har skabt naturen kan mennesket ikke skalte og valte som det lyster. Mennesket har tværtimod fået opgaven som forvalter. Ikke desto mindre er dette verdenssyn blevet kritiseret af miljøaktivister, da de mener at kristendommen ikke er meget bevendt i forhold til miljøetik, siger Britt Istoft og fortsætter:

- Naturspiritualisterne vil sige, at kristendommen stadig formidler et verdenssyn, hvor mennesket forvalter og dermed har magt over naturen. Naturspiritualisterne mener derimod, at naturens andre væsner har ligeså meget ret til at være her som mennesket. Dette er et natursyn der er svært at argumentere for i kristendommen, da man jo netop ser mennesket som forvalter og ene skabt i Guds billede. Kristne kan selvfølgelig godt argumenterer miljømæssigt, men det bliver for det meste inden for de traditionelle rammer.

Læs mere om den katolske kritik af filmen her.

Filmens instruktør James Cameron har ifølge Britt Istoft været meget bevidst om Avatars potentiale for kritik. Cameron har også ved forskellige lejligheder udtalt sig positivt om radikale miljøbevægelser, der vil beskytte skovene ved at ødelægge maskineri og volde hærværk, såkaldt økotage.

Er fankulturen en religion under opsejling?
Hvorvidt fankulturen omkring Avatar bliver udgangspunktet for en mere organiseret naturspiritualitet eller fan-religion som eksempelvis Jediismen mener Britt Istoft imidlertid, at det er for tidligt at svare på. Det hele afhænger af de næste film og de nye fans kreativitet.

- Fankulturen omkring Avatar er stadig på begyndelsesstadiet. Derfor er der ingen fuldt udviklet fankultur endnu, men derimod en masse bud på det. Det hele kommer jo også an på, hvordan de efterfølgende film bliver. Hvis de næste film udbreder det pandoranske univers, vil der være noget for fans at bygge videre på. Hvis det bare bliver action vil der derimod ikke være så meget at bygge videre på. Hvis Cameron har et budskab hvilket han jo har vil han være meget lydhør overfor hvad fankulturen er interesseret i og derfor udbrede universet i forhold til Pandora, siger Britt Istoft.